

Lokale virksomheder får gratis hjælp til ny bogføringslov
Mariagerfjord og omegnLørdag 21. maj 2022 kl. 21:00

Martin Buch Thorborg |
Af: Birgitte Holm
Lokale virksomheder får gratis hjælp til ny bogføringslov
Folketinget har netop vedtaget en ny bogføringslov. Den kommer til at påvirke en lang række af landets små, lokale virksomheder. Der er dog gratis hjælp at hente online.
Antallet af spørgsmål om den nye bogføringslov, som er landet i indbakken hos regnskabsvirksomheden Visma Dinero, har i de seneste uger været stigende.
Der har både været forvirring og nervøsitet blandt en del af de 77.000 små erhvervsdrivende, som bruger Dinero. Flere af dem er i tvivl om, hvorvidt den nye bogføringslov påvirker dem og deres virksomhed.
For at give alle landets erhvervsdrivende mulighed for at få simpelt og konkret svar på deres spørgsmål, har Visma Dinero lavet et gratis online-univers med artikler og svar på de mest relevante spørgsmål.
Martin Buch Thorborg, adm. direktør i Visma Dinero siger:
– Vi mærker en usikkerhed blandt de små virksomheder, og den usikkerhed har vi været nødt til at reagere på. Derfor har vi skabt et univers, hvor vi på helt almindeligt dansk fortæller, hvad der er vigtigt at vide. Det betyder, at de erhvervsdrivende slipper for selv at skulle på jagt i lovtekster og på diverse styrelsers og ministeriers hjemmesider.
– Da regeringens corona-hjælpepakker blev rullet ud, gjorde vi det samme. Her skabte vi et univers, hvor vi tog de tunge lovtekster og kancellisprog og oversatte det til et sprog, som almindelige mennesker som jeg selv forstod. Jeg håber, vi kan skabe det samme univers – og sikre os at de erhvervsdrivende får ro i sindet med hensyn til den nye bogføringslov.
Online-universet kan besøges på: dinero.dk
Om den nye bogføringslov
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
De væsentligste ændringer for virksomhederne er:
Al regnskabsmateriale skal opbevares digitalt.
Virksomheder skal registrere og opbevare registreringer i et digitalt bogføringssystem.
Virksomheder skal bruge et registreret bogføringssystem – gør man ikke det, skal man kunne bevise, at man overholder lovkravene om digital bogføring.
For personligt ejede virksomheder gælder ændringerne ovenfor tidligst fra den 1. januar 2026.
Herefter gælder ændringerne, når virksomheden for andet år i træk runder 300.000 kroner i årsomsætning.
For regnskabspligtige selskaber gælder ændringerne tidligst fra den 1. januar 2024 uanset selskabets omsætning.
Om Visma Dinero
Visma Dinero er et regnskabsprogram, som henvender sig til landets mindste virksomheder. Virksomheden har cirka 77.000 brugere og omsatte i 2021 for 98,9 millioner kroner. Visma Dinero er stiftet af blandt andre Martin Buch Thorborg, som i dag er adm. direktør i virksomheden.
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Røveri i Dagli’Brugsen i Gjerlev Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 26 Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bibliotekaren anbefaler:´Kattecafeén´ af Charlie Jonas Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Godt en million kroner til foreningslivet Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Indlysende ide kan gøre det nemmere at være øjenpatient i Region Nordjylland Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Per Drejer: Gebyrer og reguleringer kvæler det frivillige foreningsliv Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Regionshospital Nordjylland vil være landets helende hospital Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Jens-Henrik Kirk vil i Folketinget Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Jens Peter Ellefsen: Seniorrådet kæmper mod embedsmandsvældet i Mariagerfjord kommune Mariagerfjord og omegn |
![]() |