Del på Facebook   Print siden

Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang

Debatsiden
Lørdag 8. maj 2021 kl. 21:00

Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang
Laura Holm


Af Laura Holm Mor til to og byrådskandidat for De Konservative i Mariagerfjord

Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang.

Hvis du ikke længere selv har små børn, kan de seneste måneders drøftelser om Dagtilbud Hadsund, problematikken med pasning i Valsgård og det seneste forslag om tilskud til hjemmepasning måske virke en anelse abstrakt og uden for dit interessefelt. Måske er du af den opfattelse, at nutidens forældre forlanger meget og blander sig langt mere, end din generation gjorde i sin tid, hvor børn klarede sig fint alligevel – og ja, det er sandt.

Os, som har små børn nu, er vokset op i en tid og i en digital tidsalder, som bevirker, at vi kræver mere, fordi vi ganske enkelt lever i et samfund, hvor undersøgelser på børneområdet er på et helt andet niveau, end da vi selv var små. Vi er gennem årtier og forskning blevet klogere på, hvad der er barnets tarv – og endnu vigtigere, hvad der bestemt ikke er! Vi er mere oplyste end før, for vi står på skuldrene af jer, som banede vejen for os, - og vi har brug for jer nu. Vi har brug for jeres opbakning – særligt i Mariagerfjord, fordi vi virkelig kæmper for, at vores kommune skal være den bedste for vores børn at vokse op i.
Det er derfor, vi bor her.

Barndommen har også en værdi
Når vi opponerer mod Dagtilbud Hadsund i den form, som der er lagt op til, så ved vi godt, at der er tale om enheder. Vi ved, at der vil være forskellige indgange, flere legepladser, bæredygtige rammer – og skønne kompetente pædagoger, for dem har vi nemlig aldrig sat spørgsmålstegn ved. Vi beundrer hver dag dem, som favner vores børn i den tid på døgnet, hvor vi selv er på arbejde. Når vi undrer os over denne sammenlægning af byens institutioner, er det, fordi vi ikke ser det samme glansbillede, som nogle i byrådet har for øje.

Vi forstår godt afsættet for at spare på bundlinjen, men vi er nødt til at anskue det bredere og i en kontekst, som beror på andet end økonomi. De nuværende små institutioner kan med garanti godt bruge en kærlig overhaling, et bæredygtigt løft og nye elementer hist og her. Nogle er i lejet bygninger, måske skal der tænkes nyt med dem, - men de virker. Forældre benytter dem. Pædagoger arbejder der i mange år. Hadsund er en dejlig by. Valsgård er en dejlig by. Børn trives, og der er gode værdier inden for de nævnte rammer.

Det kan godt være, det er dyrere med flere institutioner, fordi man vinker farvel til stordriftsfordele. Men diversiteten i daginstitutionerne og forældrenes muligheder for forskellige valg har også en værdi. Vi skal ikke kun se det som en investering i rammer, - det handler om indhold! Der er ro, som afføder mindre stress hos børnene, som gør dem sunde og glade. Der er høj faglighed og et godt fællesskab, og de respektive institutioner ligger forskellige steder i byen, så man også kan vælge ud fra, om man kan gå eller cykle derhen. Og en hulens masse andre fordele.

Nu er denne problematik aktuel i Hadsund, men det kunne lige så godt blive et scenarie i fx Arden eller Als.

Normeringer, fleksible åbningstider, deltidspladser, tilskud og jeg kunne blive ved.

Det kræver en fælles målrettet ramme og plan for Mariagerfjord, når vi skal udvikle vores børneområder. Det handler om en prioritering af ressourcer, men det handler også om nærdemokrati. Og som det ser ud lige nu, så er flertallet af forældre antageligvis ganske tilfredse med det eksisterende, hvorfor man med fordel kunne bruge energien på drøftelser omhandlende normeringer, fleksible åbningstider, mulighed for deltidspladser og tilskud til hjemmepasning.

Der er så meget at tage fat på inden for børneområdet i Mariagerfjord, at jeg vil arbejde for en decideret ’børnestrategi’, så vi med forældreinddragelse kan udvikle og skabe en tryg retning i vores byer til fordel for børnene.

Så alle jer, der havde små børn engang, – I gjorde og agerede ud fra, hvad I følte, der var det rigtige. Vi er ikke krævende, – vi er bare i gang med at gøre det samme for vores børn. Det er så kort en tid i vores liv, men kan have så grundlæggende betydning for resten af deres.


Kommentarer til artiklen:
Hej Laura
Hvorfor er det heldigt?
Det kunne være rigtig godt hvis du læste hvad jeg skrev - og tænkte om du på en eller anden måde kunne bruge noget af det.
Så er vi nået rigtig langt!

Og dig Alberg
Har du set dine egne kommenterer på sociale medier. Hold da op du har kommentarer til alt på facebook.
Men jeg forventer ikke der trænger noget igennem til dig. Det er hårdt at være så intelligent - hva ;-)
Peter Nielsen, 09-05-2021 15:35:15

Hej Peter
Jeg tvinger dig heldigvis hverken til at læse eller kommentere på debatindlæggene.
/Laura
Laura Holm, 09-05-2021 14:50:44

Oraklet aka Peter Nielsen er på banen igen.

Hans indlæg er næsten lige så god underholdning, som Xfactor. Tror jeg skal til at have popcornene klar næsten gang, jeg hopper ind på debatsiden her
Michael Alberg, 09-05-2021 08:49:11

Nu ka den snart ikke trække flere læserbreve
Vi kalder jer curling-generationen.
Jeres forældre har fejet alle forhindringer væk
Nu har du igen brug for sidste generation med kosten
Jøses
Dine indlæg er for lange, for mange og for dumme
Peter Nielsen, 09-05-2021 01:40:05


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Laura Holm: Naturen og fjorden skal være for alle
Laura Holm: Naturen og fjorden skal være for alle
Debatsiden
Peder Larsen: Er SF- Mariagerfjord virkelig det mest erhvervsvenlige parti i kommunen?
Peder Larsen: Er SF- Mariagerfjord virkelig det mest erhvervsvenlige parti i kommunen?
Debatsiden
Bispekandidat: Annette B. Bennedsgaard: Skal noget laves om i søndagsgudstjenesten?
Bispekandidat: Annette B. Bennedsgaard: Skal noget laves om i søndagsgudstjenesten?
Debatsiden
Læserbrev: Spildevandsudledning i Natura 2000 området ved Als !
Læserbrev: Spildevandsudledning i Natura 2000 området ved Als !
Debatsiden
Karen Østergaard: Rundvisning i børnehaverne i Hadsund.
Karen Østergaard: Rundvisning i børnehaverne i Hadsund.
Debatsiden
Er der lys forude for handicapområdet?
Er der lys forude for handicapområdet?
Debatsiden
Jørgen Hammer Sørensen: Nødvendigt at holde folkeafstemning om Egholm-motorvej
Jørgen Hammer Sørensen: Nødvendigt at holde folkeafstemning om Egholm-motorvej
Debatsiden
Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang
Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang
Debatsiden
Er udvalgsformanden bange for virkeligheden?
Er udvalgsformanden bange for virkeligheden?
Debatsiden
Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.
Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev