Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord Kommunes natur er 36. bedst i Danmark

Danmarkidag
Torsdag 25. februar 2021 kl. 08:50

Mariagerfjord Kommunes natur er 36. bedst i Danmark
Bramslev Bakker, Foto Fjordavisen.nu


Af Carina Kondrup

En ny analyse af kommunernes naturkapital placerer Mariagerfjord Kommune som nummer 36 med 25 ud af 100 mulige point. Rangeringen udkom sidst i 2017, hvor Mariagerfjord Kommune lå nummer 38.

Danmarks mange skove, søer, marker og byer rummer alle natur, men værdien af naturen er langt fra den samme fra kommune til kommune. På baggrund af et nyt nationalt biodiversitetskort har forskere fra Aarhus Universitet (DCE) udregnet det såkaldte Naturkapitalindeks for Danmark og hver af landets 98 kommuner.

Indekset viser blandt andet, at øerne Fanø og Læsø ligger helt i top sammen med mange af de nordsjællandske kommuner, mens bykommunen Rødovre Kommune indtager sidstepladsen. Årsagen til en dårlig placering findes ofte i et stort by- eller landbrugsareal, som optager plads fra naturen, mens naturområder med levesteder for truede arter tæller positivt.

"Naturkapitalindekset bygger på kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som fortæller os, hvor den gode natur i Danmark findes. Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og derfor er det oplagt at værdisætte den kommunale natur og benchmarke dem over for hinanden", fortæller Seniorforsker fra Aarhus Universitet (DCE) Rasmus Ejrnæs, som er ansvarlig for analysen.

Et vigtigt værktøj til kommunerne

Det er anden gang, at Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet præsenterer Kommunernes Naturkapitalindeks, og sidst indekset udkom i 2017, blev det kritiseret af en række borgmestre for at "straffe" by- og landkommuner unødvendigt hårdt. Derfor har forskerne denne gang også udregnet et NKI-point baseret udelukkende på kommunens naturarealer.

For Mariagerfjord Kommune er naturarealerne alene sat til 66 point ud af 100.

Stevns Kommune er den kommune i Danmark, som tager det største hop på ranglisten fra en 80. plads i det ordinære NKI til en 17. plads, målt alene på værdien af kommunens naturarealer.

Danmarks Naturfredningsforening peger på Naturkapitalindekset som et instrument, som kommunerne bør bruge aktivt til at måle, om deres indsats for biodiversiteten nu også virker.

"Analysen kalder på handling fra kommunerne og vores lokale politikere. Mere end halvdelen af landets kommuner har en score lavere end gennemsnittet for Danmarks Naturkapital, som i forvejen ikke er prangende med blot 25 point. Kommunerne skal i gang med redningsplaner for vores truede arter, og vi står som forening klar til at hjælpe med den opgave", siger projektleder i Danmarks Naturfredningsforening Simon Leed Krøs.

Der findes overordnet fire måder at forbedre en kommunes naturkapital. Man kan forbedre levesteder for sårbare og truede arter, skabe ny natur, sørge for at kommunen får registreret naturen bedre og endelig sikre en bedre beskyttelse af kommunens værdifulde natur.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev