Nordjyllands Politi modtog d. 16/1 en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en villa på Haldbakken i Hobro.
Indbrudstyvene var kommet ind i villaen ved at knuse en rude i en terrassedør og havde herefter adgang til hele huset.
Fra villaen er der stjålet 2 bærbare computere, 1 stationær computer og en computerskærm, samt en I-pad og en Playstation 4.
Derudover stjal indbrudstyvene nøglerne til beboerens bil og kørte derefter fra stedet i den. Bilen blev senere lørdag d. 16/1 fundet udbrændt på Gelstrupvej i Nibe.
Hvis du har lagt mærke til noget mistænkeligt i området omkring Haldbakken, så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på 114