Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord investerer mere end tre gange så meget som Brønderslev

Mariagerfjord og omegn
Mandag 16. december 2019 kl. 08:00

Mariagerfjord investerer mere end tre gange så meget som Brønderslev
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Mens Mariagerfjord de sidste tre år har investeret 3.366 kroner per indbygger i ny asfalt, renovering og nybyggeri af rådhuse, plejehjem og skoler, så har Brønderslev kun brugt omkring tusind kroner per indbygger. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.

Nogle kommuner har huller i vejene, andre har ny asfalt. Nogle kommuner har renoveret de lokale skoler og plejehjem, andre har ældre bygninger, der trænger til en kærlig hånd. Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på ny asfalt samt renovering og nybyggeri af alt fra rådhuse til plejehjem og skoler.

Mariagerfjord har de sidste tre år i gennemsnit brugt 3.366 kroner per indbygger om året på at vedligeholde kommunens bygninger og veje. Kommunen er dermed den kommune i Nordjylland, som har investeret flest penge i byggeri og anlæg. Også Vesthimmerland og Aalborg ligger i top med en gennemsnitlig årlig investering på henholdsvis 3.047 og 2.728 kroner per indbygger.

Brønderslev derimod er den kommune i både Nordjylland og i resten af Danmark, som der har investeret mindst, hvilket er 959 kroner per indbygger.

Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der tager udgangspunkt i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i perioden 2016 til 2018.

- Det er jo en politisk prioritering, om veje og bygninger som børnehaver, plejehjem og andre kommunale bygninger skal være i god stand, så kommunen er attraktiv at bo i for både dem der bor der i forvejen og i forhold til at tiltrække nye borgere. Fx er der flyttet en del arbejdspladser til Nordjylland, og en kommune med gode børnehaver, sportshaller og andre faciliteter kan være afgørende for, om kommunen får en ny familie til byen, eller om det bliver en, der hver weekend pendler hjem til familien i København, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Holm.

De nordjyske kommuner har de sidste tre år i gennemsnit investeret 2.307 kroner per indbygger. Det hører til i den lave ende i forhold til andre landsdele.

- Både Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø er blandt de ti over kommuner, som har investeret færrest kroner i nye veje, renovering og nybyggeri. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, men det er da en ærgerlig udvikling. Og man skal huske på, at det er langt billigere for kommunen løbende at vedligeholde i stedet for at vente, til det hele er ved at falde sammen, siger Henrik Holm, formand for Dansk Byggeri Nordjylland.

Køge er den kommune i Danmark, der investerer flest kroner i veje og byggeri, mens Brønderslev har investeret mindst. De to kommuner har investeret henholdsvis 5.422 kroner og 959 kroner per indbygger.

Fakta:
De kommunale investeringer er beregnet ud fra udvalgte områder i de kommunale regnskaber som fx grundkapitalindskud til almene boliger og entreprenør- og håndværkerydelser.

For at undgå at et eller flere store byggeprojekter et enkelt år giver et misvisende billede af kommunernes investeringsniveau, tager Dansk Byggeris analyse udgangspunkt i et treårigt (2016 til 2018) gennemsnit af kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev