Annonce
Del på Facebook   Print siden

Masser af liv i ´Den blå myretue´

Rebild og omegn
Lørdag 19. september 2020 kl. 08:00

Masser af liv i ´Den blå myretue´
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Det Danske Spejderkorps i Støvring er startet op igen på en ny sæson efter at spejderarbejdet har holdt en pause i sommerferien, og efter et forår, hvor COVID19 satte et markant aftryk på spejderaktiviteterne, så er de forskellige spejdergrene nu klar til nye aktiviteter.

Hos du yngste spejdere i Familiespejd blev den første mødegang brugt på noget så spændende (men også lidt farligt ...) som at bruge en dolk, tænde bål og lege med naturbingo. Når man er mellem 3 og 6 år så er det altid spændende at bruge en dolk, også selv om der bare skal skære lidt nogle bananer og æbler. Frugten skulle selvfølgelig ikke gå til spilde, så den blev spist med stor tilfredshed, ligesom som en traditionel spejder-ret "skumfiduser med kiks" varmet over bål også blev vel modtaget.

Hos de lidt ældre mikro-spejdere (0-1. klasse) arbejder man med traditionelle spejderfærdigheder med brug af sav og dolk, samt forskellige knob. Senere i efteråret skal man arbejde med det spejdermærke, der hedder "god kammerat" for det at arbejde sammen og hjælpe hinanden er nogle gode egenskaber at kunne.

Hos mini-spejderne (2-3. klasse) og junior-spejderne (4-6. klasse) der står det på kulinariske oplevelser over bål og over stormkøkken. Spejderne har således kunnet nyde blandt andet på pizza, croissanter, sammenkogte retter og æblekage, som de selv har været med til at lave helt fra bunden. Junior-spejderne har taget en udfordring op, de skal nemlig sammen med deres ledere i løbet af de næste 12 måneder, hver eneste måned ud og gå en tur på 10 km.

Hos de ældste spejdere i troppen (7-9. klasse) har den stået på hårdt arbejde. Der er blevet hugget masser af brænde, og på spejdergårdens loft arbejder troppen med at opsætte hylder til opbevaring. Loftet er ved at blive indrettet efter at spejdergruppen i foråret fik lagt helt nyt tag på spejdergården.

Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen fra Det Danske Spejderkorps i Støvring kan fortælle, at der er stor aktivitet i spejdergruppen "Alle spejderne mødes onsdag aften, og med en gruppe på over 100 medlemmer, så er der masser af aktivitet. Vi er udenfor så lang tid vejret overhovedet tillader det, men heldigvis så har vi arealerne til det".
Kommer man forbi spejdergården på Hjedsbækvej en onsdag aften, så kan man se de blå spejdere i aktivitet, og man vil hurtig blive overbevist over, at der er masser af liv i "Den blå myretue".

Stemningsbillede Foto: Privat


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev