Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Vi skal have en mere grøn og mere bæredygtig Kommune

Mariagerfjord og omegn
Fredag 3. november 2017 kl. 13:00

Læserbrev: Vi skal have en mere grøn og mere bæredygtig Kommune
Jens Riise Dalgaard Byrådsmedlem og byrådskandidat Socialdemokratiet.


Den miljømæssige bæredygtighed betyder mindre udledning af miljøfremmede stoffer og klimagasser, mindre brug af ikke fornybare ressourcer og sikring af biologisk mangfoldighed
.
Af Jens Riise Dalgaard
Byrådsmedlem og byrådskandidat
Socialdemokratiet.

Det forudsætter imidlertid et rød-grøn flertal ved det kommende valg og et stærkt socialdemokrati med en ny borgmester, hvis vi skal have en mere grøn og mere bæredygtig Mariagerfjord Kommune . Vi har visionerne i socialdemokratiet, som det fremgår i dette læserbrev, men med et borgerlig flertal har miljøet desværre svære vilkår.

I den byrådsperiode, der nu går mod enden, har vi desværre gentagne gange oplevet, at det borgerlige flertal ikke har fokus på miljø og bæredygtighed. Tværtimod har de fx genindført bruges af Round Up i de kommunale grønne områder for at spare et meget lille beløb.

I Socialdemokratier giver vi ikke køb på forsigtighedsprincippet, og det er helt grundlæggende, at vi sikrer den fremtidige beskyttelse af vores grundvand. Vi tog derfor en meget hård kamp med tre behandlinger i udvalg og byråd, før vi fik sikret et flertal for en tilfredsstillende grundvandsbeskyttelse i hele den nordlige del af kommunen.

Hos Socialdemokratiet arbejder vi for en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
Den miljømæssige bæredygtighed betyder mindre udledning af miljøfremmede stoffer og klimagasser, mindre brug af ikke fornybare ressourcer og sikring af biologisk mangfoldighed.

I Socialdemokratiet arbejder vi for, at vi alle tager ansvar for miljøet. Vi skal gøre det let for borgerne at leve bæredygtigt, og erhvervsvirksomheder skal have samme mulighed for affaldssortering som private husstande. Vi er kommet langt, og i forhold til genbrug har vi i Mariagerfjord Kommune i øvrigt landets førende virksomhed inden for genbrug af plast, Aage Vestergaard Larsen, hvor der således er skabt masser af grønne jobs.

Vi skal også værne om et af kommunens største aktiver – vores smukke Mariager Fjord, der er meget sårbar. For at sikre en renere fjord har Socialdemokratiet arbejdet for, at der blev bygget et nyt renseanlæg. Dette arbejde skal fortsætte med fokus på renovering af kloakker, håndtering af overfladevand og klimasikring. Landbruget skal reguleres, så der dyrkes mindre på de sårbare arealer og mere på de robuste jorde, hvorved udledningen reduceres.

Kommunens smukke natur skal sikres bedre vilkår, så biodiversiteten øges – både i landområderne og ved byudvikling. Ud over hensynet til en trængt natur giver det også trivsel og livskvalitet til kommunens borgere.

På klimaområdet lykkes det tidligere i år i byrådet at få besluttet, at vi i Mariagerfjord Kommune skal være Klima+ kommune. Her skal sendes et stort tak til de to borgerlige byrådsmedlemmer, som var fraværende under beslutningen, så den kunne gennemføres af den rød-grønne side af byrådet med 14 mod 13.
For Socialdemokratiet er det vigtigt, at Klima+ beslutningen åbner op for, at kommunen kan gå foran og tage ansvar på klimaområdet. Desuden skal der sikres en samlet varme- og energiplanlægning for kommunen, ligesom der skal arbejdes med lokal energiproduktion (vind, sol, biomasse, geotermisk) og udvikling af brintteknologi, hvor kommunen allerede har en stærk position via Cemtec og stærke lokale virksomheder. I den kommunale planlægning skal der være krav til energineutral byggeri og renovering.

Ved kommunens indkøb skal der tænkes mere grønt, så vi øger andelen af økologi, elbiler, miljømærkede produkter og den efterfølgende genanvendelse. Økologi har her et særligt fokus, idet vi i Socialdemokratiet arbejder for den tidligere regerings handleplan med at opnå 60 % økologiske fødevarer i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner inden 2020.

På min arbejdsplads i Aalborg Kommune arbejder vi meget med at fremme miljø og bæredygtighed. For at nævne et par af tiltagene er der oprettet et center for grøn omstilling, og der er skabt en bæredygtighedsfestival, som vokser fra år til år. Desuden arbejdes der sammen med borgere på Egholm med at gøre hele øen økologisk med henblik på at brande den og sikre lokal afsætning af produktionen i Aalborg.

På hele miljø- og Bæredygtighedsområdet ser jeg ligeledes gerne, at Mariagerfjord kommunen tager størst muligt ansvar og går foran både ved kommunale tiltag og ved samskabelse med private initiativer. Der er masser af muligheder, hvis vi har et rød-grøn flertal i byrådet.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.



Kommentarer til artiklen:
Flot læserbrev med gode pointer og flotte visioner, Jens. Vi SKAL have et nyt flertal med Leif Skaarup som borgmester for at kunne indfri dine ønsker, Jens.
Poul Bergmann, 03-11-2017 20:51:10


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev