Del på Facebook   Print siden

Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'

Danmarkidag
Lørdag 20. april 2024 kl. 06:00

Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
En landmand fra Sydsjælland er blevet dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Beskyttelse


En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.

Kvæg i naturplejeprojekter på Sjælland har i årevis lidt under mangelfuld pleje og omsorg, men nu er det slut. Landmanden, der holder dyrene, er idømt 30 dages betinget fængsel samt en total rettighedsfrakendelse. Det betyder, at han har forbud mod at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med kreaturer i 3 år.

Dommen faldt ved Retten i Næstved fredag i sidste uge, knap fire år efter, at Dyrenes Beskyttelse første gang anmeldte ejeren for flere overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Siden fulgte flere anmeldelser, og Dyrenes Beskyttelse har derfor været utålmodige for at få en dom i sagen.

"Det er en grov sag, hvor mange dyr gentagne gange ikke er blevet hverken passet eller behandlet med omsorg og respekt. Det er alt fra manglende fodring til manglende dyrlægetjek af helt tydeligt syge dyr, så det er en voldsom sag," siger Cecilia Christensen Karstrup, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse er glade for, at rettighedsfrakendelsen er taget i brug, men havde håbet, at det var for en længere periode. Sagens alvor og den lange periode, hvor dyrene ikke er blevet passet, gør, at organisationen havde ønsket, at manden ikke fremadrettet fik mulighed for at genanskaffe sig kvæg på noget tidspunkt.

Dommen står ikke mål med vanrøgten
Landmanden har holdt kvæg til naturpleje på flere arealer på Sjælland. Og Dyrenes Beskyttelses gentagne anmeldelser og kontrolbesøg fra Politiet og Fødevarestyrelsen førte i sidste ende til en længere række anklagepunkter.

De lød blandt andet på manglende behandling af syge dyr, herunder halte køer, der ikke var tilset af en dyrlæge, en ko, der var lam i bagparten og som havde ligget i flere dage uden at kunne rejse sig eller blive tilset af en dyrlæge. Landmanden havde også transporteret en ko, der ikke var transportegnet, fordi den havde flere dage gammelt ubehandlet skedeprolaps. Derudover var mange af dyrene i dårligt huld - altså tynde og afmagrede, og der var dyr uden adgang til foder og vand, samt dyr uden adgang til tørt leje.

Manden nægtede sig skyldig i samtlige anklager og forklarede, at han havde haft med dyr at gøre, siden han var to år gammel og derfor vidste, hvad han lavede. Han gik derfor efter total frifindelse for alle anklager. I sidste ende blev han dømt for flere af anklagepunkterne, men Dyrenes Beskyttelse mener, at straffen burde have været hårdere.

"Selvom vi er glade for, at rettighedsfrakendelsen er taget i brug, så står dommen ikke mål med den vanrøgt, der har fundet sted. Så mange tynde dyr, syge dyr, der ikke er behandlet, og fund af selvdøde dyr skal ikke bare finde sted i kvægbesætninger, så er der noget helt galt," siger Cecilia Christensen Karstrup.

I dommen er der ét års prøvetid, hvor den dømte ikke må overtræde loven i lignende forhold. Dommen er endelig og træder i kraft den 25. april, hvis den ikke ankes.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Danmarkidag
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Danmarkidag
Får du ulykker leveret med posten?
Får du ulykker leveret med posten?
Danmarkidag
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev