Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Hvad skal der ske med den kollektive transport?

Debat
Tirsdag 5. september 2023 kl. 12:00

Læserbrev: Hvad skal der ske med den kollektive transport?

Indsendt af: Jens-Henrik Kirk, Medlem af udvalget for Regionaludvikling og Innovation, 2. Viceborgmester Mariagerfjord

Læserbrev: Hvad skal der ske med den kollektive transport?

Den kollektive transport, som vi kender den, er under massivt pres. Stigende lønudgifter og operatørudgifter har ramt Nordjyllands Trafikselskab (NT), og regningen sendes videre til ejerne af NT - de Nordjyske kommuner og Regionen. Her er økonomien under stort pres alle steder, og det er svært at få enderne til at hænge sammen.

Normalt kompenserer Regeringen for løn og prisreguleringer - netop for at sikre, at vi kan tilbyde kollektiv transport i hele Danmark. Nu står det sløjt til med kompensationen fra de stigende udgifter. Regeringen holder på ingen måder hånden under regionerne for de stigende udgifter, og selvom billetpriserne skal stige med 10%, rækker det langt fra. For billetindtægter udgør kun 30% af NT's indtægter. Det vil med stor sandsynlighed betyde markante indhug i den offentlige transport, vi kender i dag. Ansvaret for dette ligger hos Regeringen - man kender til udfordringerne, og der er holdt utallige møder, men Regionerne er spist af med håndøre. Senest lød det flot, at regeringen ville give yderligere 350 millioner til Regionerne, der er står foran besparelser på 2,5 milliarder samlet. For at gøre budgetlægningen nemmere! Netop hjemvendt fra Budgetseminar i Regionen, kan jeg sige, at det bestemt ikke er lykkedes. Garvede politikere fortæller, at de aldrig har oplevet så svære budgetprioriteringer.

De fleste ved, at en lukket busrute aldrig kommer igen. Passagererne finder andre muligheder, køber måske en bil eller en elcykel eller flytter fra land til by. Corona var hård ved den offentlige transport, og i dag mangler man ca. 9% af passagerne for at være på niveauet før corona. Spørgsmålet er, om vi i Nordjylland nogensinde kommer tilbage på det niveau.

En stor del af Nordjylland er landdistrikter - her skal man kigge langt efter bussen. Måske kommer den på hverdage nogle få gange, men i weekender og aftener er det ikke muligt at komme til arbejde, kulturtilbud og familiebesøg.

Jeg mener, vi skal til at kigge markant anderledes og nytænkende på den kollektive transport. Med Klima- og Miljøudvalget i Regionen var vi i foråret på studietur i Oslo og omegn. Der hørte vi om en norsk kommune, hvor man har valgt at stille kommunens leasede biler til rådighed for borgerne, når bilerne ikke bruges af kommunen. Ofte efter kl. 15 og i weekenderne. Som borger kan man med en app låse en af leasingbilerne op, betale pr. km, man kører, og aflevere bilen igen efter brug. Bilerne er bredt fordelt i lokalsamfundet. Ved skader er det et mellemværende mellem lejer og leasingselskab. Kommunen får også en gevinst. Udgiften til de leasede biler deles nu af flere. Så kære NT, kunne dette ikke være en vej at arbejde videre med for mobiliteten i Nordjylland?

Og er det ikke på tide, at man kan få fradrag for kørsel på elcykel til arbejde? Det er godt både for miljøet og sundheden. Og kan man lave ordninger, der i højere grad tilgodeser bilister, der tager passagerer med i deres bil?

Vi skal op med nye løsninger, hvis nordjyder stadig skal have en fornuftig mobilitet. Og kære Regering - det er fint at hæve kørselsfradraget i ydrekommunerne, men vi har stadig en gruppe borgere, der ikke har bil og kørekort. Dem må vi ikke glemme.

Vi politikere må tage ansvar og være hurtige til at håndtere udfordringerne med færre passagerer og få afgange i landdistrikterne samt i forhold til at få en mere økonomisk bæredygtig kollektiv transport i Danmark. Forsætter vi ud ad den vej, vi er på nu, bliver kassen hurtig tom.



Kommentarer til artiklen:
Hvorfor skal pengene til vores busdrift i stedet gives til folk der hader os? (Alt i Gaza er styret af terrororganisationen Hamas, så hvem styrer Hamas der bomber deres egne hospitaler?).....
Matthias Moth, 20-10-2023 11:27:41

Igen; nu giver Danmark 50 millioner kroner til Gaza og hermed indirekte Hamas, egentlig ulovligt ifølge international lov at give penge til en terrororganisation, så der mangler stadig ikke penge Jern-Henrik!...........
Matthias Moth, 17-10-2023 18:30:32

Igen, vi har betalt 8,5 milliarder kr over 15 år til SAS imens busserne forsvandt mindre og mindre og ikke mindst priserne steg..........
Matthias Moth, 12-10-2023 10:14:36

Der mangler stadig ikke penge til busdrift, Jern-Henrik; nu bidrager Danmark igen hvor beløbet er med 370 millioner kroner til kleptokratiet Ukraine, vi ved en del af våbnene er endt på det sorte marked, det kunne være til Hamas som EU har været med til at finansiere i årevis.....
Matthias Moth, 11-10-2023 12:26:59

Hvor ligger diskrepans imellem de suveræne vælgere og de repræsentative politikeres skjulte dagsorden=eksempelvis udviklingen af appificering? Hvorfor prioriterer man ikke de suveræne vælgeres behov? Hvad står i vejen imellem os og dem?........
Matthias Moth, 09-10-2023 19:12:15

"en lukket busrute kommer ikke igen"....... kræver vist en kommentar fra den tidligere efterskoleforstander, ligeså hvad kostede studieturen til Norge der handlede om afviklingen af den kollektive transport hvor man gør alt upersonlig indtil afhængigheden af 5G, kunstig-intelligens og appificering....arbejder du for at en 7-Eleven butik kommer til Hobro Banegård?......
Matthias Moth, 03-10-2023 16:56:05

Så Jern-Henrik alias Prins Knud har egentlig vi "pengene" i den kuffert Traktor Troels bærer hver gang han lander på Ramstein så de kan fragtes videres til de ukrainske special styrker der tidligere var en sovjetisk KGB-enhed der nu korrumperer deres forsvarsministerium og indenrigsministerium hvor oligarkiet hersker via distribution af "pengene" der ender på solkysten og Schweiz............
Matthias Moth, 27-09-2023 11:41:48

Nu stiger togpriserne næste år på trods af at de i forvejen har været kunstige høje på grund af Ukraine-bashing (inflation er jo reel skjult skat, Jern-Henrik) og stadig ingen service på Hobro Station (går ud fra du arbejder for at der kan komme 7-Eleven så alle har mulighed for at købe en togbillet!)...Er du virkelig konservativ, Jern-Henrik?.....
Matthias Moth, 25-09-2023 11:58:34

Nu er Fyrkat på Verdensarvslisten og borgmesteren og hans slæng jubler men det var et borgerinitiativ af en kendt Hobro-borger der introducerede det for museumsinspektør Lars Christian Nørbach hvor han tager æren på alverdens medier.
Dog er Fyrkat aldrig bleven færdig udgravet. Lad os gå igang nu med udgravningen derude når I er færdig med jeres tomme skåltaler!
Vikingetiden er en nationalromantisk opfindelse i 1800-tallet. I 1960erne og 30 år frem hemmeligholdte en arkæolog fra Aalborg at man havde fundet en trækirke tæt ved Aggersborg, han mente ikke vikingetiden var kristen, som sagt er vikingetiden en fiktiv 1800-tals konstruktion i jernalderen.......

Matthias Moth, 18-09-2023 14:36:03

Når de rige oliestater ikke vil hjælpe Libyen så giver vi lige pludselig 10 millioner; der mangler stadig ikke penge, Jern Henrik!.....
Matthias Moth, 16-09-2023 09:09:09

Nu bruger vi 1,06% af BNP til Ukraine imens oligarkerne gemmer sig i Schweiz og på solkysten efter de har korrumperet den ukrainske statskasse.......
Matthias Moth, 15-09-2023 09:37:47

Alle må lige læse kronikken i Kristeligt Dagblad i tirsdags "Nej, vi skal ikke være verdensmester i digitalisering" om kunsten at stå i kø på posthuset, i billetkøen på banegården og i køen på vej op i bussen....
Matthias Moth, 14-09-2023 19:09:48

Lige nu handler alt om energipolitik inklusive den kollektive transport hvor risikoen at krænke borgernes ret ifølge grundloven "fri og lige adgang.....som ikke er begrundede i den almene lov skal hæves ved lov", f.eks Ukraine-konflikten handler den ukrainske anklager Victor Shokin ville sagsøge energiselskabet Burisma hvor Hunter Biden sad i bestyrelsens.....
Matthias Moth, 12-09-2023 16:51:56

Tavsheden fra partivældet og centraladministrationen, den administrative stat, antyder på at repræsentanterne ikke frygter de suveræne vælgere hvorpå man nu vel lever nu i et tyranni...
Matthias Moth, 11-09-2023 18:13:28

Statsministeren alias Slette Mette dukkede idag op i Ukraine med ekstra 300 millioner kroner, hvor kom de fra? Du divergerer noget andet end hvad det fælles bedste, Kirk!.......
Matthias Moth, 06-09-2023 12:51:02

Ringer alarmklokkerne ikke når man misbruger offentlige midler på studietur til Norge for at høre om leasingbiler og appificering, tyder man har kastet håndklædet i ringen for teknologien og kunstig intelligens, fremkalder støj og krise når man i virkeligheden kan signalere fælles forpligtelse....
Matthias Moth, 06-09-2023 12:22:47

Efter politikerne nedlagde dele af jernbanenettet og togstationer såsom Skelund, Visborg, Norup, Mariager, Svenstrup, Handest, Onsild, Tobberup og Doense så er man forpligtet på faste busruter til disse områder; ligeledes er der krav om 7-Eleven butik i Hobro hvor så alle igen får mulighed for at købe en togbillet eller fylde sit rejsekort op.........(stop nu med jeres fradrag for privatbilismen og appificeringen af vores samfund uden et menneskeligt ansigt).....
Matthias Moth, 06-09-2023 11:20:27

Der mangler faktisk ikke penge i det offentlige, det kommunal selvstyre er en illusion, der er topstyring fra Finansloven så hvorfor ikke et dekret til busser hver time inklusive om aftenen til ydre sogn og lavere billetpriser, ja vi husker alle Finansministeriet beregnede 35 milliarder forkert for et par måneder siden; 28 milliarder samlet til Ukraine indtil næste år........
Matthias Moth, 05-09-2023 17:33:44

Regeringen eller skulle man skrive den uhellige treenighed hævder at have penge nok og påtænker skattelettelser, mens sparekniven truer med at tage livet af diverse sektorer som sundhed, transport og landbrug.
js, 05-09-2023 14:36:28


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Åben information til journalist Clement Kjersgaard, TV programmet Debatten
Debat: Åben information til journalist Clement Kjersgaard, TV programmet Debatten
Debat
Læserbrev: Uhørt ligegyldighed
Læserbrev: Uhørt ligegyldighed
Debat
Læserbrev: Byggeriet skal ændre livsstil, hvis det skal blive grønnere
Læserbrev: Byggeriet skal ændre livsstil, hvis det skal blive grønnere
Debat
Debat: Verdo-skandalen: Banditter i habitter går fri - tyveri af milliardbeløb får ingen straffemæssige konsekvenser
Debat: Verdo-skandalen: Banditter i habitter går fri - tyveri af milliardbeløb får ingen straffemæssige konsekvenser
Debat
Læserbrev: Theresa Berg Andersen (SF): Tiden er ikke til skattelettelser
Læserbrev: Theresa Berg Andersen (SF): Tiden er ikke til skattelettelser
Debat
Budgettet til ældre skal række længere
Budgettet til ældre skal række længere
Debat
Læserbrev: Vi står vagt om den borgernære velfærd for de ældre
Læserbrev: Vi står vagt om den borgernære velfærd for de ældre
Debat
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Debat
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Debat
Et minus på 40 mill. Kr: DE er taberne
Et minus på 40 mill. Kr: DE er taberne
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev