Del på Facebook   Print siden

Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 16. april 2024 kl. 17:00

Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem

Den 16. april 2024 er for mange lystfiskere en festlig dag. Her er der nemlig såkaldt ’laksepremiere’. Et større genopretningsarbejde har bragt laksen tilbage i flere vestvendte åer. Det betyder, at vi igen kan fiske efter den lækre lyserøde delikatesse.

Den årlige laksepremiere er lidt af et tilløbsstykke i lystfiskerkredse, og intet tyder på, at i år bliver anderledes. Faktisk sker det sommetider, at den kvote, Fiskeristyrelsen udsteder til laksefiskeriet, bliver opbrugt på dagen – også selvom den løber helt frem til den 31. oktober.

Fiskeristyrelsens kontrollører vil være til stede ved udvalgte åer ved premieren, som finder sted ved henholdsvis Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Her kontrollerer de, at fiskerne overholder reglerne for fiskeri af laks. Det indebærer fx, at man skal indløse fisketegn, samt at laksene overholder mindstemålene. Men der er også en række andre ting, som kontrollørerne vil holde øje med:

”Der er regler omkring de kroge, du fisker med. Blandt andet må du ikke fiske med modhager på krogene, når du fisker i de vandløb, hvor der gælder regler for dette. Derudover skal du sikre dig, at du ikke tager mere end én laks med hjem – der gælder nemlig en regel om, at lystfiskere kun må hjemtage én laks pr. person i de respektive vandløb. Du skal også have et dagskort eller være medlem af en fiskeriforening, som har adgang til laksekvoterne, og så skal du huske at indberette fangsten på foreningens hjemmeside inden midnat – uanset om du tager dem med hjem eller ej,” fortæller overfiskerikontrollør Bernt Wind.

Han understreger desuden en anden vigtig regel: Fanger du en laks, som skal sættes ud igen, må du ikke tage den op – den skal hele tiden være i kontakt med vandet. Det øger nemlig chancen for, at laksen overlever genudsættelsen.

Sidst, men ikke mindst, vil kontrollørerne til laksepremieren holde øje med, at kvoterne ikke bliver overskredet på dagen. Fx må der i Kongeå kun hjemtages 30 store laks over 73 cm. Bliver disse hjemtaget på dagen for premieren, må du ikke hjemtage store laks resten af sæsonen i den konkrete å. Kvoterne er indført for at passe på laksebestanden og for at sikre, at fremtidige generationer også har mulighed for at fiske efter laks.

Det skal du bl.a. huske, når du fisker efter laks i vestvendte åer

• At indløse fisketegn, hvis du er mellem 18-67 år
• At købe et dagskort eller være medlem af en fiskeriforening med adgang til kvoterne
• At du kun må fiske med kroge uden modhager
• At overholde mindstemål
• At du kun må hjemtage én laks pr. person
• At laksen ikke må tages op af vandet, hvis den skal genudsættes.

Find flere oplysninger om reglerne for de enkelte åer

Find flere oplysninger om reglerne for lystfiskeri på fiskeristyrelsen.dk

Find flere oplysninger om køb af fisketegn på fisketegn.dk


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Sidste chance i dag: Stinne og Martinus Sørensens Fond uddeler igen personlige legater
Sidste chance i dag: Stinne og Martinus Sørensens Fond uddeler igen personlige legater
Mariagerfjord og omegn
Fjordkommune henter grøn inspiration på studietur
Fjordkommune henter grøn inspiration på studietur
Mariagerfjord og omegn
49 år med venskab og fodbold: HB-Fodbold byder velkommen til Storm IF på Hadsund Stadion
49 år med venskab og fodbold: HB-Fodbold byder velkommen til Storm IF på Hadsund Stadion
Mariagerfjord og omegn
Den Internationale Menstruationsdag: 9 ud af 10 danske kvinder lider af menstruationssmerter
Den Internationale Menstruationsdag: 9 ud af 10 danske kvinder lider af menstruationssmerter
Mariagerfjord og omegn
135 deltagere til det traditionsrige St. Økssø Løb
135 deltagere til det traditionsrige St. Økssø Løb
Mariagerfjord og omegn
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: LAN Party i Øster Hurup
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: LAN Party i Øster Hurup
Mariagerfjord og omegn
Indkomsterne er vokset markant over 10 år: +13,9 procent i Mariagerfjord kommune
Indkomsterne er vokset markant over 10 år: +13,9 procent i Mariagerfjord kommune
Mariagerfjord og omegn
Sct. Clemens Kirke og Grænseforeningen Randers-Mariagerfjord holder grundlovsmøde
Sct. Clemens Kirke og Grænseforeningen Randers-Mariagerfjord holder grundlovsmøde
Mariagerfjord og omegn
Varsling om kraftig regn og lokale skybrud tirsdag
Varsling om kraftig regn og lokale skybrud tirsdag
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev