Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Usportslig optræden i blå blok

Debatsiden
Torsdag 1. juli 2021 kl. 11:00

Læserbrev: Usportslig optræden i blå blok

Af Hanne Carstensen, Formand for Radikale Mariagerfjord

Læserbrev: Usportslig optræden i blå blok

At politik kan være en kampsport er vi nok alle klar over.

I forbindelse med konstitueringen efter sidste kommunalvalg pegede et flertal på en blå borgmester, herunder Radikales repræsentant i Byrådet, Casper Hedegaard. Om det var en rigtig beslutning kan jo diskuteres, men i den daværende konstitueringsaftale gav det partiet en plads i det magtfulde økonomiudvalg, der kan betragtes som kommunens ”politiske maskinrum”.

På det seneste Byrådsmøde meddelte Casper Hedegaard, at han af arbejdsmæssige årsager, fraflytter kommunen hen over sommeren, og derfor ikke kan bestride posten i Byrådet. Partiets 2.suppleant Maren Tang indtræder i resten af Byrådets funktionsperiode, og der var en naturlig forventning om at Radikales plads i Økonomiudvalget og i Arbejdsudvalget automatisk blev videreført.

Men sådan skulle det ikke gå. Konstitueringsgruppen (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale) valgte pludseligt at tildele pladsen til Dansk Folkeparti., hvilket efterlader Radikale med en reduceret indflydelse, bl.a. i budgetfasen henover efteråret. Vi føler at der er tale om en ufin tackling, selvom vi som mindretal i konstitueringsgruppen ikke kan gøre andet end at acceptere situationen. Der intet ulovligt sket , men etik og moral kan man jo altid diskutere – også i den politiske virkelighed.

Dansk Folkeparti havde faktisk en plads i Økonomiudvalget, men valgte at lade Jan Andersen tage pladsen med sig over til Venstre, da han for et par år siden skiftede parti. Nu lader det dog til at pladsen er vigtig for Dansk Folkeparti – dog med den krølle at det andet tilbageværende medlem i partiets byrådsgruppe, Pia Adelsten, klart har udtrykt sin støtte til at Radikale bør beholde pladsen i Økonomiudvalget.

Sådan er den virkelige verden i lokalpolitik, og Radikale må blot konstatere at vi på den baggrund ikke skylder partierne i blå blok noget efter næste valg.

Pva. Bestyrelsen
Radikale
Mariagerfjord Kommune

Hanne Carstensen
Formand

Deltag i debatten på Facebook



Deltag i debatten på Fjordavisen



Kommentarer til artiklen:
DET ER ABSOLUT INGEN GOD IDE AT HAVE DE RADIKALE MED I ET VALGFORBUND MED ENHEDSLISTEN OG SF.
DEM, DER HAR FULGT DET RADIKALES POLITIK GENNEM TIDERNE, BØR VIDE, AT DE RADIKALE IKKE ER TIL AT STOLE PÅ, OG DE KAN VED VALGET SPRINGE OVER PÅ DEN BORGERLIGE SIDE IGEN. SF OG ENHEDSLISTEN BØR TALE SAMMEN OM DETTE.
PARTIET RØDT. HENNING, OLAVS, TOM, LISE, 05-07-2021 00:16:54

De radikale har for nogen tid siden ved sætningen af deres hold rost den unge Casper H for indsatsen, men man erindrer ikke nogen indlæg i Hadsund Folkeblad, og man har indtryk af, at det har knebet med at komme til møderne. Ved afstemningen om energiparken i Als enge stemte han ligesom Peder fra SF og Svend Madsen fra V for som de eneste, hvilket ærligt talt ikke tyder på, at de kan have læst høringssvarene. Nu kommer Hanne C så selv ind på konstitueringen, og det forekommer så for nu at låne udtrykket en anelse usportsligt, at vælgere, der har stemt på EL eller SF ved sidste valg, kunne se de radikale støtte de blå, og det samme kan ske til efteråret. Hvordan skal en vælger, der måtte ønske et systemskifte, egentlig stemme, når en stemme på Enhedslisten eller Socialistisk Folkeparti grundet det af Søren Greve nævnte valgforbund kan betyde, at en radikal igen kommer ind og støtter de blå? Man sidder tilbage med det indtryk, at man har fået meget lidt reelt politisk arbejde af Peder og Casper fra valgforbundet. Det kunne Maren Tang måske have rådet lidt bod på, og chancen måtte hun da gerne få , men hvis antagelsen om den lille indsats af CH er rigtig og den vel at mærke bliver rost, så kan det vel egentlig være lige meget, når der er så lidt at leve op til.
Jesper Salomonsen, 01-07-2021 18:22:54

Casper H. meddelte jo ret hurtigt, at han ikke ønskede at være en del af den gruppe længere. Han ønskede ikke at deltage i fællesmøder eller andet. Hvad skylder de andre partier så?
Nu har Radikale indgået valgforbund med SF og Enhedslisten til KV21 (som sidst). Det virker da ikke ligefrem til et ønske om at samarbejde med blå blok.
Radikale skyldes ikke noget som helst.
Søren Greve, 01-07-2021 12:29:43


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Venstres spidskandidat foreslår mere åbenhed og dialog i regionen
Venstres spidskandidat foreslår mere åbenhed og dialog i regionen
Debatsiden
Læserbrev: Tak til de ældre!
Læserbrev: Tak til de ældre!
Debatsiden
Venstre ønsker månedlig opfølgning på ventetider til vagtlæge
Venstre ønsker månedlig opfølgning på ventetider til vagtlæge
Debatsiden
Har vi det rette fokus på ældreområdet i Mariagerfjord?
Har vi det rette fokus på ældreområdet i Mariagerfjord?
Debatsiden
Christian Johnson: Hobro som hovedby
Christian Johnson: Hobro som hovedby
Debatsiden
Karen Østergaard: Vi vil hele vores kommune og ikke kun Hobro
Karen Østergaard: Vi vil hele vores kommune og ikke kun Hobro
Debatsiden
Jens Lykke: Alle børn har brug for en folkeskole i topform
Jens Lykke: Alle børn har brug for en folkeskole i topform
Debatsiden
Marianne Ladefoged: Fremtidssikring af dagtilbud i Hadsund
Marianne Ladefoged: Fremtidssikring af dagtilbud i Hadsund
Debatsiden
Laura Holm: Hvordan sætter vi pris på vores erhvervsliv?
Laura Holm: Hvordan sætter vi pris på vores erhvervsliv?
Debatsiden
Karen Østergaard: Det er ikke helt fair, Svend Madsen
Karen Østergaard: Det er ikke helt fair, Svend Madsen
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev