Del på Facebook   Print siden

Mindeord om Helga Bonde Hansen

Hobro og omegn
Torsdag 21. januar 2021 kl. 08:50

Mindeord om Helga Bonde Hansen
Helga Bonde Hansen ARKIVBILLEDE


AF Peter Eskildsen, bestyrelsesmedlem Kunsthåndværkudstillingen UGE33

Helga Bonde Hansen var med til at grundlægge Kunsthåndværkudstillingen UGE33 i 2004 og har været et trofast og skattet medlem lige siden. Hun var den første formand for gruppen og den længst siddende til dato. Helgas fagområde var pileflet, men hendes interesse og begejstring for alle andre former for kunsthåndværk var til stor inspiration for UGE33 gruppen.

Helga var en udpræget æstet. Hun havde en sikker sans for kvalitet og sammen med hendes nysgerrighed og åbenhed, var det stærkt medvirkende til at opretholde og udvikle UGE33´s udstillinger. Helga havde et klart blik for de store linjer i udstillingen, og dette kombineret med hendes blide stædighed, kom i høj grad til at præge udstillingen af kunsthåndværket.

På langt de fleste UGE33 udstillinger har der været pileflet som et grønt islæt. Hver gang har Helga været den ivrige og inspirerende instruktør. Arbejdet med pileflet fandt sted i det tidlige forår for at planterne kunne nå at blive grønne til uge 33. Det har været hyggelige stunder, som har medvirket til at styrke sammenholdet i gruppen og givet anledning til, i fællesskab, at udvikle ideer til den kommende udstilling.

Helga kom i efteråret 2020 til et møde med en ide om, at vi skulle udføre en pileportal, som skal stå ved indgangen til Det Røde Pakhus i 2021. Det var lige, hvad vi trængte til oven på første corona bølge uden fysiske møder. Alle var begejstrede for ideen, og vi påbegyndte hurtigt de indledende processer, som bestod af pilehøst på marken hos Helgas bror samt udvikling af én af de store buer, portalen består af. Helga deltog hver gang med ukuelig energi på trods af dårligt vejr og sit skrøbelige helbred.

Ved vores årlige julefrokost i begyndelsen af december, hvor Helga traditionen tro medbragte sine udsøgte hjemmelavede kryddersnapse, var hun glad, smilende og så godt ud. Hun virkede optimistisk og forventningsfuld i forhold til det igangværende projekt og glædede sig til julen sammen med familien. Efterfølgende nåede vi også en pilehøst nummer to inden jul.

Det var helt uventet, at vi så kort tid efter skulle miste Helga. Hun vil blive svær at undvære i gruppen og vi vil savne hendes overblik, energi og hendes dejlige varme smil. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hendes pile portal kommer til at stå uden for pakhuset som planlagt, og håber hun vil være tilfreds med resultatet.

Vi vil fortsætte UGE33 i hendes ånd og altid mindes hende med glæde og taknemmelighed.

Helga blev 72 år og var bosat i Hobro.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Bæredygtigt pap kan erstatte træ i betonindustrien
Bæredygtigt pap kan erstatte træ i betonindustrien
Hobro og omegn
Øgaard A/S overtager Klejtrup VVS
Øgaard A/S overtager Klejtrup VVS
Hobro og omegn
Rosendalhallen trænger til ny kloarkering
Rosendalhallen trænger til ny kloarkering
Hobro og omegn
Michael Kryger: Tilfreds med mange ting efter første kamp som chef
Michael Kryger: Tilfreds med mange ting efter første kamp som chef
Hobro og omegn
Hobro Brød fejrer deres første år på toppen af Adelgade
Hobro Brød fejrer deres første år på toppen af Adelgade
Hobro og omegn
Lær at spille GOLF helt GRATIS hos Hobro Golf
Lær at spille GOLF helt GRATIS hos Hobro Golf
Hobro og omegn
Hobro IK redder sen uafgjort på Sundby Idrætspark
Hobro IK redder sen uafgjort på Sundby Idrætspark
Hobro og omegn
Ugens Home -  Moderniseret villa med gode udenomsarealer samt stort værksted m. lift
Ugens Home - Moderniseret villa med gode udenomsarealer samt stort værksted m. lift
Hobro og omegn
Start 11er i Fremad Amager
Start 11er i Fremad Amager
Hobro og omegn
Cappis før Fremad Amager
Cappis før Fremad Amager
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev