

Leif Davidsen indvier Danmarks nye koldkrigsmuseum
Mariagerfjord og omegnFredag 3. februar 2023 kl. 09:00

Pressefoto Leif Davidsen - kredit Thomas Howalt Andersen |
Der er stor interesse for det nye Koldkrigsmuseet REGAN Vest, og når museet indvies officielt, bliver det med en helt særlig æresgæst. Den anerkendte journalist og forfatter Leif Davidsen vil nemlig være til stede og klippe snoren. Som Moskva-korrespondent for DR i 1980’erne var han om nogen et af datidens danske ansigter på den kolde krig, og på dagen vil han blandt andet sætte REGAN Vest ind i en demokratisk kontekst. Bunkeren var reelt det danske demokratis sidste bastion i tilfælde af en tredje verdenskrig, og blev den blevet indtaget af fjenden faldt Danmark.
En historie om demokrati
REGAN Vest var stedet, hvor regering, embedsfolk og regent skulle samles, og den spiller derfor en vigtig rolle i opretholdelsen af det danske demokrati i en krigssituation. Den historie er væsentlig at fortælle, og derfor har det nye museum sin berettigelse.
”Nordjyske Museers mission er at fortælle om de spor, der er blevet sat, og de kundskaber, der er blevet bragt videre. Det må man i sandhed sige, at REGAN Vest bidrager til. Tænkningen bag bunkeren og opførelsen af den er et stærkt udtryk for demokratiets overlevelsesevne selv i sin mest destillerede form, mens atomtruslen mod Danmark under den kolde krig var overhængende,” siger bestyrelsesformand for Nordjyske Museer, Per Lyngby.
Borgmester: ”Et museum i verdensklasse”
REGAN Vest er et af de største museumsprojekter i Danmark i disse år, og forventningen er, at det kan tiltrække et sted mellem 50.000 og 60.000 gæster årligt. Allerede nu inden åbningen er der solgt mere end 22.000 billetter. Og det glæder Rebild Kommunes borgmester Jesper Greth.
”Rebild Kommune er et særdeles eftertragtet turistmål. Alene området ved Rebild Bakker bliver hvert år besøgt af ca. 350.000 gæster, og ikke blot fra Danmark, men fra hele verden. Med åbningen af REGAN Vest får vi derfor to markante turistattraktioner af international kaliber i samme område. REGAN Vest er et helt unikt museum i verdensklasse, der er med til at fortælle den vigtige historie om den kolde krig på en så autentisk og nærværende måde, som det næsten kan lade sig gøre. Jeg tør godt som borgmester love, at hele Rebild Kommune glæder sig til, at REGAN Vest lukker dørene op for offentligheden,” siger Jesper Greth.
Puster nyt liv i lokalområdet
Det nye museum er kun blevet en realitet gennem samarbejde og bevillinger, deriblandt 31,3 millioner kr. fra Realdania. Foreningen har støttet REGAN Vest både for at sikre bunkeranlægget for eftertiden og gøre det tilgængeligt for offentligheden, men også for at støtte lokal udvikling.
”REGAN Vest er en særlig bygning med en utrolig historie, som hele Danmark nu kan opleve både over og under jorden. Udstillingsbygningen vil sammen med bunkeren og maskinmesterboligen puste nyt liv i historien – og formidle en frygt for krig, der desværre stadig er aktuel. Jeg er stolt af samarbejdet om en attraktion, som vil få stor betydning – ikke kun for Nordjylland, men for os alle sammen,” siger Jesper Nygård, adm. direktør i den filantropiske forening Realdania.
Indvielsen er af pladshensyn kun for inviterede gæster, men allerede tre dage senere åbner museet og bunkeren for offentligheden. Det kræver dog, at man køber billet online før sit besøg, da det ikke er muligt at købe billet ved ankomst til museet. Og det nye museum er populært – de første uger efter åbning er totalt udsolgt, og i alt har mere end 22.000 allerede sikret sig billet. Det svarer til ca. 40 procent af det samlede antal billetter, der er til rådighed for hele 2023.

Foto: Lars Horn and Nordjyske Museer
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Mandagens strømpris Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Hadsund-skole-Orkester søger frivillig Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023 Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Uligheden inden for stroke skal bekæmpes Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bjørnemanden i Aalborg ZOO har fået "vinger" Mariagerfjord og omegn |
![]() |