Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Mariagerfjord kommune har indkaldt til borgermøde om et evt. aktivitetshus i Hadsund – og hvor er det bare dejligt.

Debat
Lørdag 4. juni 2022 kl. 22:00

Læserbrev: Mariagerfjord kommune har indkaldt til borgermøde om et evt. aktivitetshus i Hadsund – og hvor er det bare dejligt.
ARKIVBILLEDE Foto: Fjordavisen.nu


Af Lisbeth Roth Sv Schous Alle 9 9560 Hadsund

Læserbrev: Mariagerfjord kommune har indkaldt til borgermøde om et evt. aktivitetshus i Hadsund – og hvor er det bare dejligt.

Jeg opfatter ønsket om at etablere et aktivitetshus som ønsket om at skabe bedre – eller i hvert fald flere – muligheder for aktiviteter af forskellig art. Desværre tager kommunens oplæg udgangspunkt i, at et aktivitetshus skal placeres i Hadsund Kulturcenter.

Umiddelbart kan den ide måske synes ganske god, men jo flere mennesker jeg taler med, jo mere overbevist bliver jeg om, at hverken politikere eller den øvrige befolkning, som ikke selv arrangerer aktiviteter i HKC, kender de nuværende begrænsninger i centeret.

Mange af dem jeg har talt med, ved ikke, at kommunen og beboere i Nørresundby Boligforening har fortrinsret til lokalerne – også selv om andre har booket dem først. Måske tror man, at det er et ubetydeligt problem, men det er det ikke! Jeg har f.eks. kendskab til, at ÆldreSagen Hadsund blev smidt ud af allerede bookede lokaler 6 gange alene i februar måned – og de er jo nok ikke de eneste, der er blevet bedt om at finde andre lokaler med 14 dages varsel.

Mariagerfjord kommune bruger rask væk den fremgangsmåde – også selv om andre lokaler kunne have været brugt, men når man forsøger at gøre indsigelse, er svaret ”sådan er reglerne” eller ”det har vi ret til” – også selv om vi har konstateret, at f.eks. salen på kulturcenteret har været brugt til kommunale møder med 10-20 deltagere i stedet for f.eks. stolegymnastik og seniordans, som ikke kan afvikles i et almindeligt mødelokale, og som måtte aflyses, fordi der ikke kunne findes andre egnede lokaler – kommunale møder som lige så godt kunne have været afholdt i et ledigt mødelokale.

Efter mit kendskab er situationen ikke blevet bedre siden februar, da der er rigtig mange aktører på banen – og heldigvis for det, men det understreger behovet for et andet aktivitetshus også. I Foreningen Norden har vi booket salen til et arrangement med en indlægsholder til 35.000 kr. den 1/9, men indtil 14/8 skal vi altså gå rundt med ondt i maven ved tanken om, at en eller anden af dem, der har fortrinsret, får lyst til at bruge lokalet ☹ - det er ikke i orden!

Et andet problem i Kulturcenteret er, at man kun må indtage mad og drikke, som er købt i Kulturcafeen – og det gælder alle former for møder/arrangementer – en stor forskelsbehandling af foreninger, da det kun gælder i Kulturcenteret i Hadsund.

Oplægget til Byrådet er udarbejdet af en af kommunen nedsat arbejdsgruppe (som i øvrigt ikke tæller en eneste borger bosat i den gamle Hadsund Kommune!), og indstillingen herfra er, at ”vi” ønsker en kommunalt ansat person + en rengøringskone til centeret til en udgift på 1,2 mill. kroner. Herudover regnes med driftsomkostninger på 120.000 kr. om året.

Jeg ved ikke, hvor man kan finde en bygning, som kan rumme et aktivitetshus, hvor driftsomkostningerne (lys, varme, el, forsikringer osv.) kan holdes indenfor 120.000 kr.?

Var det ikke bedre at undlade at ansætte endnu en medarbejder i kommunen, og så i stedet drive stedet på frivillig basis – og så måske bruge nogle af de mange penge til yderligere aktiviteter?

Der findes mange andre muligheder end HKC. Det er vigtigt, at det bliver centralt og med adgang til køkken, så det bliver muligt at ”droppe ind” og købe en kop kaffe eller en bid mad. Jeg har været med til at foreslå den gamle Andelskasse i Storegade, som p.t. står tom eller det gamle posthus – og jeg er sikker på, at hvis man lægger hovedet i blød, vil der kunne findes masser af egnede lokaler i Hadsunds midtby.

Det er åbenbart vigtigt for kommunen at vide, HVEM der kommer til mødet, for der er lavet skriftlig tilmelding på nettet, men på trods af de lagte hindringer, er det vigtigt, at så mange som muligt møder frem og giver sit besyv med den 13. juni kl. 19 i Hadsund Kulturcenter, så vi forhåbentlig kan komme videre med planerne om et aktivitetshus i Hadsund som f.eks. Biecenteret i Hobro eller Hobro Medborgerhus.


Kommentarer til artiklen:
Lisbeth Roth, en anden deltager i mødet eller redaktionen af fjordavisen kunne skrive et par ord, lasse, så lad os nu se, om de gider!
js, 14-06-2022 09:36:24

Det lyder rigtig godt, Søren Greve. Der er af og til en lille kommunal annonce i HF, så derfor forbavsede udeladelsen af et borgermøde desto mere, og det var jo fint nok før energiparkmødet med mulig tilmelding på både mail OG telefon, så de ikke-digitale ikke skulle føle sig udelukket på forhånd! En anden ting, HF er jo under nordjyske og de har nu besluttet, at læserbreve skal bringes i den egentlige avis, altså slut med læserbreve i ugeavisen og slut med tanken om, at politikere før valget selv kan præsentere sig for vælgerne. Nu bliver det nok blot et interview med partiernes leder plus valgannoncer, og sagerne hen over årene bliver redaktionens valg alene. Nogle vælgere vil faktisk vide forsvindende lidt og vil så stemme landspolitisk eller slet ikke, mens vi debattosser her på sitet ved så meget, at man nærmest ikke tør stemme på nogen!
js, 13-06-2022 21:53:00

js: Jeg kan kun sige, det ikke er godt nok, hvis der ikke var oplysning om mødet i Folkebladet i sidste uge. Ærligt.
Men som sagt ved jeg ikke, hvordan man har grebet det an omkring formidlingen. Jeg vil dog finde det naturligt, hvis man som minimum annoncerede om sådanne møder i de lokale (stadig eksisterende) aviser som Hadsund Folkeblad, Rold Skov Bladet mv.
Jeg vil nævne det, næste gang jeg er sammen med nogle af de politikkere, jeg "kender bedst".
Søren Greve, 13-06-2022 20:54:45

kan j.s. fremskaffe referatet ?
lasse, 13-06-2022 19:32:19

Kan man håbe på et referat fra aftenens møde på dette sted?
js, 13-06-2022 12:43:15

Hej Søren Greve, mødet er på mandag, folkebladet får vi tidligst om tirsdagen, og denne uges nummer havde ikke noget om mødet, så det løb synes kørt. Vi er nok nogle stykker, der har benet eller cyklet rundt i flere byer med plakater for vores klub eller forening, så de politikere, der virkelig vil nærdemokratiet, kan da hurtigt klare den sag og så sørge for, at det bliver husket at annoncere ordentligt en anden gang.
js, 07-06-2022 22:59:10

At Karl C. ikke mener, jeg "fatter" noget - tja det lever jeg fint med. Men at du taler alting ned efter Mogens kom til (især i Hadsund)- det behøver man vist ikke "fatte" meget for at kunne se.

Jeg ved ikke, hvordan der bliver "reklameret" for dette møde. Jeg kan heller ikke gøre noget ved det.

js: Jeg vil bestemt mene, man bør reklamere for det i Folkebladet. Jeg opfordrer alle i Hadsund til at komme til mødet - men jeg har slet ingen "aktier" i det. Om fremmødet er 0 eller 100 - det ankommer ikke mig. Jeg er ikke en del byrådet længere.

Erik Erland: Jeg er helt enig med dig i proceduren omkring "fortrinsret". Det hører ingen steder hjemme i et Kulturcenter.
Søren Greve, 07-06-2022 22:14:13

Hvordan informerer man om dette møde, der, så vidt jeg kan se, ikke er omtalt eller annonceret i Hadsund Folkeblad, hvilket ellers tidligere er set før borgermøder? Spørgsmålet går på slagord som BORGERINDDRAGELSE og NÆRDEMOKRATI, som flere valgte byrødder havde med i deres valgkamp, og ALLE opfordres jo af Søren Greve til at komme, men langt fra alle læser fjordavisen, så med mindre der er eller vil blive sat plakater op, hvordan kommer invitationen så ud til alle?
js, 07-06-2022 14:00:10

Det er IKKE i orden, at Kommunen og
Nørresundby Boligforening, kan ændre
eller annullere en aftalt booking i Hadsund KulturCenter, man kan starte med, at fjerne den fortrinsret/prioritering.
Klogt er det også, at ændre aftalen med KulturCafeen, om generel levering af mad og drikke ved arrangementer.
Nuværende aftale er IKKE en god fair konkurrence mod andre restauratører.
Erik Erland Nielsen, 06-06-2022 19:47:19

Nu har jeg læst bemærkningen fra Søren Greve. Intet nyt fra den kant. Du må opfatte mine bemærkninger, som du vil. Du fatter bare ikke, at jeg fuldt og helt går ind for den bemærkninger som beskrevet af Lisbeth Roth. Det kan godt være, at du mener jeg taler alting "ned", men det skyldes måske også, at du ikke har fattet ret meget.
Karl Christensen, 06-06-2022 17:19:21

Kære alle borgere i Hadsund.
Jeg vil opfordre jer alle til at komme til borgermødet. Naturligvis vil kommunen det bedste for Hadsund, som man vil for alle andre steder. Lad nu være med at lade den tidligere borgmester tale alting ned. Han har jo ikke gjort andet, siden Venstre fik borgmesterposten.
Glem politikken og kom med de bedste ønsker for Hadsund.
Søren Greve, 06-06-2022 02:23:06

Dejligt hvis vi får et Kulturhus ! men for at få det til at fungere , mener jeg IKKE det skal være i det nuværende Kulturcenter. VI SKAL FINDE NOGET VI KAN HA FOR OS SELV ,hvor vi ikke bliver forvist ,fordi kommunen syntes de har førsteret til f,eks SALEN !
Aase Skov, 05-06-2022 19:22:11

Hvis man følger proceduren for tilmelding på kommunens hjemmeside, er der angivet et telefonnummer, som I kan videregive til de ikke-digitale, hvis det ikke skulle fremgå af en eventuel annonce i folkebladet. Godt konstruktivt skriv, kan I sige noget om, hvor mange der ventes at bruge sådan et hus?
js, 05-06-2022 19:18:41

Det store røde hus på Bankpladsen var måske også en ide.

hans henrik rasmussen, 05-06-2022 08:50:31

Kulturcentret er en dårlig ide og et dårligt forslag. Al for stor usikkerhed og dermed en på forhånd dømt fiasko (måske det er strategien) Køb af Andelskassen giver perspektiv. Både nogle gode rammer for aktiviteterne og også en øget aktivitet i gågaden. Håber ikke de kommunale sko klemmer for meget. Lad os løfte i flok og med kommunal støtte som Biecentret.

Karl Christensen, 04-06-2022 22:15:17


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev