Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserne bruger bogstreaming som aldrig før

Danmarkidag
Mandag 16. januar 2023 kl. 07:00

 Læserne bruger bogstreaming som aldrig før
Foto: Saxo.com


Bogstreaming har i 2022 mere end nogensinde været vejen til mange danskeres store læseoplevelser. Det viser 'Sådan læser vi 2022 – Saxos årlige rapport om danskernes læsevaner', der udkommer i dag, og som baserer sig på en undersøgelse med flere end 13.000 besvarelser.

55 % af de flere end 13.000 deltagere i Saxos læseundersøgelse i 2022 svarede, at de brugte en bogstreamingtjeneste, og det er en stigning på 33 procentpoint siden 2017, viser Saxos nye rapport om danskernes læsevaner. Men det er ikke bare bogstreamerne, der er blevet flere – den enkelte bogstreamer er også blevet mere ivrig med læsningen. En bogstreamer læste eller lyttede nemlig i gennemsnit hele tre bøger pr. måned i 2022, og det er næsten en fordobling siden 2019.

I et år uden corona-restriktioner og med mange ting på to-do-listerne har flere læsere end tidligere altså fået øjne og ører op for streamingens helt store forcer: at kunne have bogen med sig på farten, og at kunne lave andre ting, mens man læser.

Derudover afdækker rapporten bl.a. følgende tendenser:

• 9 ud af 10 læser min. en gang om ugen. Efter rekordår på læsningens vegne i 2020 og 2021, fik bogen kamp til stregen i 2022, når det gjaldt om at sikre sig danskernes tid. Det til trods har læserne holdt fast i nogle af de gode læsevaner fra 2021, og 90 % svarer som året forinden, at de læste min. en gang om ugen i 2022.
• En bestseller på papir hitter ikke nødvendigvis i streaming. I 2022 sendte Saxo 3,3 mio. læseoplevelser ud på tværs af solgte bøger og streaming. Man kunne fristes til at lave én samlet liste over de mest læste bøger, men dét, der hitter på papir, er ikke nødvenligvis lige så populært i streaming og omvendt. Faktisk er der slet ingen gengangere mellem de fem mest populære bøger hhv. på papir og i streaming i 2022.
• 56 % foretrækker den fysiske bog, på trods af at antallet af bogstreamere stiger.
• TikTok får de unge til at læse – på engelsk og på papir. I den virtuelle læseklub #BookTok på TikTok inspirerer de unge hinanden til at gribe ud efter bøgerne – gerne på engelsk og altid på papir. #BookToks læsetrends har sat rekordaftryk på årets top-ti over solgte bøger, hvor der for første gang nogensinde er to engelske bøger, James Clears 'Atomic Habits' og Colleen Hoovers 'It Ends With Us'.

Saxos direktør, Natasha Brandt, ser med optimisme på læseåret 2022:

"Selvom 2022 nok har været præget af mindre tid til læsning og større bekymringer, så fyldte bøgerne stadig meget for den enkelte, og flere fik øjne og ører op for måder at læse på, de måske ikke har forsøgt sig med tidligere. Læserne har altså ikke lagt bøgerne bag sig, men bare fundet nye måder at læse på."

'Sådan læser vi 2022' udkommer også som e-bog og lydbog, der er tilgængelige i Saxos app for medlemmer af Saxo Premium.

Kilde: Saxo.com


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

5 grunde til at bruge et traditionelt vækkeur
5 grunde til at bruge et traditionelt vækkeur
Danmarkidag
VIA igangsætter forsøg med fleksibel arbejdsuge
VIA igangsætter forsøg med fleksibel arbejdsuge
Danmarkidag
Dagrofa tilbagekalder fødevarer med mug
Dagrofa tilbagekalder fødevarer med mug
Danmarkidag
Dosispakket medicin skal aflaste kommunale medarbejdere
Dosispakket medicin skal aflaste kommunale medarbejdere
Danmarkidag
Nyt offentlig-privat samarbejde skal forbedre livskvaliteten for borgere med inkontinens
Nyt offentlig-privat samarbejde skal forbedre livskvaliteten for borgere med inkontinens
Danmarkidag
Forestillinger om løn og arbejdsvilkår får unge til at fravælge uddannelser til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver
Forestillinger om løn og arbejdsvilkår får unge til at fravælge uddannelser til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver
Danmarkidag
Sygdom hos hvalpe
Sygdom hos hvalpe
Danmarkidag
Coop tilbagekalder rugbrød
Coop tilbagekalder rugbrød
Danmarkidag
Op mod halvdelen af danskerne smider mad ud
Op mod halvdelen af danskerne smider mad ud
Danmarkidag
Lange byggesags behandlings tider gør dit hus dyrere
Lange byggesags behandlings tider gør dit hus dyrere
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev