Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord udsætter udbud på ny daginstitution

Mariagerfjord og omegn
Mandag 25. november 2019 kl. 09:00

Mariagerfjord udsætter udbud på ny daginstitution
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Halvanden time før deadline for at give tilbud på byggeriet af den nye daginstitution Hobro Nord i Mariagerfjord, udsatte kommunen udbuddet af byggeriet, fordi der manglede miljøanalyser af byggegrunden. Det er en uacceptabel opførsel over for de virksomheder, der har brugt tid og penge på at byde på opgaven, mener Dansk Byggeri.

Efter planen skulle alle de virksomheder, der gerne ville byde på byggeriet af den nye daginstitution Hobro Nord i Mariagerfjord afgive deres tilbud senest den 18. november kl. 14. Men samme dag kl. 12.29 tikkede en mail ind i postkassen med besked om, at der manglede supplerende miljøundersøgelser på den planlagte byggegrund. De undersøgelser skal først udføres, hvorefter alle skal afgive et nyt tilbud. Derfor er licitationen nu udsat i fire måneder.

- Det er simpelthen ikke i orden. Når en kommune beder virksomheder om at bruge tid og penge på at give tilbud på byggeriet af en daginstitution, et plejehjem eller en hvilken som helst anden opgave, så kan det ikke hjælpe noget, at de udsætter licitationen, fordi de ikke har undersøgt tingene ordentligt i første omgang. Så står virksomhederne tilbage og venter på en afklaring samtidig med, at de skal bruge tid og penge på at rette tilbuddet til. Det virker respektløst, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Holm.

Dansk Byggeri hører ofte fra virksomheder i byggebranchen, at det udbudsmateriale de modtager, er mangelfuldt, og at udbud enten aflyses eller udsættes.

- Det kan godt være, at Mariagerfjord og andre kommuner ikke har overtrådt loven ved at udskyde en licitation, og at udvalgsformanden har beklaget situationen, men det betyder ikke, at det hverken er hensigtsmæssigt eller i orden. Hvis en virksomhed byder på en opgave, og vedkommende ikke har været grundige nok, og derfor taber penge på opgaven, så kan virksomheden jo heller ikke springe fra eller bede kommunen om flere penge, men virksomheden hænger på opgaven og tabet. Der slipper kommunen noget billigere, selvom det er dem, der i første omgang ikke havde orden i penalhuset, siger Henrik Holm.

Netop derfor bør det ifølge Dansk Byggeri være lovpligtigt, at kommuner skal betale et vederlag til de virksomheder, som deltager i et udbud, som bliver udsat eller aflyst.

- Hvis kommunen tager initiativ til, at virksomheder skal levere et stykke arbejde, som i realiteten er spildt, så skal det også koste. Det vil få kommunerne til at være lidt grundigere, inden de beder andre om at byde på en opgave. Det er nødvendigt, for eksemplet fra Mariagerfjord er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, siger Henrik Holm, formand for Dansk Byggeri Nordjylland.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
Mariagerfjord og omegn
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Mariagerfjord og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariagerfjord og omegn
Kulturskolen er klar med kreative fritidstilbud i hele kommunen
Kulturskolen er klar med kreative fritidstilbud i hele kommunen
Mariagerfjord og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev