Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord Kulturskole ansætter ny Kulturskoleleder

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 5. maj 2022 kl. 21:00

Mariagerfjord Kulturskole ansætter ny Kulturskoleleder
Claus Olesen tiltræder pr. 1/6-22 stillingen som kulturskoleleder ved Mariagerfjord Kulturskole. Foto: Mariagerfjord Kulturskole


Af: Birgitte Holm

Mariagerfjord Kulturskole ansætter ny Kulturskoleleder

Pr. 1/6-22 tiltræder Claus Olesen stillingen som Kulturskoleleder ved Mariagerfjord Kulturskole. Den kommende Kulturskoleleder skal være med til at sikre, at Mariagerfjord Kulturskole fortsat forbliver en skole i udvikling.

Det er et enigt ansættelsesudvalg fra Mariagerfjord Kommune, der netop har ansat en ny leder til Kulturskolen.
Claus Olesen kommer fra en nuværende stilling som rektor på det Jyske Musikkonservatorium, hvor han har været ansat som rektor siden 2015, og inden da som studielektor og studieleder samme sted.

Fra 2015-2019 var han formand for Kulturministeriets uddannelser og har altid været, og er stadig, en aktiv spiller i kulturverdenen. Han har desuden tidligere i en årrække arbejdet som musikskoleunderviser og er oprindelig uddannet fra Konservatoriet med hovedfaget saxofon.

Claus Olesen overtager ledelsen af en skole i fuld udvikling, og en skole der i mange henseender er forgangsbillede for andre kulturinstitutioner rundt i hele landet.

"Jeg er særdeles glad og stolt over at kunne præsentere Claus som vores nye Kulturskoleleder"- fortæller Kultur og Fritidschef, Joan Kamstrup, og fortsætter: "Claus er en stærk strategisk og visionær leder med en spændende baggrund, gode kontakter og en viden der giver muligheder, som jeg i den grad glæder mig til at se udfoldet på vores Kulturskole".

"Jeg er sikker på, at Claus kan sætte kurs og udvikle vores kulturskole videre, i de kommende år - til gavn for eleverne, personalet og ikke mindst til gavn for Mariagerfjord Kulturskole og dermed også for Mariagerfjord Kommune".

Et skridt tættere på det pædagogiske arbejde

Claus Olesen har i en længere periode haft et stærkt ønske om at komme tættere på det pædagogiske arbejde, tættere på borgeren og eleven, og han har derfor taget skridtet videre som Kulturskoleleder i Mariagerfjord.

Her skal han til daglig, i et samarbejde med skolens souschef, lede 25 medarbejdere samt sikre, at både drift og udvikling understøtter en visionær skole.

"Mariagerfjord Kulturskole er rig på ideer og sprængfyldt med faglighed, der kan skabe oplevelser og fælleskaber i hele kommunen. Jeg er meget glad for at kunne medvirke i ledelsen af kulturskolen, spændt på at lære elever, lærere og øvrige ansatte at kende, og ser frem til at dykke ned i det lokale kulturliv" - udtaler den kommende Kulturskoleleder Claus Olesen.

Claus Olesen er 46 år og bor sammen med sin kone og to børn i en mindre by, der ligger mellem Randers og Aarhus.

Han overtager posten efter Finn Elias Svit, der efter 17 års virke som musik- og kulturskoleleder ved årsskiftet valgte at gå på efterløn.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev