Annonce
Del på Facebook   Print siden

Marianne Ladefoged: Fremtidssikring af dagtilbud i Hadsund

Mariagerfjord og omegn
Fredag 10. september 2021 kl. 06:30

Marianne Ladefoged: Fremtidssikring af dagtilbud i Hadsund
Marianne Ladefoged


Af Marianne Ladefoged, Byrådskandidat for Venstre Mariagerfjord
Lyngbakken 34, 9560 Hadsund

Fremtidssikring af dagtilbud i Hadsund.

Jeg er uddannet lærer og med den baggrund naturligt interesseret i, hvad der sker på børne- familieområdet i kommunen. Samtidig er jeg kandidat til kommunalvalget i november og har derfor fulgt meget interesseret med i debatten om renovering af børnehaverne i Hadsund.

Mine børn gik på Hadsund skole fra 2005 – 2018, hvor jeg også sad i skolebestyrelsen alle årene. Jeg var med helt fra starten, da den nye store Hadsund skole blev taget i brug. Der var mange skeptikere, fordi rigtig mange forældre var bange for, at deres børn ville ”drukne” i mængden, og at der ikke ville være det samme nærvær som på de mindre skoler.

Denne frygt blev hurtigt gjort til skamme, da børnene ikke oplever skolen som et stort uhyre, men som et sted hvor der er små enklaver, hvor de føler sig trygge og hvor man skaber rammer, der passer til de enkelte børn. Jeg ved, at rigtig mange er enige med mig i, at vi har en fantastisk skole i Hadsund, der både tilgodeser fagligheden og det sociale.

Det vigtigste er dog, at man lærer af de fejl, der blev begået med skolen. Fejlen var at ingen af brugerne blev hørt i processen. Inden der tages en beslutning om det samlede børnetilbud i Hadsund, skal man derfor høre forældre og pædagoger og sammenholdt med faglige vurderinger og økonomi, må man vælge den model, der kan fremtidssikre vores dagtilbud langt ud i fremtiden. Jeg vil gerne være forældrenes talerør i byrådet, og bringe deres holdninger og perspektiver på området ind i byrådssalen, men jeg vil samtidig sige, at jeg ikke er så bekymret for et børnehus, som nogle forældre er.

Fordelen ved et børnehus i nærheden af skolen er, at forældrene kun skal aflevere ét sted. Børnene får ikke de mange skift, som de hidtil har haft. Placeringen i forhold til natur, fjord og sportsfaciliteter er ideel, så alle børn kan tilgodeses. Rammerne er én ting, men det allervigtigste er, hvad der bliver fyldt ind i de rammerne og har man tilbuddene samlet, så har man bedre muligheder for at variere og tilpasse forholdene til det enkelte barn. Der vil være en større mulighed for faglig sparring for personalet, og der er bedre mulighed for op- og nedjustering i forhold til børnetallet.


Kommentarer til artiklen:
Hej Claus, faktisk har man bygget stort på Hobrokanten, og udvalgsformand Madsen talte
ved debattens start om særdeles gode erfaringer og tilfredse forældre, som han selv havde talt med. Desværre har ingen af dem vist ytret sig i debatten på fjordavisen, og analyser af trivsel er heller ikke blevet refereret. Iøvrigt havde Brinkmanns briks på DR P1 børneinstitutioner på menuen onsdag 8. september, så den kan man finde på DR hjemmesiden.
Jesper Salomonsen, 10-09-2021 18:02:40

Nu er der stor forskel på 800 elever på en skole og så 250 små poder i en kæmpe stor børnehave. Det har kun et skjult formål og det er at spare på personalet og gør brug af at flytte dem fra afd. til afd. Nu har jeg ikke selv børn i børnehaven mere og heldigvis. Husk nu det er dem vi skal bygge vores fremtid på og med lidt hel, tør røv på jer, når i skal på plejehjem. Giv dem den bedste start på livet og ikke lave dem til burhøns fra start af. har altid stemt på Venstre, men det er slut nu. Alle kan regne trygt med at beslutning bliver gennemført efter et valg. Synes i skulle starte i Hobro med en kæmpe børnehave og se hvordan Hovedbyen i kommunen tager i mod den, inden det skal prøves af her i Hadsund.
Claus Jensen, 10-09-2021 15:02:20

