Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Indsigelse mod dispensation til byggeri Havnevej 13 i Hadsund

Debatsiden
Mandag 28. juni 2021 kl. 16:00

Læserbrev: Indsigelse mod dispensation til byggeri Havnevej 13 i Hadsund
Fra sagsmaterialet om byggeriet på Havnevej 13, Hadsund


Af Ib Schjerlund og Rikke Kursch, Hobrovej Hadsund

Vi er ikke naboer, og har således ikke høringsret. Men vores udsigt vil også blive påvirket af et eventuelt byggeri.

Den fortjeneste bygherren opnår ved denne dispensation er reelt ikke en værdiforøgelse for byen, men et tyveri fra boligejerne i de bagvedliggende huse.

Byggeplanen på havnevej 13 i Hadsund kræver dispensation for lokalplanen 61/2014 i forhold til den oprindeligt vedtagne højdegrænse.

Ifølge den offentliggjorte tegning af projektet vises det at der skal opføres 3 huse af 4 etager omgivet af to huse af 3 etager, alle fem huse som rækkehuse. Alle med skråt tag, hvis højde svarer til yderligere en etage. Det er husene med 4 etager som kræver dispensationen.

Det er vores vurdering at de 4 etages huse vil rage væsentligt op over det byggeri, som allerede er på havnen, bl.a. fordi de højeste nuværende bygninger har fladt tag.

Den allerede vedtagne lokalplan 61/2014 har sikret udsigten fra de bagved liggende huse ikke kun i gadeplan men også højere op ad bakkerne ned mod fjorden/havnen.

En dispensation vil resultere i

• At de bagvedliggende huse både i gadeplan op ad bakkerne mister markant mere udsigt. Den deraf følgende værdiforringelse vil gøre disse boligområder mindre attraktive for nye købere og ligeledes for andre byggeprojekter i byen. Det er således meget kortsigtet og til skade for byen at give dispensation til et enkelt byggeri, med få lejligheder som snupper den bedste udsigt. Især med tanke på det tilflytterboom som kan forventes af supersygehuset i Aalborg.

• At et kommende nyt byggeri, bagved det i første parket bliver nødt til at søge om yderligere dispensation i højden. Så det kan komme yderligere op for at få udsigt

• En kortsigtet fortjeneste for bygherren på de tre øverste lejligheder i byggeriet, med et efterfølgende stort værditab for husene bagved i gadeplan og op ad bakkerne. Det er mange huse som taber i værdi pga. dette byggeri, og dermed på sigt et stort tab for de enkelte husejere og i sidste ende byen/kommunen. Et tab som slet ikke kan opvejes af værdien af de tre lejligheder som kommer på den 4. etage.

• Et totalt luk for havnefronten afskærer kommunen fra den enestående mulighed man har nu for at trække fjorden mere ind i byen ved at udvikle det store område omkring den lille kanal.

Vi ønsker således ikke at der gives dispensation fra den oprindelige lokalplan til dette byggeri.






Kommentarer til artiklen:
Jeg er så enig i diverse indsigelser mod et byggeri, som ikke passer ind i en lille provinsbys miljø og som desuden intet har med nytænkning af et havnemiljø at gøre. At det så samtidig ødelægger de bagved liggende huses herlighedsværdi udtrykker en ensidig tankegang.
Annette Andersen, 30-06-2021 20:50:02

Mogens G, Hadsund er sgu ikke en lille soveby, og det ville de næppe heller mene i København, good grief.
Fru Vom, 30-06-2021 12:45:25

Det er dejligt med lidt udvikling til en ellers lille soveby.
Dejligt at bygherren vil forfriske en ellers kedelig havnefront.
Mere af det tak.
Mogens Gade , 30-06-2021 08:08:58

Fuldstændig enig!
Det er helt utroligt, hvad der efterhånden bliver givet tilladelse til af højt byggeri i denne by. Meget ærgerligt for et ellers smukt og charmerende område af byen. Lad hellere området være rekreativt område til glæde for alle.
Helle Holst, 29-06-2021 20:04:14

Det er så korrupt det byråd. Ligesom den grimme bygning på hjørnet Kirkegade fik man at vide i visse kroge, at underskriftsindsamlingen var fuldstændig ligegyldig, fordi beslutningen allerede var taget. Det er sgu en ommer!
PT, 29-06-2021 11:15:35

Det burde aldrig forekomme at der bygges så højt i lille Hadsund.
Den naturlige æstetik, når man før så, når man kørte til Hadsund fra Syd, som turist, vil slet ikke være unik og kendetegne Hadsund.
Jeg har boet i Hadsund, men synes efterhånden byggerierne ved havnen bliver for meget
Maria-Louise Falk, 29-06-2021 10:27:37

Det burde aldrig forekomme at der bygges så højt i lille Hadsund.
Den naturlige æstetik, når man før så, når man kørte til Hadsund fra Syd, som turist, vil slet ikke være unik og kendetegne Hadsund.
Jeg har boet i Hadsund, men synes efterhånden byggerierne ved havnen bliver for meget
Maria-Louise Falk, 29-06-2021 10:27:23

Jeg er helt enig i indsigelsen. Hadsund har endnu et unikt provinsby-udseende, som ikke må ødelægges, og som netop kan tiltrække turister såvel som tilflyttere. Netop det, at så mange som muligt har udsigt over eller udsyn til fjorden, er fantastisk. Højt byggeri kan bygges i den i øvrigt smukke udkant af byen. Det høje byggeri ned til fjorden vil desuden se grimt ud fra sydsiden af fjorden og fra broen
Birthe Sporring, 29-06-2021 09:00:16

Hadsund er ved at blive godt og grundig ødelagt af alt det grimme byggeri omkring fjorden.
Helle Christensen , 28-06-2021 19:57:54

Fru Vom, det ses tydeligt med havnefronten i Aalborg. Utroligt, at nogen synes alt det beton og glas er så flot
Michael Alberg, 28-06-2021 18:50:44

Godt indlæg, er kommunens fjordstrategi at gøre havnefronten grim fra vandsiden og fjorden usynlig for mange fra landsiden og samtidig forringe livskvaliteten for dem, der måske bor, hvor de gør, i tillid til at lokalplaner gælder. Fy og føj!!!!
Fru Vom, 28-06-2021 17:51:00

Det er noget svineri at man bare bygge på havnen som bygherre uden hensyn til de borger det går ud over.Håber bestemt ikke kommunen tillader det.😡
BT., 28-06-2021 16:36:34


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Venstres spidskandidat foreslår mere åbenhed og dialog i regionen
Venstres spidskandidat foreslår mere åbenhed og dialog i regionen
Debatsiden
Læserbrev: Tak til de ældre!
Læserbrev: Tak til de ældre!
Debatsiden
Venstre ønsker månedlig opfølgning på ventetider til vagtlæge
Venstre ønsker månedlig opfølgning på ventetider til vagtlæge
Debatsiden
Har vi det rette fokus på ældreområdet i Mariagerfjord?
Har vi det rette fokus på ældreområdet i Mariagerfjord?
Debatsiden
Christian Johnson: Hobro som hovedby
Christian Johnson: Hobro som hovedby
Debatsiden
Karen Østergaard: Vi vil hele vores kommune og ikke kun Hobro
Karen Østergaard: Vi vil hele vores kommune og ikke kun Hobro
Debatsiden
Jens Lykke: Alle børn har brug for en folkeskole i topform
Jens Lykke: Alle børn har brug for en folkeskole i topform
Debatsiden
Marianne Ladefoged: Fremtidssikring af dagtilbud i Hadsund
Marianne Ladefoged: Fremtidssikring af dagtilbud i Hadsund
Debatsiden
Laura Holm: Hvordan sætter vi pris på vores erhvervsliv?
Laura Holm: Hvordan sætter vi pris på vores erhvervsliv?
Debatsiden
Karen Østergaard: Det er ikke helt fair, Svend Madsen
Karen Østergaard: Det er ikke helt fair, Svend Madsen
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev