2 indbrud i udhuse ved Hvilsom

112
Mandag 18. januar 2021 kl. 15:00

2 indbrud i udhuse ved Hvilsom
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi har i weekenden modtaget to anmeldelser om indbrud i udhuse på adresser ved Hvilsom

Første indbrud er fra en staldbygning på Brovejen ved Hvilsom. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem lørdag d. 16/1 kl 23.45 og søndag d. 17/1 kl. 07.45.

Fra staldbygningen er der stjålet øl og vin, samt en havefræser.

Andet indbrud er fra et udhus på Hannerupvej i Hvilsom. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem lørdag d. 16/1 kl. 23 og søndag d. 17/1 kl. 05.

Fra udhuset er der stjålet en jagttaske, en jagtradio, en boremaskine. Derudover er der stjålet øl, vand og spiritus.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.