

Mangel på boliger i Mariagerfjord
Hobro og omegnFredag 23. oktober 2020 kl. 08:50

Arkivbillede |
![]() | |
|
Mismatch: Boligsælgerne er på vej i vinterhi, mens køberne er i forårshumør, oplever Home-mægler
Hvis du ser på grafen her, så fortæller historien næsten sig selv: Det er bestemt ikke salgsgas, når stort set alle ejendomsmæglere siger, at der mangler boliger til salg i kommunen for at matche den store efterspørgsel.
”Der kommer selvfølgelig løbende boliger til salg, men langt fra nok til at tilfredsstille de mange købere, vi møder i markedet lige nu – og sådan har det i øvrigt været i nogle måneder nu,” siger ejendomsmægler Michael Mythue, der er indehaver af Home Hobro-Mariagerfjord.
Det begyndte i april, hvor boligsalget - til trods for corona - for alvor tog fart, samtidig med at udbuddet af boliger til salg dykkede. Og senest er udviklingen forstærket.
”Der er brug for et større udvalg. Det er som om boligkøberne allerede er på vej i vinterhi, mens køberne samtidig nærmest er i forårshumør. Det er en underlig situation,” siger den lokale Home-mægler.
Salget 39 % foran sidste år
År til dato ligger boligsalget i Mariagerfjord kommune hele 39 % foran 2019, mens udbuddet af boliger, som køberne kan vælge i mellem, er faldet fra næsten 900 boliger i marts til rekordlave 760 ejendomme med til salg-skilt på. I forhold til for et år siden er der ca. 16 % færre boliger til salg.
At der er gang i boligmarkedet i Mariagerfjord ses også i priserne. Og ifølge Home-mægleren er der ingen tvivl om, at det er det den store efterspørgsel på boliger og det faldende udbud, der i kombination driver priserne i vejret.
”Kvadratmeterpriserne er steget støt og roligt siden foråret, lige som boligerne handles tættere på udbudsprisen, så der er bestemt basis for at gøre en god handel, hvis man sætter sin bolig til salg nu,” lyder det fra Michael Myrtue.
Han mener at der er flere forklaringer på, at coronavirus har altså ikke skræmt køberne væk. Nærmest tværtimod.
”Der er fortsat gode jobmuligheder, og den ekstremt lav rente fortsætter, og så har vi også set en øget prioritering af hjemmet som tryg base i en usikker tid, forstået på den måde, at flere ønsker mere plads og luft omkring sig. Alt sammen gavner det boligsalget,” vurderer Michael Myrtue.
Boligsiden har for ganske nylig offentlig gjort salgstal for årets tredje kvartal, der tyder på, at boligsalget kommer til at sætte ny rekord i 2020 – trods corona.
GRAF: Udvikling i boligsalg og –udbud i Mariagerfjord

Kilde: Boligsiden.dk / alle mæglere
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hobro og omegn