

Mikkel Højsleth præsenteres som ny konservativ KV21-kandidat i Rebild
Rebild og omegnMandag 15. marts 2021 kl. 08:00

Mikkel Højsleth |
Af Klaus Hansen
Ny kandidat for Det Konservative Folkeparti i Rebild
Mikkel Højsleth præsenteres som ny konservativ kandidat i Rebild
Mikkel Højsleth er 36 år og gift med Chrissy, og sammen har de 3 børn. Familien har de seneste 4 år boet i Guldbæk, hvor familien vendte hjem til Danmark efter at have har boet sammenlagt 10 år i Houston, Shanghai og Singapore.
Mikkel er uddannet i Shipping branchen, og er i dag en del af familievirksomheden, Viben A/S, der er specialiseret i udvikling, investering og handel med fast ejendom. Firmaet er grundlagt af Mikkels far i 1992 og har kontor i Aalborg.
”Udvikling af vores samfund interesserer mig rigtig meget. Rebild Kommunes unikke placering gør, at det skal være et endnu mere attraktivt sted at bosætte sig, drive virksomhed, arbejde og holde fri” udtaler Mikkel Højsleth og tilføjer ”Jeg er kandidat, fordi jeg gerne vil bidrage og være med til at præge Rebild Kommunes udvikling. Vores erhvervsliv i Rebild skal støttes og styrkes, så Rebild Kommune bliver, ikke blot en af Nordjyllands, men en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Desuden skal familier, uanset hvor i kommunen man vælger at bosætte sig, have den bedst mulige hverdag. Daginstitutioner, sociale fællesskaber og foreningsliv er vigtige for de små samfunds sammenhængskraft, og dem vil jeg meget gerne være med til at styrke”
Fritiden bruger Mikkel Højsleth først og fremmest med sine dejlige børn. Desuden er Mikkel en aktiv medspiller omkring Guldbæk Friskole, Aalborg KFUM og Guldbæk Borgerforening. Heldigvis bliver der også tid til old boys fodbold i Aalborg KFUM. Mikkels ungdom blev brugt på elitefodbold i AaB’s ungdomsafdeling, og fodbold fylder nu en stor del af familiens kalender.
”Mikkel Højsleth er en fantastisk kandidat at få med på C-holdet” udtaler borgmesterkandidat Lene Aalestrup. ”Med Mikkel på holdet, er vi blevet yderligere styrket på rigtig mange fronter. Mikkels udsyn og store erhvervserfaring bidrager til større fokus på den dialogbaserede og løsningsorienterede arbejdsform, samt til styrkelse af kommunalpolitikkens vigtige helhedsperspektiv og visioner.” fortsætter Lene Aalestrup.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Rebild og omegn
![]() Bor du i Årets Landsby 2021? Rebild og omegn | ![]() | ![]() Markedsføring på fjordavisen.nu med en jobannonce Rebild og omegn |
![]() | ||
![]() Brand i beboelsescontainere i Solbjerg Rebild og omegn | ![]() | ![]() Mangler dit projekt penge | Vi kan hjælpe dig ANNONCE |
![]() |
![]() Indbrud i Blenstrup og Støvring Rebild og omegn | ![]() | ![]() Mørk Audi set køre rundt på cykelstier Rebild og omegn | ![]() | ![]() Uorden og uro i Bælum Rebild og omegn |
![]() | ||||
![]() Ina Grønhøj er ny kandidat på liste C til KV21 i Rebild Rebild og omegn | ![]() | ![]() Der er 'Oh So Quiet' i Rebild Rebild og omegn | ![]() | ![]() Støvring: Nu er Klepholm Bro åben for offentligheden Rebild og omegn |
![]() |