Det der her skrives om hvordan mulighederne for tilpasning til det enkelte barn bedre kan tilgodeses i store institutioner, er ikke underbygget i den forskning der findes på området. Tværtimod gør større enheder at der er nødt til at være flere regler, voksenstyrede fælles aktiviteter, mere ventetid, mere spildplads.
De trafikale udfordringer har ingen forholdt sig til.
Og risikoen for at børn skal afleveres og hentes hos voksne hverken børn eller forældre kender godt og som ikke ved hvad barnet har oplevet i løbet af dagen, er stor når man i ydertimer sammenlægger grupper, for "at udnytte ressourcerne bedst muligt"... Eller spare kunne man også mere reelt kalde det.

Alt det her har jeg for længe siden skrevet et læserbrev om: https://www.fjordavisen.nu/mobil/stordrift-med-boern/53824
Malene Ingwersen, Spidskandidat for Enhedslisten Mariagerfjord , 10-09-2021 14:48:45

Det der her skrives om hvordan mulighederne for tilpasning til det enkelte barn bedre kan tilgodeses i store institutioner, er ikke underbygget i den forskning der findes på området. Tværtimod gør større enheder at der er nødt til at være flere regler, voksenstyrede fælles aktiviteter, mere ventetid, mere spildplads.
De trafikale udfordringer har ingen forholdt sig til.
Og risikoen for at børn skal afleveres og hentes hos voksne hverken børn eller forældre kender godt og som ikke ved hvad barnet har oplevet i løbet af dagen, er stor når man i ydertimer sammenlægger grupper, for "at udnytte ressourcerne bedst muligt"... Eller spare kunne man også mere reelt kalde det.

Alt det her har jeg for længe siden skrevet et læserbrev om: https://www.fjordavisen.nu/mobil/stordrift-med-boern/53824
Malene Ingwersen, Spidskandidat for Enhedslisten Mariagerfjord , 10-09-2021 14:48:09

I får brug for en TRAFIKANALYSE, hvis alle byens skoleelever plus et par hundrede små børn plus lærere og pædagoger skal det samme sted hen ti minutter i otte en mandag morgen i februar i snestorm! Peders spørgsmål til brevskriveren er relevant, men går SF ind for at samle de fire andre børnehaver, hvis blot Regnbuen friholdes? Det bliver da også en kæmpebørnehave i min optik, og dermed ikke en bevarelse af den decentrale struktur, som forældre i debatten forekommer at foretrække. Man skal huske, at både borgmesteren fra V og viceborgmesteren fra A har meget svært ved at se, at Regnbuen skulle lukke, hvilket man har kunnet læse her på fjordavisen.
Jesper Salomonsen, 10-09-2021 13:35:01

Så Venstre går stadigvæk ind for een kæmpebørnehave eller hvad?
Meld dog klart ud hvad i vil inden valget i stedet for, at skyde bolden til hjørnespark, for blot at gennemføre kæmpebørnehaven efter valget!
I SF går vi til valg på at beholde bondegårdsbørnehaven Regnbuen. Det mener vi nu og efter valget i november:-)
peder larsen, 10-09-2021 09:26:50

Må jeg tage afstand for den påstand, at der ikke var brugerdeltagelse i processen, da den nye Hadsund Skole blev bygget.
Jeg må erindre om, at der var såvel lærerrepræsentanter som elevrepræsentanter i det byggeudvalg, der fulgte processen. Det var helt fra starten og i hele procesperioden. Din ppstand holder ikke Marianne og iøvrigt er jeg da helt enig med dig.
Karl Christensen, 10-09-2021 07:33:23


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev