Als Odde Vandskiklub (AOVK) får tilskud fra DIF og Norlys.


Torsdag 23. september 2021 kl. 19:00

Als Odde Vandskiklub (AOVK) får tilskud fra DIF og Norlys.
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Als Odde Vandskiklub (AOVK) får tilskud fra DIF og Norlys.

Med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje, kunne AOVK i den forgangne sæson holde en dag med gratis vandski ture og frokost til de fremmødte. Der mødte ca. 35 personer op, der alle fik en god oplevelse på vandskiene og i klubben.

Ud over midler til denne dag, fik AOVK også midler til anskaffelse af en gasgrill, så der i fremtiden er bedre mulighed for noget socialt og fælles i klubben. I alt fik AOVK ca. 9000 kr. i støtte fra DIF/DGI og vi håber selvfølgelig at der møder en masse nye medlemmer op i næste sæson som kan være med til at hygge i klubben og gøre brug af den nye grill.

DIF og DGI’s foreningspulje, uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider.

Ud over ovennævnte, fik AOVK også midler fra Norlys til at forbedre forholdene i klubben. Der er indkøbt en stor markise, solvarmer og bruser, så det i fremtiden bliver muligt, at få et energi venligt varmt bad efter en tur på vandskiene.

Der ud over fik AOVK også midler til fornyelse af terrasseområdet. Alt der er indkøbt for midlerne fra Norlys skal i løbet af vinteren gøres klar og monteres, så klubben er helt klar med de nye faciliteter til den nye sæson.

-2021 har været en god sæson med masser af fine resultater, til alle de konkurrencer AOVK har haft løbere med i, uanset om det har været Junior Fun tours, DM eller udenlandske konkurrencer, fortæller Peter Chleve fra AOVK

-Vi håber på, at flere unge mennesker kunne have lyst til at starte op på vandski sporten og være en del af det kammeratskab der er i klubben og blandt de unge løbere rundt omkring i hele landet. Hold øje med AOVK på facebook og kom ud og vær med i den nye sæson, der forventeligt skydes i gang første weekend i maj 2022, slutter Peter Chleve.


Foto: Privat


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.