Del på Facebook   Print siden

Lidl håber på at åbne i Hadsund til foråret

Hadsund og omegn
Tirsdag 21. november 2023 kl. 14:00

Lidl håber på at åbne i Hadsund til foråret
Mads T. Nielsen - Udviklings- og ejendomsdirektør - Lidl Danmark. Pressefoto Lidl Danmark


Rygtet har den seneste tid lydt på, at Lidl barsler med en ny butik i Aldis tidligere lokaler på Broparken i Hadsund. Ifølge Lidls udviklings- og ejendomsdirektør Mads T. Nielsen taler rygtet sandt, men sagen er endnu ikke endeligt afgjort hos myndighederne.

- Vi har lavet en aftale, og så håber vi på, at konkurrencemyndighederne godkender handlen, og hvis de gør det, så kommer der til at være en Lidl i Hadsund, fortæller Mads T. Nielsen til Fjordavisen og uddyber:

- Vi afventer stadig at handlen mellem Lidl og Rema bliver endeligt godkendt. Vi forventer ikke nogle udfordringer eller problemer, men det er en retsinstans, vi respekterer og venter på, at vi får deres godkendelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer blandt andet, at Konkurrenceloven bliver overholdt, ligesom de godkender større fusioner og udarbejder analyser af markedsforholdene.

Åbning af den nye butik

Mange spekulerer i, hvornår den nye butik åbner - især efter man kortvarigt kunne læse stillingsopslag til stillinger i den kommende butik på Lidls hjemmeside. Stillingsopslagene blev dog hurtigt taget ned - men kommer sandsynligvis igen på et senere tidspunkt, når godkendelsen til den kommende butik er i hus.

Omkring åbningstidspunkt fortæller Mads T. Nielsen:

- Det er ambitionen at åbne i Hadsund i foråret, men mere specifikt hvornår er 100 % afhængigt af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Indtil videre må vi altså blot væbne os med tålmodighed og afvente, hvornår myndighedernes godkendelse kommer.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Ny sælger ved MTH-Biler Hadsund
Ny sælger ved MTH-Biler Hadsund
Hadsund og omegn
30 års jubilæum ved Toyota Hadsund
30 års jubilæum ved Toyota Hadsund
Hadsund og omegn
Kom til rytmisk musikgudstjeneste i Visborg Kirke søndag
Kom til rytmisk musikgudstjeneste i Visborg Kirke søndag
Hadsund og omegn
Sparekassen Danmark Fonden Hobro støtter Hadsund Skole-Orkester med nye trøjer
Sparekassen Danmark Fonden Hobro støtter Hadsund Skole-Orkester med nye trøjer
Hadsund og omegn
Donation sikrer Event Hadsund en ny scene
Donation sikrer Event Hadsund en ny scene
Hadsund og omegn
Nyjægerdag i Hadsund: En dag med jagt og naturglæde
Nyjægerdag i Hadsund: En dag med jagt og naturglæde
Hadsund og omegn
1.700 kvadratmeter gulv fra Hadsund til nye almene boliger i hjertet af Aars
1.700 kvadratmeter gulv fra Hadsund til nye almene boliger i hjertet af Aars
Hadsund og omegn
I dag: Bubber og Malene Qvist præsenterer Cirkus Arenas nye supercirkus i Hadsund
I dag: Bubber og Malene Qvist præsenterer Cirkus Arenas nye supercirkus i Hadsund
Hadsund og omegn
Vil du have en på opleveren – så er det Dragon BMX
Vil du have en på opleveren – så er det Dragon BMX
Hadsund og omegn
Ny havetraktor styrker samarbejde mellem foreninger i Vive
Ny havetraktor styrker samarbejde mellem foreninger i Vive
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev