Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mildere vintervejr sender helårsdækket på banen

Danmarkidag
Tirsdag 17. november 2020 kl. 16:00

Mildere vintervejr sender helårsdækket på banen
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Helårsdækket er alternativet til den traditionelle brug af sommer- og vinterdæk. Du sparer to dækskifter, men bekvemmeligheden går ud over sikkerheden

De milde vintre med ganske få frostvejrsdage har givet mange bilejere overvejelser om at bruge helårsdæk frem for sommer- og vinterdæk. Dermed sparer bilisten omkostningerne til de to årlige dækskifter, ligesom man heller ikke skal tænke på opbevaringen af de dæk, der ikke er i brug.

Traditionelt har langt hovedparten af de danske bilejere sat vinterdæk på bilen, når klokken indstilles til vintertid, og omvendt monteret sommerdæk, når det er sommertid. Men hvis ikke der er udfordringer med sne- og isglatte veje, er helårsdækket vel et reelt alternativ? Vi har spurgt en ekspert.

"En del danskere vil fint kunne nøjes med helårsdæk – typisk taler man om bilister med et mindre kørselsbehov. Men jeg mener, at det mest afgørende er, om man er i stand til helt at undlade kørsel på dage, hvor der er glat eller risiko for glatte veje. Skal man afsted hver dag og på faste tidspunkter, så er vinter-/sommerdæk klart den mest sikre løsning. Husk på, at de mest udfordrende tidspunkter på døgnet oftest er morgen og aften, hvor der sker temperaturskifte fra plus til minus og omvendt," siger Jesper Sørensen, ingeniør og teknisk chef hos dækproducenten Nordics Bridgestone.

Han forklarer forskellen på helårsdækket og vinterdækket:

"Så længe vejen er tør eller våd, så er helårsdækket ganske tæt på vinterdækket, når det kommer til sikkerhed – men når friktion er nedsat (rim, slud, sne, is etc., red.), så er der ganske stor forskel. Derfor anbefaler vi fortsat vinterdæk til alle med et regelmæssigt kørselsbehov; det er i dagens yderpunkter, vi oplever nedsat friktion, og det kræver kun en kort strækning med rimfrost for at uheld kan ske."

Besparelser ved helårsdækket
Vælger du at sætte helårsdæk på bilen, så giver det især besparelser til dækskifte og opbevaring. Det koster mellem 1.500 og 2.000 kroner om året for dækskifter og opbevaring samt kalibrering af dæktrykmålere.

"Der er fordele og ulemper ved at bruge helårsdæk frem for vinter- og sommerdæk. Det er især billigere og mere bekvemmeligt at bruge de samme dæk året rundt, men det ændrer ikke ved, at bilens evne til at bremse bliver forringet ved brug af helårsdæk," siger Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK, landets største tankstationskæde.

Stor forskel på bremselængden
Den tyske bilistorganisation ADAC har testet forskellen i bremselængde på henholdsvis helårsdæk og vinterdæk på isglat vej samt helårsdæk og sommerdæk på tør vej ved motorvejshastighed. På isglat overflade var helårsdækkets bremselængde 23 procent længere end vinterdækket, og på tør vej var helårsdækkets bremselængde 37 procent længere.

"Kører man på helårsdæk, anbefaler vi, at man - så vidt det er muligt - lader bilen stå, når der er risiko for glatte veje og i stedet venter med at sætte sig i bilen, indtil veje er blevet ryddet eller saltet. Så undgår man de mest udfordrende vejforhold. Desuden skal man være opmærksom på, at med helårsdæk får man ikke automatisk det halvårlige dæktjek og dæktrykskontrol, som bilister får i forbindelse med ombytning af sommer-/vinterhjul. I stedet skal man selv sørge for, at en sådan kontrol gennemføres," lyder det fra Jesper Sørensen.

Fakta: De tre dæktyper...
Sommerdækket er karakteriseret ved et mønster med større blokke som giver store gummiarealer, der giver friktion med vejbanen, samt brede åbne riller der effektivt bortleder store mængder af regnvand. Sommerdækket giver god stabilitet, også ved høje hastigheder, og høje temperaturer. Sommerdækkets gummiblanding bliver derimod relativ hård ved lave temperaturer hvilket giver nedsat friktion.

Vinterdæk fungerer optimalt på kolde og våde veje, men især på sne og is mærker man vinterdækkets styrker. Vinterdækket bruger dels sin særlige gummiblanding og slidbanemønster til at give vejgreb, når det er koldt, vådt og friktion er generelt nedsat – f.eks. også på efterårs veje med nedfaldne blade. Hemmeligheden er en gummiblanding der bevarer sin fleksibilitet når temperaturerne falder til ned omkring og under frysepunktet. Samtidig er slidbanemønsteret designet med mange mindre mønsterblokke, der igen er udformet med lameller, som tilsammen giver mange kanter, der kan bide sig ned i det fedtede og kolde underlag.

Helårsdækket er et kompromis mellem de to sæsondæk; bruger elementer fra både sommer og vinterdæk og fungerer da også ganske udmærket både sommer og vinter – men især om vinteren vil man dog opleve at forskellen er betydelig, på kolde vinterveje med lav friktion vil vinterdækket give markant mere vejgreb.. Til bilisten der kan undlade at køre når det er glat eller der er risiko for glatte veje (rim, slud, sne ,is) så kan helårsdæk være en fornuftig løsning.

Kilde: Nordics Bridgestone og OK


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev