Del på Facebook   Print siden

Laura Holm: Det må ikke koste en Bondegård(sbørnehave)

Debatsiden
Lørdag 20. marts 2021 kl. 20:00

Laura Holm: Det må ikke koste en Bondegård(sbørnehave)
Laura Holm Byrådskandidat for de konservative i Mariagerfjord kommune


Af Byrådskandidat Laura Holm (C) Mariagerfjord kommune

Det må ikke koste en Bondegård(sbørnehave)

Det kommer ikke som en overraskelse for os, at mange politiske beslutninger ofte har et økonomisk sigte for øje. Det er naturligt, fordi der er en portion penge, som kontinuerligt skal fordeles inden for en række områder, hvis dele tilsammen skaber helheden i vores kommune. Det handler i høj grad om prioriteringer, muligheder og løsninger.

Dertil kender vi ord som vedligeholdelse, optimering, effektivisering, opkvalificering og stordriftsfordele – og vi forstår dem godt, for vi ved, at det kan være præmissen, når der tales om målbare resultater, tabeller og statistikker.

Det accepterer vi løbende, - indtil det handler om vores børn.
For vores børn skal ikke være målbare. De skal være modpolen til grafer og bundlinjer.

De skal være alt det bløde, alt det udefinerbare dejlige og mangfoldige, som ikke puttes i kasser, – de skal trives, opleve nærvær og tryghed, og de skal favnes, der hvor de er – i respekten for deres forskellighed. Vi skal ikke strømline vores børn, og vi skal som forældre, os der kender dem bedst, kunne vælge, hvilken pasningsmulighed (dagpleje, vuggestue, børnehave mv.) der er det rigtige sted for netop vores barn. Derfor skal vi bibeholde diversiteten i byens daginstitutioner.

Hvor forsvandt nærdemokratiet hen?

Jeg tror, at planerne om opførelsen af det omtalte Dagtilbud Hadsund har afsæt i gode tanker og visioner for byens udvikling. Man skal blot passe på, at de gode intentioner ikke i stedet resulterer i afvikling. For hvad er behovet egentligt for forældre og børn i Hadsund og omegn?

Når netop Regnbuen/Bondegårdsbørnehaven er så populær, så er det vel et udtryk for, at der er brug for den. Og hvad med de øvrige – skal de bestå i deres nuværende form, skal de forandres lidt, skal en eller flere lukke?

Med øget befolkningstilvækst in mente er det måske ikke et spørgsmål om enten eller, men snarere et både og. Jeg vil have aktiveret nærdemokratiet og undersøgt, hvilke behov der er – med børnene for øje.

Deltag i debatten på Facebook:





Kommentarer til artiklen:
Svend Madsen har lovet borgerinddragelse som ønsket af Laura, og på et eller andet tidspunkt vil nogen nok spørge til, om alle børnene skal suse rundt på en stor legeplads, trafik ved aflevering og det endda nær skolen og eventuelle gensidige støjgener i frikvarter og ved fri leg, hvis skole og børnehave er nære naboer. Vuggestuebørnene skal vel i hvert fald have deres søvn, og indarbejdes dyrehold, vil de arme klappedyr vel blive overstimulerede på hverdage og føle sig forsømt i weekenden. Et andet spørgsmål kan være om en kæmpebørnehave vil være et trækplaster eller uanset dets eventuelle succes i praksis vil stå som noget stort og afskrækkende for en ung familie, der overvejer Hadsund som sted at bo. Laura tænker jo på befolkningstilvæksten, det vil vi også gerne sagde Bertel Haarder fra folketingets talerstol til fru Auken, hvilket man kan se på youtube i videoen bertel haarder er morsom. Det må kunne bøde lidt på ovenstående bekymringer. God debat!
Jesper Salomonsen, 24-03-2021 15:58:17

Kære Laura.
Udvalget gør såmænd kun det, som et enigt byråd har pålagt os i budgetforliget for 2021, hvor alle 29 medlemmer stemte for:
”Byrådet indarbejder en reduktion på 1,5 mio. kr. i budgetåret 2022 ved sammenlægning af de eksisterende børnehuse i Hadsund i nyt byggeri. Der vil inden da pågå en grundig belyst proces vedrørende den fremadrettede nye struktur. Der er ikke truffet yderligere beslutning på nuværende tidspunkt, end at Byrådet ønsker at samle institutioner i Hadsund”.

Det er synd, debatten handler om at lukke en enkelt institution, i stedet for at fortælle om det fantastiske vi kan få med en ny institution i sammenhæng med hallen eller skolen. Præcis som vi ser med Rosenhaven i Hobro, som der er rigtig stor efterspørgsel til.

Søren Greve, 20-03-2021 21:29:04


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

En læser undrer sig - Hvorfor spritter man ikke hænder når lokale butikker besøges
En læser undrer sig - Hvorfor spritter man ikke hænder når lokale butikker besøges
Debatsiden
Læserbrev: Usportslig optræden i blå blok
Læserbrev: Usportslig optræden i blå blok
Debatsiden
Læserbrev: Indsigelse mod dispensation til byggeri Havnevej 13 i Hadsund
Læserbrev: Indsigelse mod dispensation til byggeri Havnevej 13 i Hadsund
Debatsiden
Skitseprojekt Havnevej 13, Hadsund - Kommunen er åbenbart også ligeglade med lokalplanen!
Skitseprojekt Havnevej 13, Hadsund - Kommunen er åbenbart også ligeglade med lokalplanen!
Debatsiden
Jesper Helbo Vinther: Fagligheden skal med til bordet
Jesper Helbo Vinther: Fagligheden skal med til bordet
Debatsiden
Laura Holm: Naturen og fjorden skal være for alle
Laura Holm: Naturen og fjorden skal være for alle
Debatsiden
Peder Larsen: Er SF- Mariagerfjord virkelig det mest erhvervsvenlige parti i kommunen?
Peder Larsen: Er SF- Mariagerfjord virkelig det mest erhvervsvenlige parti i kommunen?
Debatsiden
Bispekandidat: Annette B. Bennedsgaard: Skal noget laves om i søndagsgudstjenesten?
Bispekandidat: Annette B. Bennedsgaard: Skal noget laves om i søndagsgudstjenesten?
Debatsiden
Læserbrev: Spildevandsudledning i Natura 2000 området ved Als !
Læserbrev: Spildevandsudledning i Natura 2000 området ved Als !
Debatsiden
Karen Østergaard: Rundvisning i børnehaverne i Hadsund.
Karen Østergaard: Rundvisning i børnehaverne i Hadsund.
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev