Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord Kommune spørger borgerne til råds om sundheden | Borgerpanel skal inspirere til nye kommunale sundhedstilbud

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 9. december 2020 kl. 08:50

Mariagerfjord Kommune spørger borgerne til råds om sundheden | Borgerpanel skal inspirere til nye kommunale sundhedstilbud
Foto: Udvalgsformand Jan Andersen (V) mener, at det giver pote at lytte til borgerne, når sundhedspolitikken skal føres ud i livet.


Af Klaus Hansen

Hvordan skaber vi de bedste rammer for et sundt og godt liv i Mariagerfjord Kommune? Det er blot et af de spørgsmål som fjordkommunens borgere snart får mulighed for at give deres bud på.

Politikerne har nemlig besluttet, at borgernes ideer og synspunkter skal inddrages, når kommunens nye sundhedspolitik skal føres ud i livet. Politikken sætter særligt fokus på at fremme mental sundhed og sund livsstil samt at forebygge diabetes, KOL, hjertekarsygdomme og andre kroniske lidelser.

Jan Andersen, der er formand for kommunens Udvalg for Sundhed og Omsorg, er overbevist om, at det batter noget at bringe borgernes ideer i spil.

- Vores dygtige fagfolk brænder for folkesundheden. De lykkedes med opgaven, når borgere får et bedre og sundere liv. Derfor skal vores indsats være i øjenhøjde med helt almindelige mennesker og tage højde for deres ønsker og behov, siger Jan Andersen.

Alle borgere, der har lyst at bidrage med synspunkter og ideer er velkommen til at deltage i panelet. Her skal man forvente at bruge to til tre aftener sammen med andre, der interesserer sig for sundhed og ønsker at give deres besyv med.

- Jeg forventer, at borgerpanelet vil løfte kvaliteten af vores tilbud. Jeg tror nemlig fuldt og fast på, at vi finder de bedste løsninger, når vi udvikler vores tilbud sammen med vores borgere, siger udvalgsformanden.

Mariagerfjord Kommunes sundheds- og ældrechef Michael Tidemand håber, at rigtig mange har lyst til at være med.

- Jeg håber, at alle aldersgrupper bliver repræsenteret, så vi får nogle gode og udbytterige aftener. Vi kvitterer med blødt brød, kaffe på kanden og ører, der lytter interesseret til borgernes ideer. Vi bringer også vores egne ideer i spil, så de kan give med- og modspil, siger sundheds- og ældrechefen.

- De første har allerede meldt sig, så der heldigvis interesse for at hjælpe os med at skabe nogle nye sundhedstilbud, der understøtter et sundt og godt liv for alle borgere Mariagerfjord Kommune, slutter Michael Tidemand.

Interesserede borger kan tilmelde sig borgerpanelet på kommunens hjemmeside.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fokuseret indsats på at håndtere problemer
Fokuseret indsats på at håndtere problemer
Mariagerfjord og omegn
Sådan beskytter du hundens poter mod vejsalt
Sådan beskytter du hundens poter mod vejsalt
Mariagerfjord og omegn
Ord i Nord er udsat til lørdag den 5. juni 2021
Ord i Nord er udsat til lørdag den 5. juni 2021
Mariagerfjord og omegn
Tilbagekaldelsen | Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin
Tilbagekaldelsen | Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin
Mariagerfjord og omegn
Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder
Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder
Mariagerfjord og omegn
Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mariagerfjord og omegn
Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser
Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser
Mariagerfjord og omegn
Saltbilen er på vej
Saltbilen er på vej
Mariagerfjord og omegn
2.166 hastighedssager: Det går alt for stærkt for alt for mange
2.166 hastighedssager: Det går alt for stærkt for alt for mange
Mariagerfjord og omegn
Trine Juul Søndergaard Pedersen løb med jobbet som ejendomschef i Mariagerfjord Kommune
Trine Juul Søndergaard Pedersen løb med jobbet som ejendomschef i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev