Del på Facebook   Print siden

Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.

Debatsiden
Torsdag 6. maj 2021 kl. 10:00

Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.
Laura Holm


Af Laura Holm - Mor til to og Byrådskandidat for C i Mariagerfjord

Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.

Forældre i Valsgård og omegn har for nyligt belyst den ærgerlige kendsgerning, at deres børn ikke kan få plads i byens børnehave, når vuggestuen eller dagplejen snart afsluttes. I stedet kan de få tildelt en institutionsplads længere væk og udenfor byen. De fleste småbørnsfamilier bosætter sig netop i byer som Valsgård, Arden og Assens, for blot at nævne nogle, fordi de ønsker det lokale fællesskab for deres børn, og hvor børnene kan gå eller cykle i skole, når den tid kommer.

Det er med tiden muligt at få en plads lokalt, men der kan gå adskillige måneder. Det betyder altså, at forældrene, som naturligvis stadig har et pasningsbehov, nu skal beslutte, om deres børn skal i børnehave i en anden by - velvidende, at de så tilsvarende skal rykkes op der fra nogle måneder senere og flyttes til den lokale børnehave.

Det efterlader disse familier i et kæmpe dilemma, fordi det er utrygt for børnene, hvis de skal opleve to institutionsskift lige efter hinanden. Og det ved forældrene godt. Børnene er kun 3 år. De har brug for genkendelighed, stabilitet og ro!

Torsdag den 29. april drøftede Byrådet i Mariagerfjord så muligheden for 10 midlertidige pladser, så de implicerede børn i Valsgård kunne undgå ovenstående scenarie. Konklusionen blev, at det ikke kan lade sig gøre på denne side af sommerferien, hvorfor problemet altså ikke løses for familierne. De forældre, som fortsat ønsker den lokale børnehave, skal derfor selv finde privat pasning, tage orlov, arbejde hjemmefra, sige op eller andet i de ca. 8 uger, før der er plads til deres barn.

Tilskud til hjemmepasning på dagsordenen
I 54 af landets kommuner har forældre mulighed for at passe egne børn hjemme for en kortere periode med tilskud. Jeg har tidligere belyst, at Mariagerfjord naturligvis også skal være iblandt de kommuner. Vi skal altså ind i kampen, have diversitet samt forskelligartede og fleksible tilbud til forældre i forhold til pasning - og ikke kun tilbyde de (vel)kendte og institutionsprægede løsninger i barnets første leveår.

I næste uge - den 11. maj - er det på dagsordenen til børn- og familieudvalgsmøde, og jeg håber virkelig, at beslutningen om at vedtage muligheden for tilskud omsider træffes.

Som loven er på nuværende tidspunkt, er der store regionale forskelle på de økonomiske muligheder for at hjemmepasse eget barn. I vores kommune er De Konservatives forslag, at et tilskud fastsættes til 6.500 kr. pr. md. Albertslund Kommune, som er på størrelse med vores, har udregnet, at det vil give dem en besparelse på 400.000 kr. årligt at have denne mulighed.

Tænk, hvis vi tilsvarende kan få udgifterne til at falde og trivslen til at stige. Og så kan vi samtidigt afhjælpe et eksisterende og kommende tryk på kapaciteten i vores dagtilbud samt tiltrække nye børnefamilier. Det er ikke alle familier, som har lyst til overhovedet at benytte sig af ovenstående mulighed, så vi skal ikke være bange for at udvande vores daginstitutioner.

Mor og far skal have valget – også i Mariagerfjord!


Kommentarer til artiklen:
Haha, Jesper ;-)
Nej, det har du ret i.
KH
Laura Holm, 09-05-2021 21:22:20

Tak for svaret, det hjalp en hel del på det! Omkring TV-kokke, så tjek youtube og swedish chef fra muppet show for ulejligheden, ham overgår Kirk og Holm næppe..........
Jesper Salomonsen, 08-05-2021 16:23:02

Kirk og Holm lyder som de to kokke fra TV - det kan være, vi skal lave lidt markedsføring der ;-)

Ifølge § 32. Tilskud efter § 31, stk. 1, til forældre med børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter opgjort efter stk. 2. må kommunen maksimalt opkræve 25 % af udgiften ved dagtilbud i form af egenbetaling fra forældrene. Dvs. hvis hvert vuggestuebarn/dagplejebarn i vores kommune fx koster 12.000 kr. om måneden, så skal mindst 9.000 kr. finansieres af kommunekassen. Denne udgift kan kommunen helt eller delvist spare, hvis forældrene vælger ikke at sende barnet i institution eller dagpleje. I andre kommuner gives der tilskud på alt mellem 1800-8000 kr., og vores forslag er så 6500 kr., hvori besparelsen er selvsagt.
Da tilskuddet er tidsbegrænset til ét år pr barn, kan det især være attraktivt for forældre med små børn ved at skabe det økonomiske råderum, der skal til, for at forlænge barselsorloven med et år. Med tilskuddets udbredelse blandt flere og flere kommuner (der er 54, som allerede har det) betyder det, at endnu flere børn nu har mulighed for tidligst at starte i institution, når de er fyldt 2 år.

Kh Laura
Laura Holm, 08-05-2021 15:36:34

Det lader ikke til, at de konservative kan eller vil redegøre for den mekanisme, der skaber en besparelse for det offentlige ved at udbetale et beløb til forældre, som ville kunne dække nogle borgeres årlige udgifter! Det må formodes, at andre i udvalget vil spørge med interesse på mødet 11. maj, og børnefrie personer vil jo så sikkert kunne se frem til at modtage kommunal borgerløn som belønning for ikke at have pasningskrævende børn! Nå, så godt går det jo nok næppe, men Kirk og Holm, forklar nu modellen, ellers må læserne jo stemple den som uforklarlig og uforsvarlig.
Jesper Salomonsen, 08-05-2021 13:25:48

Jeg tror alle forældre har oplevet at vi ikke har kunnet få præcis den dagplejemor, vuggestue og børnehave og skoleklasse som vi måtte have forudset os.
Jeg tænker umiddelbart at vi har at gøre med nogle forældre, som stiller ultimatumer, og så i sidste ende vælger en løsning, som igen er skrupforvirrende for curlingbarnet.
Få det nu bare afsted det barn, så det ikke bliver ensom i hjemmet, og igen skal til at lære at være sammen med andre.
Det tager jo nok ik skade af 2 måneder i en anden institution.
Jøses
At vi skal bruge politikerne til sådan nogle beslutninger. Skam dig Kirk
Peter Nielsen, 06-05-2021 22:56:25

Hvordan opstår besparelsen?
Jesper Salomonsen, 06-05-2021 19:36:47


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Laura Holm: Naturen og fjorden skal være for alle
Laura Holm: Naturen og fjorden skal være for alle
Debatsiden
Peder Larsen: Er SF- Mariagerfjord virkelig det mest erhvervsvenlige parti i kommunen?
Peder Larsen: Er SF- Mariagerfjord virkelig det mest erhvervsvenlige parti i kommunen?
Debatsiden
Bispekandidat: Annette B. Bennedsgaard: Skal noget laves om i søndagsgudstjenesten?
Bispekandidat: Annette B. Bennedsgaard: Skal noget laves om i søndagsgudstjenesten?
Debatsiden
Læserbrev: Spildevandsudledning i Natura 2000 området ved Als !
Læserbrev: Spildevandsudledning i Natura 2000 området ved Als !
Debatsiden
Karen Østergaard: Rundvisning i børnehaverne i Hadsund.
Karen Østergaard: Rundvisning i børnehaverne i Hadsund.
Debatsiden
Er der lys forude for handicapområdet?
Er der lys forude for handicapområdet?
Debatsiden
Jørgen Hammer Sørensen: Nødvendigt at holde folkeafstemning om Egholm-motorvej
Jørgen Hammer Sørensen: Nødvendigt at holde folkeafstemning om Egholm-motorvej
Debatsiden
Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang
Laura Holm: Os, som har små børn i dag, har brug for jer, der havde engang
Debatsiden
Er udvalgsformanden bange for virkeligheden?
Er udvalgsformanden bange for virkeligheden?
Debatsiden
Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.
Laura Holm: Den eneste aftale, vi ikke kan ændre, er vores børns barndom.
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev