Del på Facebook   Print siden

Madglade børn i Hobro søges til 3 dage med Madskoler

Mariagerfjord og omegn
Fredag 24. september 2021 kl. 13:30

Madglade børn i Hobro søges til 3 dage med Madskoler
Tilmelding til efterårsferiens ’3 dage med Madskoler’ i Hobro er netop åbnet. Foto: Niels Hougaard.


Af Lone K. Hansen

Madglade børn i Hobro søges til 3 dage med Madskoler
'3 dage med Madskoler' er navnet på en 3-dages aktivitet for børn i alderen 8-12 år, hvor de kan få gode, sjove og lærerige oplevelser med mad. I Hobro afholdes ’3 dage med Madskoler’ på Bymarkskolen mandag til onsdag i uge 42. Der er stadig ledige pladser.

Fokus på '3 dage med Madskoler' er mad, madlavning og madglæde - og masser af hygge samt socialt samvær. Konceptet er en lillesøster til populære Madskoler, der har til formål at give børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad.

- På ’3 dage med Madskoler’ er der lidt mindre fokus på undervisning set i forhold til sommerferiens Madskoler. I stedet ligger fokus på madlavning, sjov og hygge, fortæller Line Munk Damsgaard, der er landsdækkende Madskolekoordinator og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer.

Kartoflen, ægget og æblet
Madprogrammet til efterårsferiens kulinariske oplevelse har fokus på 3 fødevarer – nærmere bestemt kartoflen, ægget og æblet, som hver har fået deres helt egen dag. De præcise aktiviteter og lege på de enkelte skoler, bestemmes af de frivillige.

- Alle Madskoler er baseret på frivillig arbejdskraft. Det er hele grundlaget for, at Madskoler kan eksistere. Det er vigtigt for os, at de frivillige har medbestemmelse og føler ejerskab – derfor har vi valgt at lade nogle dele af programmet være åben, så de frivillige kan planlægge det, de synes er særligt sjovt, fortæller Line Munk Damsgaard.

Tilmelding åben til efterårsferien
Tilmelding til efterårsferiens ’3 dage med Madskoler’ er netop åbnet. Flere steder er der ved at være udsolgt, men i Hobro er der stadig ledige pladser. Tilmelding foregår på www.madskoler.dk. Deltagerprisen er 370 kr.

Madskoler arrangeres af 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Fyraftenssang i Visborg
Fyraftenssang i Visborg
Mariagerfjord og omegn
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Mariagerfjord og omegn
Efteråret rusker også i din bil
Efteråret rusker også i din bil
Mariagerfjord og omegn
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Mariagerfjord og omegn
Uge 41, på Astrup skole
Uge 41, på Astrup skole
Mariagerfjord og omegn
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Mariagerfjord og omegn
Unge vil gerne engagere sig
Unge vil gerne engagere sig
Mariagerfjord og omegn
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Lyngby BK – Hobro IK
Lyngby BK – Hobro IK
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev