Annonce
Del på Facebook   Print siden

Langt flere pensionsmillionærer blandt nordjyske lønmodtagere

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 6. juli 2019 kl. 18:00

Langt flere pensionsmillionærer blandt nordjyske lønmodtagere
Arkivbillede


Antallet af pensionsmillionærer blandt faglærte og ufaglærte lønmodtagere skyder kraftigt i vejret i disse år. Knap 11.000 nordjyske medlemmer af Industriens Pension eller PensionDanmark har nu over 1 mio. kr. på pensionskontoen i et af selskaberne.
.
Af Klaus Hansen

Pensionsformuerne for danske arbejdere vokser massivt i disse år, og det samme gør antallet af pensionsmillionærer. Efter en god start på investeringsåret i 2019 har 10.947 nordjyske medlemmer af Industriens Pension eller PensionDanmark nu over én mio. kr. stående på pensionskontoen i et af selskaberne.

For fem år siden var det tilsvarende tal under 900 medlemmer fra Region Nordjylland, så antallet af nordjyske pensionsmillionærer i selskaberne er blevet mere end tidoblet siden 2014.

Mange lønmodtagere har desuden opsparing i flere forskellige pensionsselskaber, så antallet af pensionsmillionærer er reelt væsentligt større, end det fremgår af selskabernes egne tal.

Langt flere pensionsmillionærer i fremtiden

De to pensionsselskaber repræsenterer bl.a. medlemmer af fagforbund som 3F, Dansk Metal, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og Fødevareforbundet NNF. Medlemmernes voksende pensionsformuer hænger både sammen med mange års høje afkast og med en gennemsnitlig opsparingsperiode, der bliver længere og længere.

"Det er nu, at vi for alvor ser effekten af systemet med arbejdsmarkedspensioner. Der er fuld fart på danske lønmodtageres pensionsformuer i disse år, og vi vil få langt flere pensionsmillionærer i fremtiden. Det er en virkelig god udvikling for både den enkelte og hele samfundet," siger adm. direktør i Industriens Pension, Laila Mortensen.

Største socialpolitiske landvinding

Både Industriens Pension og PensionDanmark er forholdsvis unge selskaber med formuer, der fortsat er under opbygning. I takt med, at der bliver stadig flere år til at forrente lønmodtagernes formuer, vil der blive flere medlemmer med store pensionsformuer.

"Det er meget positivt, at alle almindelige lønmodtagere nu kan se frem til en økonomisk tryg alderdom. De fleste vil kunne opretholde deres hidtidige levestandard, så der stadig er råd til rejser eller sommerhus, når de går på pension. Det er takket være arbejdsmarkedspensionerne, som er den største socialpolitiske landvinding i nyere tid," siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

I dag udgør medlemmernes pensionsindbetalinger minimum 12 pct. af lønnen, og de er en del af arbejdsmarkedets overenskomster.

Set over hele landet har knap 90.000 medlemmer af Industriens Pension eller PensionDanmark nu over én mio. kr. stående på pensionskontoen i et af selskaberne.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev