Del på Facebook   Print siden

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.

Danmarkidag
Fredag 29. marts 2024 kl. 11:00

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Sefa Ozel


Det bilmærke med flest skader i 2023 i forhold til, hvor mange af dem der findes i Danmark, er Land Rover, mens Porsche har de dyreste skader. Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Forsikringsselskabernes udgifter til reparationer løb op i 4,9 mia.

I 2023 var der godt 380.000 skader på personbiler, og der blev repareret for i alt 4,9 mia. kroner. Og især ejere af Land Rovere har besøgt værkstedet hyppigt – og samtidig fået en pæn regning for det, viser de seneste opgørelser fra F&P.

- Land Rover har gennem et par år været fast på førstepladsen over antal skader pr 1000 biler, men er i 2023 skarpt forfulgt af BMW. Samtidig er det dyrt at reparere en Land Rover: I gennemsnit lyder regningen på godt 23.000 kroner, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.

Den dyreste bil at reparere er dog ikke Land Rover, men Porsche, der med 28.000 kroner på den gennemsnitlige værkstedsregning topper 2023-listen fra F&P.

Til gengæld kører der ikke så mange Porscher og Land Rovere rundt på de danske veje. Men det gør der af Volkswagen.

- Volkswagen er det bilmærke mekanikerne oftest møder, hvilket selvfølgelig kan forklares af, at det også er det bilmærke, som flest danskere kører rundt i. Men mærket er slet ikke at finde på top ti over biler med flest skader pr 1000 biler, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.

Salget af elbiler er eksploderet i løbet af 2023, og i november blev der for første gang solgt flere nye elbiler end benzin-, diesel- og plug-in hybridbiler tilsammen. Mange elbiler har ikke kørt på vejene i hele 2023, og det kan betyde, at analysen undervurderer, hvor ofte de får skader.

- En stor del af elbilerne har ikke været på vejene i hele 2023, så alene af den årsag er antallet af skader målt i forhold til bestanden ved udgangen af 2023 undervurderet sammenlignet med andre biler. Til gengæld er reparationerne på elbiler op til 30 pct. dyrere end sammenlignelige konventionelle biler, siger Pia Holm Steffensen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Danmarkidag
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Danmarkidag
Får du ulykker leveret med posten?
Får du ulykker leveret med posten?
Danmarkidag
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev