Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft

Debat
Lørdag 2. marts 2024 kl. 14:00

Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
David Holmberg, 9500 Hobro


Indsendt af: David Holmberg, 9500 Hobro

Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft

Himmerlands Teater i Hobro spiller en afgørende rolle i den vifte af kulturtilbud, vi har i Mariagerfjord Kommune. Et stærkt lokalt teater er afgørende for at kitte folk sammen på tværs af alder, køn og interesser og bør være for alle. Men desværre er bygningen af en sådan karakter, at teateret reelt set kun er for de mobile:

Grundet en sjælden medfødt knoglesygdom bruger jeg selv manuel kørestol, men kan til nøds bruge krykker, når terrænet er ufremkommeligt. Jeg har været på Himmerlands Teater flere gange for at opleve nogle af de anmelderroste stykker, men at ”tage” kørestolen med ind på teateret giver sådan set ikke mening. Der er niveauforskelle og trapper alle vegne, og med de nuværende faciliteter har jeg mere end svært ved at se, at det kan lade sig gøre at udligne niveauforskellene og etablere en elevator.

Gangbesværede og rollatorbrugere vil ligesom kørestolsbrugere også have mere end svært ved at besøge Himmerlands Teater. Det er synd og en skam, at faciliteterne på teateret er så gammeldags og utidssvarende.

Samtidig er det velkendt, at rammerne på teateret giver mange udfordringer for personalet. Der mangler plads alle vegne, og en manglende vareelevator bevirker tunge løft, når rekvisitter og andet ”grej” skal løftes op til sceneniveau.

Derfor blev jeg også glad, da Himmerlands Teater sidste forår præsenterede en storslået plan for et markant løft af de fysisk rammer til et nutidigt og moderne niveau. Et projekt der forventeligt vil koste et sted mellem 30 og 35 millioner. Finansieringen skal ske via private donationer, fonde og kommunale midler. For at komme i mål med finansieringen til den nødvendige ombygning af teateret, er det afgørende, at byrådet i Mariagerfjord går foran allerede nu og støtter op om vores egnsteater i såvel ord som handling (læs: økonomi). Ellers ender det med, at teateret støt og roligt bukker under.

Sluttelig skal det nævnes, at et stærkt og funktionsdueligt Himmerlands Teater med gode adgangsforhold for alle mennesker smitter positivt af på omgivelserne såsom restaurations- og hotelbranchen samt hele miljøet omkring havnekajen i Hobro. Himmerlands Teater skal fortsat kunne trække publikummer fra hele Jylland, og det kræver handling og fremsynethed.

Et righoldigt kulturliv er en af grundstenene i vores samfund, og Himmerlands Teater er en af grundstenene for kulturlivet i Mariagerfjord



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev