Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lange liggetider på sommerhuse i Nordjylland

Mariagerfjord og omegn
Mandag 2. september 2019 kl. 20:00

Lange liggetider på sommerhuse i Nordjylland
Arkivbillede


Der bliver solgt flere sommerhuse i Nordjylland, viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. Men mange sommerhuse står til salg i lang tid, og det er med til at gøre dem til nogle af landets billigste.

.
Af Helle Schiønning

Uanset om sommerhuset er omgivet af sand og vand eller lyng og fyrretræer, så har flere danskere haft både lyst og luft i budgettet til at købe sommerhus.
Det gælder også i Nordjylland, hvor 1.143 sommerhuse i perioden 1. april 2018 til 1. april 2019 skiftede ejer. Dermed er Nordjylland nummer tre på listen over, hvor i landet der i denne periode blev solgt flest sommerhuse. Det viser opgørelsen fra Dansk Byggeri, der bygger på de seneste tal fra Finans Danmark.

- Forskellen i antallet af handler rundt om i landet hænger sammen med, hvor mange sommerhuse der er. Men liggetiderne har også stor betydning for antallet af handler. Der findes fx mange sommerhuse i Nordjylland, men de bliver ikke solgt så hurtigt som andre steder. Det betyder, at der handles færre sommerhuse end på fx Sjælland, hvor liggetiderne er meget kortere.
Men når det er sagt, så skiftede mere end 1.100 sommerhuse i Nordjylland ejer i perioden 1. april 2018 til 1. april 2019, og det må siges at være mange handler sammenlignet med tidligere år, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard.

I Nordjylland er de gennemsnitlige liggetider mange steder mellem 300 og 500 dage, og i fx Frederikshavn var den i juni kortvarigt helt oppe på cirka 1000 dage i gennemsnit. I Hjørring og Brønderslev er sommerhusene også til salg i langt over et år i gennemsnit, før slutsedlen bliver skrevet under.

De lange liggetider i flere kommuner smitter af på kvadratmeterprisen, der nu er lavere end i 2012. Dengang kostede et sommerhus i Nordjylland i gennemsnit knap 13.800 kroner per kvadratmeter, mens gennemsnitsprisen i perioden 1. april 2018 til 1. april 2019 var knap 13.000 kroner per kvadratmeter.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev