Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord vil også være biernes kommune

Mariagerfjord og omegn
Fredag 23. november 2018 kl. 10:00

Mariagerfjord vil også være biernes kommune
Arkivbillede


Udvalget for Teknik og Miljø har besluttet, at Mariagerfjord Kommune skal være en 'bivenlig kommune'. Det sker ved at så flere blomster ud i landskabet, hvor de sultne bier kan finde føde i form af nektar og pollen...
.
AF Klaus Hansen

Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde - også for bierne. Kommunen vil nemlig være bivenlig kommune, fordi de vilde bier trænger til en hjælpende hånd i disse år.

For årtier tilbage stod der blomster overalt i vejkanter, på engene og der var ukrudt i markerne, men i dag er der blevet længere mellem blomsterne i landskabet. Det betyder, at de vilde bier har sværere ved at indsamle pollen og nektar, som de er afhængige af.

- Vi vil forbedre vilkårene for naturen i kommunen. Det bruger vi en del tid på for tiden. Derfor er det helt naturligt, at vi skal hjælpe de vilde bier og de mange andre insekter, der er afhængige af blomster i landskabet, siger udvalgsformand for Teknik og Miljø Jørgen Hammer Sørensen.

Kommunen har besluttet, at der til foråret bliver sået blomster på mindst én hektar kommunal jord for at komme de sultne bier til undsætning.

- En hektar er en god start. På sigt vil vi dog gerne plante på et større kommunalt areal og gerne på bynære arealer. Det bliver også en fryd for øjet for de mange forbipasserende, som kan se frem til synet af en blomstrende eng, siger udvalgsformanden.

Kommunen får endda hjælp udefra, da Hobro Golfklub har besluttet at støtte det bivenlige tiltag og dermed tilså mange af deres ledige arealer med bivenlige blomster.

- Det er et flot initiativ, som jeg kun kan bakke op om, slutter Jørgen Hammer Sørensen.

For at være bi-venlig skal kommunen plante én hektar jord med bivenlige blomster. Det betyder, at der allerede i sommeren 2019 vil være mindst én hektar mere med blomstrende urter i kommunen.

- Vi vil bruge en frøblanding med blomster, der er indsamlet og hører naturligt hjemme i Danmark. På den måde kommer det ikke kun bierne til gode, men også nogle af de urter, som efterhånden har svært ved at finde fodfæste i landskabet, siger biolog Anders Horsten.

Mariagerfjord Kommune vil også informere mere om de vilde bier. Kommunens naturvejleder er blandt andet tilknyttet projektet og vil tilbyde ture for skoleklasser med fortællinger om bierne. Ligesom der vil være information om, hvordan man selv kan gøre sin have mere bivenlig.

Det er Dansk Biavlerforeningen, der har stiftet en mærkningsordning, hvor kommunen kan blive bivenlig kommune. Ordningen skal både hjælpe honningbien, som vi i dag holder som husdyr, men også de omkring 250 arter af vilde bier, hvoraf mange er truede og sjældne.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev