Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mission overlevelse fuldendt efter sikker sejr i Viborg

Hobro og omegn
Søndag 2. juni 2019 kl. 22:00

Mission overlevelse fuldendt efter sikker sejr i Viborg
Foto: Dannie Rosenkrantz


Vito Hammershøy-Mistrati sendte Hobro IK på sejrskurs allerede i første minut mod Viborg FF. Sejren var aldrig for alvor i fare for mandskabet fra Mariagerfjord, som fuldendte mission overlevelse i Superligaen med en sikker 2-0-sejr....
.
AF JACOB MØLLER NIELSEN

På en solbeskinnet søndag aften spillede Hobro IK sæsonens sidste kamp på et stemningsfyldt Energi Viborg Arena i den altafgørende duel mod Viborg FF i kampen om en plads i Superligaen sæson 19/20.

Og netop solens stråler skulle vise sig at gøre gavn for hobrogenserne allerede efter et minuts spil. Peter Sørensens tropper fik tilkæmpet sig et hjørnespark indenfor det første minut, som Vito Hammershøy-Mistrati tog sig af.

Han sendte han et flot skruet spark afsted højt ind mod målet velvidende at solen stød højt på himlen. Solens placering gjorde, at Viborg-målmand Ingvar Jonsson havde problemer med at se bolden ordentligt, og bolden sejlede derfor ind i målets fjerneste hjørne. En drømmestart til mandskabet fra Mariagerfjord, som nu førte 1-0 efter kampens første minut.

Se de sidste minutter af kampen samt fejringen efterfølgende foran de 1000 fremmødte fans;


Scoringen betød, at viborgenserne nu skulle op og score 3 mål for at gå videre. De grøntklædte lagde derfor et tungt pres mod de gulklædtes mål, og fik også tilkæmpet sig flere store chancer, men Hobro-mandskabet stod solidt og spillede på kontrastød.

Akkurat som det så ud som om, at viborgenserne snart ville få sat udligningen ind, så slog Hobro IK til endnu engang. Efter 22 minutters spil modtog Emmanuel Sabbi bolden udenfor feltet. Imens han blev forsøgt nedlagt, så driblede amerikaneren sig på Messi-agtig facon igennem hele Viborg-forsvaret og sendte køligt bolden ind i netmaskerne. Vanvittigt mål af Sabbi, som udbyggede Hobro IK’s føring til 2-0.

Her var det var som om, at scoringen punkterede håbet for både Viborg-spillerne og de fremmødte fans. Både stemningen på lægterne faldt drastisk og spillet gik meget ned i tempo, og de store chancer til hvert hold udeblev. Stemningen hos de medrejsende Hobro-fans steg derimod, og de kunne høres på hele stadion synge “Su-su-superliga”.

Stillingen forblev 2-0 til Hobro IK ved halvlegen, og hobrogenserne var derfor 45 minutter og 4 mål imod fra at kunne kalde sig Superligahold i sæsonen 2019/2020.

Sejren skulle forsvares hjem
Starten på anden halvleg begyndte som første halvleg sluttede. Spillet var chancefattigt, og den eneste chance i de første 20 minutters spil af anden halvleg faldt til Edgar Babayan. Fra kanten af feltet fik han fik trykket af mod Viborg-målet, men skuddet sad lige på målmanden, som parrerede bolden væk.

Det var tydeligt, at Peter Sørensens tropper var godt tilfredse med 2-0-føringen, og at holdets gameplan for anden halvleg var, at denne føring skulle forsvares hjem. Det blev der gjort på fornem vis. Hobro-forsvaret fik ekspederet hvert optræk til chance væk, inden at det blev til en stor chance, således Viborg aldrig for alvor var tæt på at true det flotte resultat.

Derfor var det næsten som om, at det mest spændende der skete i anden halvleg, var de godt 1000 medrejsende Hobro IK-tilhængere, som på fortrinlig vis fik hyldet holdet for deres bundsolide præstation på en solrig søndag aften. De overdøvede et måbende Viborg-publikum, som ikke kunne tro deres egne øjne.

Det kom derfor ikke som et chok, da hobrogenserne efter 90 minutters spil kunne række armene i vejret og lade sig tiljuble. De havde leveret en fantastisk præstation, og havde kæmpet som et samlet og fokuseret mandskab. Derfor var det helt fair, da dommer Peter Kjærsgaard fløjtede kampen af, at der på scoringstavlen stod 2-0 til Hobro IK.

Det betyder, at Hobro-mandskabet fuldendte mission overlevelse, og at de gulklædte fra Mariagerfjord også er at finde i landets bedste række til næste sæson. Det sker på baggrund af nogle fantastiske opgør, som holdet på fortrinlig vis fik fightet sig igennem efter flere mandfolks præstationer, hvor de viste utrolig fightervilje og sammenhold i det drabelige nedrykningsslutspil.

Vi ses i næste sæson til mere Superliga-bold for enden af Mariager Fjord!

Kampfakta:
Viborg FF 0 - 2 Hobro IK (0-2)

Mål:
Vito Hammershøy-Mistrati 1’ (Viborg FF 0-1 Hobro IK)
Emmanuel Sabbi 22’ (Viborg FF 0-2 Hobro IK)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Mathias Haarup – Jesper Bøge – Yaw Amankwah – Nicholas Gotfredsen
Emmanuel Sabbi - Mikkel M.P. – Vito Hammershøy-Mistrati– Jonas Brix-Damborg – Edgar Babayan
Pål Kirkevold

Udskiftninger:
Ud: Vito Hammershøy-Mistrati – Ind: Christian Cappis (52. min.)
Ud: Emmanuel Sabbi - Ind: Sebastian Grønning (78. min.)
Ud: Mikkel M.P. - Ind: Julian Kristoffersen (82. min.)

Ubenyttede spillere:
Adrian Kappenberger, Jacob Tjørnelund, Mathies Skjellerup, Hamse Hussein

Advarsler:
Jonas Brix-Damborg, Hobro IK (49. min.)
Nicholas Gotfredsen, Hobro IK (59. min.)
Simon Trier, Viborg FF (62. min.)
Jeppe Grønning, Viborg FF (70. min.)
Edgar Babayan, Hobro IK (87. min.)

Tilskuertal:
8.153

Dommer:
Peter Kjærsgaard

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev