Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord stiller skarpt på usynlige handicap

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 25. marts 2023 kl. 12:00

Mariagerfjord stiller skarpt på usynlige handicap
Foto: Lene Nielsen og Jan Andersen glæder sig over, at Mariagerfjord Kommune nu er klar til at tage særlig hånd om borgere med usynlige handicap.


For de fleste er en tur ned på Borgerservice eller biblioteket let som en leg. For andre, der kæmper med angst, autisme og demens, kan turen derimod være en svær udfordring. Nu kommer Mariagerfjord Kommune heldigvis disse mennesker til undsætning. Fjordkommunen går nemlig med i solsikkeprogrammet, der bryder tabuet om usynlige handicap.

Det betyder først fremmest, at alle kvit og frit kan få en solsikkesnor, der signalerer, at de døjer med et usynligt handicap. Vigtigst af alt er dog, at kommunens frontpersonale tager særligt hensyn til dem, så de får en tryg og god oplevelse, når de lægger vejen forbi kommunen.

Det er politikerne, som har besluttet at bakke op om solsikkeprogrammet, der forpligter kommunen til at udbrede kendskabet til den karakteristiske grønne solsikkesnor. Jan Andersen, der er formand for sundhed og omsorgsudvalget, glæder sig over, at mennesker med usynlige handicap får en ekstra hjælpende hånd.

- Jeg har mødt mange mennesker, som oplever, at deres usynligt handicap begrænser deres sociale liv og hæmmer deres livskvalitet. Det kan være alt lige fra en spadseretur gennem gågaden til mødet med deres sagsbehandler, der volder problemer og giver unødige bekymringer, fortæller Jan Andersen.

Det kan formanden for fjordkommunens handicapråd også nikke genkendende til:

- Mange med et usynligt handicap har på et eller andet tidspunkt oplevet at blive mødt med undren, utålmodighed og irritation på grund af deres handicap. Jeg håber, at de nu vil opleve, at vores kommune bliver mere tilgængelig, omsorgsfuld og inkluderende. Det har de nemlig hårdt brug for, siger Lene Nielsen.

Her finder du solsikkesnoren
I første omgang har Mariagerfjord Kommune skaffet 500 solsikkesnore, som borgerne ganske gratis og uden nærmere forklaring kan hente hos borgerservice i Hadsund og Hobro.

Personalet bag skrankerne kender allerede solsikkesnoren og ved, hvordan de tager særligt hensyn til mennesker med usynlige handicap. Næste skridt er at udbrede kendskabet til alle ansatte i den nye solsikkekommune, understreger Jan Andersen.

- Vi har gjort det pærelet at få fat i solsikkesnoren, men det er selvfølgelig mindst lige så vigtigt, at alle medarbejdere kender snoren og ved, hvad de skal gøre for hjælpe borgerne. Vi vil nemlig går forrest, når det gælder om at tage hånd om mennesker med særlige behov, slutter udvalgsformanden.

Fakta om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet blev skabt i 2016, da London-lufthavnen Gatwick ville give deres passagerer med usynlige handicap en bedre og mere tryg rejseoplevelse. Udfordringen var, hvordan det usynlige kunne gøres synligt. Derfor hittede man på Solsikkesnoren, som et synligt, men diskret symbol på, at man bærer på et usynligt handicap. Når man går med solsikkesnoren viser man andre, at man har brug for hjælp, tålmodighed og accept.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord er blandt de kommuner hvor danskerne lever længst
Mariagerfjord er blandt de kommuner hvor danskerne lever længst
Mariagerfjord og omegn
Planforslag til høring: Hobro - Etageboliger ved Skivevej og Jernbanegade
Planforslag til høring: Hobro - Etageboliger ved Skivevej og Jernbanegade
Mariagerfjord og omegn
Nordjyske Natløb i Orienteringssporten
Nordjyske Natløb i Orienteringssporten
Mariagerfjord og omegn
Husk dem der glemmer - national Huskeuge
Husk dem der glemmer - national Huskeuge
Mariagerfjord og omegn
Fejl i politiets IT-system har medført forkert udsendte ATK-bøder siden 2015
Fejl i politiets IT-system har medført forkert udsendte ATK-bøder siden 2015
Mariagerfjord og omegn
Har du nogensinde set på dit hus med ildens øjne?
Har du nogensinde set på dit hus med ildens øjne?
Mariagerfjord og omegn
Anders Blichfeldt og DET NYE BAND spiller i morgen
Anders Blichfeldt og DET NYE BAND spiller i morgen
Mariagerfjord og omegn
Har du en pakke, der skal returneres? Nu kan du gøre det fra din lokale nærboks
Har du en pakke, der skal returneres? Nu kan du gøre det fra din lokale nærboks
Mariagerfjord og omegn
5 områder satser på at få hurtigt bredbånd
5 områder satser på at få hurtigt bredbånd
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev