Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Lægens tag selv bord

Debat
Mandag 4. marts 2024 kl. 12:00

Læserbrev: Lægens tag selv bord

Indsendt af: Kirsten Morild Vincent Andersen, Lis Mancini, Ulla Astman - Socialdemokratiske medlemmer af udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland


Læserbrev: Lægens tag selv bord

Tak til DR kontant for at sætte fokus på Alles Lægehuses afregningsmetoder. Vi er dybt rystet – ”Lægens Ta´selv bord” sponseret af vores skattekroner, som skulle bruges til sundhed. Magen til et moralsk lavpunkt af et ”set up”, og en udnyttelse af en desværre udbredt problemstilling med mangel på lægedækning i yderområderne i Danmark. I stedet for at hjælpe, tager man selv!

Vi skal have kikket på opstramninger på den del det ”liberale” lægeerhverv, hvor man åbenbart ikke helt kan nære sig for have fingrene for dybt nede i vores fælles pengekasse.

DR Kontant kom grundigt rundt om de udfordringer/problemstillinger, som vi som regionspolitiker står overfor, det var anskuelighedsundersvisning for alle, men man sidder også med spørgsmålet - har vi kun set toppen af isbjerget?

Kontrolsystemet bygger på gensidig tillid, da vi som politikere og vores embedsmænd i regionen ikke skal sidde og tjekke patientjournaler og på den måde være med i et fortroligt konsultationsrum. Journalerne indeholder en række personfølsomme oplysninger, som vi uanset brådne kar ikke skal have systematisk adgang til. Men når vi ikke har tilstrækkelig adgang til den data, som vi skal bruge for at lave en fuldgyldig kontrol, overfor de læger, der ikke følger deres forpligtigelser til at kende og bruge deres overenskomst korrekt, så skal der tænkes anderledes.

Vi har brug for en ny, mere enkel og langt mere gennemsigtig struktur omkring honorarafregningen med de praktiserende læger. Vi har kun mulighed for stikprøvekontrol i Regionen, som det er nu – et system, som vi mener bør laves om. En struktur der kan beskytte de mange hæderlige læger der overholder reglerne og overenskomsten, og som der heldigvis stadigvæk er flest af. Men også en struktur, der er er gennemskuelig for os alle som borgere. Vi skal alle kunne se, hvad vi får for vores fælles penge, og som ikke skal baseres på stikprøvekontrol eller henvendelser fra enkelte patienter. Region Nordjylland modtager årligt flere millioner afregninger fra almen praksis og det giver sig selv, at dem kan vi ikke tjekke alle sammen, derfor skal der tænkes nyt. Vi håber, at de kan lykkes gennem de kommende overenskomstforhandlinger og ikke mindst at Christiansborg vågner op og finder en mere gennemsigtig struktur for det nære sundhedsvæsen i forbindelse med strukturkommissionen, der arbejder lige nu.

Forhandlingerne om ny overenskomst er på trapperne, og det må først og fremmest være i alles interesse at vi får genskabt tilliden af hensyn til de læger, der har samvittigheden i orden og hver dag gør et stort og godt stykke arbejde.



Kommentarer til artiklen:
det er da helt ok med en konsultation for dette opkaldt
Leif Særensen, 02-04-2024 16:33:24

Kan frygte at den slags svindel er mere udbredt end man forestiller sig. Før den tid hvor man havde adgang til sin journal forsøgte jeg pga. sommerferie hos lægen i Hadsund, at bestille en tid hos en læge i Als, Telefondamen hos lægen startede med at bede om mit cpr . nr. og svarede så at når jeg boede i Hadsund, måtte jeg finde en læge der, de havde jo i Als alle turisterne, meddelte hun mig.
Senere da det var muligt at få adgang til sin journal kunne jeg konstatere at der var udskrevet en regning til det offentlige på en konsultation.
Darlene Pedersen, 06-03-2024 08:47:47

En forhåndsviden simpel løsning kunne være,at man efter konsultationen i lighed med besøg hos tandlægen, fik udleveret en "regning" med hvad der er blevet lavet
Karl Høst, 04-03-2024 18:14:24

I havde fået et vink fra en læge om misbrug. Nu må i komme ind i kampen træk i arbejdstøjet og kom igang det er vores penge.
Annette, 04-03-2024 12:27:52


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev