Annonce
Del på Facebook   Print siden

LandboNord har nu etableret 120 km faunastriber

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 8. juni 2021 kl. 08:00

LandboNord har nu etableret 120 km faunastriber
Foto: LandboNord


Af Carina Kondrup

LandboNord har nu etableret 120 km faunastriber

Nordjyderne vil i år få rig mulighed for at opleve en faunastribe i landskabet.
Det er blevet til rekordmange faunastriber i det nordjyske i år. Hele 84 lodsejere har fået etableret faunastriber på deres jord til gavn for naturens vildt, fugle og insekter.

- Vi er virkelig glade for den store opbakning til projektet, som vi har oplevet. Vi havde meldt ud, at vores mål i år skulle være 100 km, men efter regnskabet er blevet gjort op, kan vi nu se, at der er blevet etableret hele 120 km, siger formand for LandboNords Kødkvægs- og deltidsudvalg, Jørgen Vigsø.
De 120 km og 3 meter brede faunastriber er blevet etableret rundt omkring i Nordjylland, så der vil være rig mulighed for at støde på dem ude i landskabet. I år har der også været flere virksomheder inde i byerne, der har set striberne som et alternativ til kedelige grønne græsplæner. Ved nogle af stederne vil der være opsat skilte, hvor der vil være mulighed for at plukke sig en buket.

- Faunastriberne tilgodeser både fugle, vildt og insekter. De fungerer som redeskjul, fødesøgnings- og ynglepladser. Men det er også en fryd for mennesker at se på - enten derude eller hjemme i form af en flot buket, siger miljøchef i LandboNord, Camilla Lerbjerg Thomsen.
Faunastriberne er et samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, ALK Maskinservice og LandboNord, samt de mange landmænd og andre som har ønsket at give naturen en håndsrækning på deres arealer.

Fordelingen af de 120 km striber har i år været 60% blomsterstriber med 15 forskellige sommerblomster, samt 40 % faunastriber med en speciel LandboNord blanding, der er ideel som pollen og nektarkilde, som tiltrækker bier, sommerfugle, fluer mv.

Til efteråret planlægger LandboNords Kødkvægs- og deltidsudvalg en naturvandring med besøg hos en landmand, hvor der vil være mulighed for at se nærmere på hvilke positive indvirkninger, faunastriber og andre tiltag som landmændene laver, har på naturen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev