Del på Facebook   Print siden

´LAND´ på Galleri Vognporten åbner med en fernisering søndag 8. august kl. 15.

Mariager og omegn
Torsdag 22. juli 2021 kl. 12:00

´LAND´ på  Galleri Vognporten åbner med en fernisering søndag 8. august kl. 15.
Eva Christensens akryl malerier, er inspireret af den nordiske natur, især Gotland i Sverige hvor hendes familie stammer fra.


Af Klaus Hansen

Galleri Vognporten, Mariager Museum, afholder i 2021 fire udstillinger af kunstnere fra nær og fjern.

Der er tilstræbt en udstilling med meget forskellige, men samtidig, kvalitative udtryk.

Den tredje udstilling af fire hedder ”LAND” og åbner med en fernisering søndag 8. august kl. 15.

Her kan du møde kunstnerne og få en lille forfriskning.
Udstillingen varer i øvrigt til lørdag 25. september, og der er åbent hver dag 12-16, lukket mandage.

Alle er velkomne. Gratis adgang.

Deltagende kunstnere:

Anne-Dorthe Wissing Nielsen
Eva Christensen
Ingrid Nørholm
Jane Tribler
Laura Bjørn Bjerre
Lene Schmidt-Petersen
Lisbeth Dahl Schrøder

Sagt og skrevet om de enkelte kunstnere – og hvad kunstnerne siger om sig selv:

Anne-Dorthe Wissing Nielsen:
”Jeg begyndte at male med akvarelmaling i 2016, da jeg en dag stod og manglede et fødselsdagskort til en bekendt. Jeg fandt min fars gamle akvarelfarver frem og tænkte ”det kan jeg nok lige lave”. Jeg fandt hurtigt ud af at akvarelmaling ikke sådan lige lader sig styre, den har sit eget liv.

Det fangede min interesse og blev starten på mange år med øvelser på øvelser. I dag maler jeg mest semi-monokrome billeder, jeg synes det giver motivet et let og virksomt udtryk. Motiverne finder jeg oftest i fotografier.

Mine billeder bliver til i en skabende proces og jeg kan stadig blive forundret over den måde akvarellen pludseligt kan tage form i et billede”.

Eva Christensen:
Eva Christensens akryl malerier, er inspireret af den nordiske natur, især Gotland i Sverige hvor hendes familie stammer fra. Landskabet på Gotland er meget oprindeligt og præget af kalksten og meget lav bevoksning, farveskalaen er meget begrænset i malerierne, som fremstår lidt diffuse og slørede. Elementer i landskaberne er kan være får og fugle.

Ingrid Nørholm:
”Jeg er autodidakt, men har modtaget en del undervisning.
Jeg maler mest med akryl, og arbejder bedst når penslen får frit løb uden regler og rammer, ofte med ekspressive farvekombinationer. Jeg holder af forandring, og mine billeder strækker sig fra intuitiv abstraktion til naivistisk og over i det mere naturalistiske, dog præget af, hvordan netop jeg ser det.
Jeg ønsker mine billeder skal udstråle glæde og godt humør, dette med rene klare farver.

Inspiration kommer ofte i selve maleprocessen, hvor det er den ekspressive følelse jeg gerne vil udtrykke.
Har efterhånden udstillet i mange forskellige sammenhæng, herunder censureret udstilling”.

Jane Tribler:
”Jeg har modtaget undervisningen af kunstmalerne Pia Fonnesbech, Anita Viola Nielsen, Natalia Quattromani, og sidst men ikke mindst Fadavi.

Derudover har jeg også modtage undervisning i farvelære af Niels Frank. I de sidste år har jeg udstillet i Galleri Inuit i Aalborg, og Galleri Stalden i Sæby. Jeg udstiller løbende mine billeder på FB, men primært på Instagram triblerjane.
Min malerstil er abstrakt figurativt/impressionistisk”.

Laura Bjørn Bjerre:
”De fleste år i mit arbejdsliv har været indenfor sundhedssektoren som sekretær/lægesekretær.
Jeg startede med at male i 2000, først med olie, der senere blev afløst af akrylmaling.

Vil kalde mig selv for ekspressiv kolorist. Arbejder lag på lag og sammenligner det med vores underbevidsthed, hvor der gemmer sig meget, der ikke kan defineres. Har ikke altid vidst, hvad der skal ske på lærredet, har blot ladet spontaniteten, intuitionen og energien råde”.

Udstillinger: Gruppeudstilling Påsken 2017, Det Røde Pakhus, Hobro, Intensiv Afdeling Nord, Aalborg Universitetshospital samt Galleri Portland, Aalborg

Lene Schmidt-Petersen:
Lene Schmidt-Petersen debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1997. Siden er det blevet til udstillinger rundt om i verden. Den sidste internationale udstilling var gruppeudstilling på The Ricmond Art Center i Connecticut USA.

Af andre vigtige udstillinger kan nævnes: Kiev Ukraine, Det Danske Konsulat i Sao Paulo, Brasilien, Chateau La Pentes i Geneve, The Bruton Street Galleri i London og to gange i Vatikanet i Rom.

Ud over stor udstillingsvirksomhed har Lene Schmidt-Petersen udført en del portrætter og udsmykning opgaver for firmaer, sygehuse, retssale og læreanstalter. Endvidere har hun udført en del plakater, kunsttryk, postkort, kalendere, vinetiketter og bogomslag.

Lene Schmidt-Petersen er medlem af Fyns Grafiske Værksted og Hollufgård.

Lisbeth Dahl Schrøder:
”Min malestil er abstrakt og ekspressionistisk.
Jeg finder det udfordrende at give farverne og formerne et harmonisk og æstetisk udtryk og holder meget af arbejdet med at finde nye kombinationer og metoder.

Min inspiration finder jeg i naturen. Både det skønne landskab ved Silkeborg, hvor jeg er opvokset og Færøernes mere dramatiske natur, ligger til baggrund for det landskabsagtige udtryk i mine malerier.
Jeg har i flere år modtaget undervisning på Aarhus Kunstakademi”.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Sødisbakke blandt Danmarks fire bedste køkkener
Sødisbakke blandt Danmarks fire bedste køkkener
Mariager og omegn
Dagens Sommerferietips: Tag en tur med veteranbanen
Dagens Sommerferietips: Tag en tur med veteranbanen
Mariager og omegn
´LAND´ på  Galleri Vognporten åbner med en fernisering søndag 8. august kl. 15.
´LAND´ på Galleri Vognporten åbner med en fernisering søndag 8. august kl. 15.
Mariager og omegn
Vildmose kartofler landes på Mariager og Hobro Havn.
Vildmose kartofler landes på Mariager og Hobro Havn.
Mariager og omegn
7-er stole stjålet i Mariager
7-er stole stjålet i Mariager
Mariager og omegn
A Porta Band spiller op på A Porta
A Porta Band spiller op på A Porta
Mariager og omegn
Markedsføring på fjordavisen.nu med en jobannonce
Markedsføring på fjordavisen.nu med en jobannonce
Mariager og omegn
Vi har hørt at Signe har tegnet kontrakt med Lazio
Vi har hørt at Signe har tegnet kontrakt med Lazio
Mariager og omegn
Dagens Sommerferietips: Tag en tur med veteranbanen
Dagens Sommerferietips: Tag en tur med veteranbanen
Mariager og omegn
Strømafbrydelse ved Mariager
Strømafbrydelse ved Mariager
Mariager og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev