Del på Facebook   Print siden

March mod Ensomhed går gennem Hobro i dag d. 20. september

Hobro og omegn
Mandag 20. september 2021 kl. 08:00

March mod Ensomhed går gennem Hobro i dag d. 20. september
Patricks rute fra Nexø på Bornholm til København, og videre gennem landet frem mod målstregen i Esbjerg. Foto: March mod Ensomhed


Af Lone K. Hansen

March mod Ensomhed går gennem Hobro i dag d. 20. september

I samarbejde med 36 kommuner og DGI, og med støtte fra Middelfart Sparekasse og Standoutmedia, vil Patrick Cakirli fra den 16. august til og med den 10. oktober 2021 udføre sin fjerde March mod Ensomhed.

I år vil Patrick vandre 1.600 kilometer fra Nexø på Bornholm til København, og videre gennem landet frem mod målstregen i Esbjerg.

Dette gør han hvert år fra uge 33 til og med uge 40 for at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, såvel som for at samle penge ind til March mod Ensomheds Landsindsamling, som i år støtter Ventilen Danmark - en nonprofitorganisation, der forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge.

Mandag d. 20. september kommer marchen gennem Hobro, og store som små kan støtte op om den gode sag ved at gå sammen med Patrick.

Mandag d. 20. september: Korsgade 2, 9500 Hobro til Hobrovej 110, 9530 Støvring

Må aldrig gå alene

Konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, hvis han ikke har følgeskab - ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Med en turbulent opvækst på skiftende opholdssteder og i plejefamilie, har Patrick selv oplevet ensomhed - og i december 2016 blev hans ensomhedsfølelse så voldsom, at han besluttede sig for at række ud efter hjælp på de sociale medier.

Han skrev: "Jeg er desperat efter at møde nye mennesker. Jeg er ensom og går igennem den hårdeste periode i mit liv. Jeg vil sidde på trapperne foran Københavns Rådhus fra kl. 14-20. Jeg har sorte bukser og en North Face taske på."

Og efter det opslag startede initiativet March mod Ensomhed:

"Flere end 380.000 voksne og over 20.000 børn i Danmark føler sig svært ensomme, og Sundhedsstyrelsen opgør, at ensomhed koster samfundet over 8 milliarder kroner årligt. Det er ikke godt nok, og det skal vi gøre noget ved. Jeg håber, at jeg gennem min vandring kan være med til at aftabuisere følelsen af ensomhed samt inspirere ensomhedsramte borgere til at række ud efter hjælp. Hvis jeg kunne gøre det, så kan alle", fortæller Patrick.

Landsformand og direktør går med

I DGI er der stor opbakning til at sætte fokus på ensomhed med bevægelse:

"Ensomhed er stigende i vores samfund både blandt børn, unge og voksne. Når vi er aktive sammen, så føler vi os som en del af et fællesskab og det styrker vores mentale trivsel, og mindsker dermed ensomheden. Derfor er vi i DGI glade for at støtte op om et projekt som March mod Ensomhed" udtaler DGI's landsformand Charlotte Bach Thomassen.

Patrick får følgeskab af DGI undervejs, når landsformanden går med i marchen fra Københavns Rådhus d. 19. august, og igen i det nordjyske, når DGI's direktør Jens Otto Størup går med d. 21. september fra Rebild til Aalborg.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

DS Arena fredag aften ? - Vind billetter til kampen mod Helsingør
DS Arena fredag aften ? - Vind billetter til kampen mod Helsingør
Hobro og omegn
Hobros regn og slud stopper ikke julemanden fra at komme ud
Hobros regn og slud stopper ikke julemanden fra at komme ud
Hobro og omegn
Hobro Golfklub - Hole In One bil 2021 udleveret
Hobro Golfklub - Hole In One bil 2021 udleveret
Hobro og omegn
Ja tak | Lækre læderbælter fra Mr. Tang i Hobro og Hadsund
Ja tak | Lækre læderbælter fra Mr. Tang i Hobro og Hadsund
Hobro og omegn
Kampreferat af søndagens kamp i Horsens
Kampreferat af søndagens kamp i Horsens
Hobro og omegn
Holdopstilling Kampstart kl. 15
Holdopstilling Kampstart kl. 15
Hobro og omegn
Aktiv på Sildehagen med nye fælleskaber
Aktiv på Sildehagen med nye fælleskaber
Hobro og omegn
Truppen til søndagens kamp i Horsens
Truppen til søndagens kamp i Horsens
Hobro og omegn
Status på Sundhedshus Hobro
Status på Sundhedshus Hobro
Hobro og omegn
Ny udebanetrøje tages i brug på Søndag
Ny udebanetrøje tages i brug på Søndag
Hobro og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev