2 unge mænd stoppet i stjålen traktor


Onsdag 7. april 2021 kl. 11:50

2 unge mænd stoppet i stjålen traktor
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

2 unge mænd stoppet i stjålen traktor

Nordjyllands Politi blev i går d. 6/4 kl. 23.25 ringet op af en opmærksom borger som var ude og køre i nærheden af Hobro.Borgeren oplyste, at han kørte bagved en nyere traktor af mærket Fendt, som lækkede olie.

Borgeren havde en kraftig formodning om at Fendt traktoren var stjålet og Nordjyllands Politi sendte en patrulje mod stedet.

Da patruljen ankom, fik man bragt traktoren til standsning. I førerhuset sad to unge mænd på henholdsvis 18 og 22 år - begge fra lokalområdet.

De to unge mænd blev anholdt og sigtet for tyveriet af traktoren. De blev taget med til Politistationen i Aalborg, hvor man ifølge Ulrik Terp fra Nordjyllands Politi vil tage stilling til om de skal fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Nordjyllands Politi oplyser at der er tale om en meget dyr traktor, uden at kunne komme med en nærmere værdiansættelse.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.