Del på Facebook   Print siden

Lille besparelse – stor frustration

Mariagerfjord og omegn
Søndag 18. november 2018 kl. 08:00

Lille besparelse – stor frustration
Arkivbillede


Fjordavisen.nu har modtaget et læserbrev fra: Elsebet Hesselberg
P. A. Heises vej 6 i Mariager...
.
Mariagerfjord Kommune vil gerne, at deres 4000 ansatte holder sig raske og sunde, og at arbejdspladserne ikke belemres med for mange sygedage og deraf udgifter til vikarer.

Derfor har kommunen i flere år tilbudt de ansatte en gratis motionsordning, hvor man kunne vælge imellem at gå til svømning, CrossFit, Bokse Fitness og yoga.

I kommunens budgetbesparelse for 2019 er det anslået at motionsordningen har kostet ca. 250.000 kr. årligt. En udregning, der bygger på manglende indtægt for halleje, svømmebillet og udgifter til instruktører. Der er altså ingen garanti for, at kommunen kommer til at spare et så stort beløb, for svømmehallerne og de andre lokaler holdes jo stadig åbne, selvom kommunens ansatte ikke kommer der mere.

Vi er mange, som benytter tilbuddet og har været glade for, at kommunen på denne måde viser, at de værdsætter deres medarbejdere.

Vi er derfor uforstående overfor, at kommunen vil gennemføre en så ubetydelig og fiktiv besparelse, og dermed sende et så dårligt signal.

Dette forstærkes af sagen om fyring af 6 tillidsvalgte – ja, det er næsten pinligt at bo og arbejde i denne kommune.

Der kan tilknyttes kommentarer til artiklen


Kommentarer til artiklen:
Ja Bjarne, det må vi allesammen
Søren Greve, 19-11-2018 12:22:51

Ja, ja, men hvis der kommer en retssag om fyringerne, må vi arbejdere jo have tillid til, at systemet er retfærdigt.
Bjarne Alberg., 19-11-2018 10:34:25

Det er et uheldigt tidspunkt at lufte sin frustration over den besparelse. Vi har været igennem en meget lang og hård proces for at få budgettet til at hænge sammen. Alle forslag er åbent lagt frem, og alle borgere har haft mulighed for at komme med høringssvar - hvilket rigtig mange har gjort.

Efter mange og lange forhandlinger kom man så til et forlig, som blev endelig vedtaget efter 2. behandlingen d. 12. oktober. Det er kort sagt for sent og for nemt at brokke sig nu.

Det kunne tyde på, at det i virkeligheden handler om at få nævnt det, den sidste kommentar handler om. I den sammenhæng kan man som politikker kun have tillid til, at hele "systemet" der sættes i værk ved afskedigelser naturligvis har helt styr på, hvad der er bedst for de enkelte afdelinger - og naturligvis helt efter "bogen".

Det har jeg fuld tillid til.
Søren Greve, 19-11-2018 00:38:15

Altså Bjarne
Arbejdsgivere kan altså blot fyre tillidsfolk. Man er ikke sikret ved bare at melde sig som tillidsmand.
Hvilken verden lever du i.


Jeg ved godt at vi er uenige, men når du lever i din egen røde verden, så blir det svært.
Det offentlige betaler også mine sygdom, ved længerevarende sygdom og ja hospitalsindlæggelse. Mon vi bare skulle give hele dk det samme tilbud så ?!
Nej vel
Peter Nielsen, 18-11-2018 19:34:49

Nu var det vist et tilbud til de ansatte for at kommunen i sidste ende kunne spare sygedagpenge og udgifter til evt. vikarer. Set i det lys kan det hurtigt koste langt mere end 250.000. Der er også mange andre ting, vi betaler til, selvom vi ikke selv bruger dem. Desuden ville det ret hurtigt blive meget træls at være arbejder her i landet, hvis vi ikke havde en stærk fagbevægelse. Hvis arbejdsgiverne bare kan fyre tillidsfolk, risikerer vi, at de bedst egnede ikke gider. Det ville være en bombe under tillidsmandssystemet. Nok er der mange dygtige folk på afdelingsplan, men de kan ikke være alle steder.
Bjarne Alberg, 18-11-2018 17:31:32

Det er da for hulen ikke os andre som skal betale for at kommunale brumbasser holder deres krop ved lige, så de kan passe deres arbejde. Du kan selv betale for din motion. Det gør vi andre.
Og forøvrigt synes jeg det er fint at tillidsvalgte ikke har frikort når der fyres. Det er en kedelig situation, men vi skal af med nogen mennesker, og lad os blive enige om at fyre dem vi helst kan undvære. Tillidsvalgte eller ej.
Peter Nielsen, 18-11-2018 14:22:34


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lejlighed til leje i Terndrup
Lejlighed til leje i Terndrup
Mariagerfjord og omegn
Unge i Mariagerfjord prøver kræfter med Ungdomsskolens Makerspace
Unge i Mariagerfjord prøver kræfter med Ungdomsskolens Makerspace
Mariagerfjord og omegn
Frivillige Sociale Mentorer er tilbage i Frivilligcenteret
Frivillige Sociale Mentorer er tilbage i Frivilligcenteret
Mariagerfjord og omegn
Kø ved teststeder får regionen til at sætte ind
Kø ved teststeder får regionen til at sætte ind
Mariagerfjord og omegn
Stor Hobro Fond uddeler igen millioner
Stor Hobro Fond uddeler igen millioner
Mariagerfjord og omegn
196 dagpleje- og vuggestuebørn i Mariager deltager i Tumlekaravanens halloweenlege
196 dagpleje- og vuggestuebørn i Mariager deltager i Tumlekaravanens halloweenlege
Mariagerfjord og omegn
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 42
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 42
Mariagerfjord og omegn
Disse bonusser skal du holde øje med
Disse bonusser skal du holde øje med
Mariagerfjord og omegn
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Fyraftenssang i Visborg
Fyraftenssang i Visborg
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev