Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lad bilen stå, hvis du er i tvivl: Straffen for spirituskørsel

112
Mandag 7. juni 2021 kl. 07:00

Lad bilen stå, hvis du er i tvivl: Straffen for spirituskørsel
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Lad bilen stå, hvis du er i tvivl: Straffen for spirituskørsel

Nedenstående gælder for tilfælde, hvor der ikke er sket en ulykke i forbindelse med spritkørslen.

1. gangstilfælde

Promille mellem 0,5 og 1,2
-Du får frakendt kørekortet betinget. Det betyder at du skal bestå en kontrollerende køreprøve (både teori- og køreprøve) inden for 6 måneder for at beholde kørekortet. Dumper du et forsøg, mister du kørekortet, indtil du har bestået begge prøver.
-Du får en bøde, der ca. svarer til din netto månedsløn gange med promillen
-Du skal gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.

Promille mellem 1,2 og 2,0

-Du får frakendt kørekortet ubetinget i 3 år. Alternativt kan du søge om at køre med alkolås i 3 år.
-Du får en bøde, der ca. svarer til din netto månedsløn gange med promillen
-Du skal gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik), inden du kan generhverve kørekortet/køre med alkolås. Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.
-For at generhverve dit kørekort/køre med alkolås, skal du også skal bestå en kontrollerende køreprøve (både teori- og køreprøve)

Promille over 2,0

-Du får frakendt kørekortet ubetinget i min. 3 år. Herefter skal du enten køre med alkolås i 2 år, eller du må vente yderligere to år med at generhverve kørekortet.
-Du får 20 dages betinget fængsel
-Du får en bøde, der ca. svarer til en netto månedsløn
-Din bil kan blive konfiskeret
-Du skal gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik), inden du kan generhverve kørekortet. Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner à 3 timer, og det koster 3200 kr.
-For at generhverve dit kørekort, skal du skal bestå en kontrollerende køreprøve (både teori- og køreprøve)

Gentagelsestilfælde

-Hvis du kører spritkørsel flere gange, stiger straffen. Hvad du præcist får i straf, afhænger af promillen, hvor mange gange, du har kørt spritkørsel - samt øvrige omstændigheder.
-Du vil få frakendt kørekortet ubetinget i en periode - fx 3 år, 5 år eller længere.
-Du får en betinget fængselsdom; hvor længe afhænger af omstændighederne
-Du bliver omfattet af alkolåsordningen. Læs mere om alkolås her
-Du får en bøde.
-Din bil kan blive konfiskeret
-Betingelserne for at generhverve kørekortet er deltagelse i ANT-kursus og bestået kontrollerende køreprøve.

Vidste du at ...
Hvis du kører spirituskørsel med promille over 2,0, eller kører spirituskørsel gentagne gange inden for få år, kan din bil blive konfiskeret. Den overgår til statens ejendom, og du får den ikke tilbage igen.

Politiet kan inddrage dit kørekort på stedet, hvis de har mistanke om, at du har kørt spiritus- eller narkokørsel, og der samtidig er risiko for, at du vil gøre det igen umiddelbart efter.

Du kan ikke få dit kørekort tilbage før frakendelsesfristen udløber, selvom du er startet i alkoholbehandling.

Din arbejdsgiver kan underrettes, hvis du kører spritkørsel, mens dit kørekort er frakendt. Det gælder erhverv, hvor bilkørsel er en væsentlig del af arbejdet som f.eks. chauffører og sælgere.

Der er ikke faste promillegrænser for cyklister og ryttere. Men du må ikke færdes i trafikken, hvis du kører eller rider uforsvarligt.

Der findes ingen særlige regler for fodgængere, der er påvirket af alkohol.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
En hel del el-værktøj stjålet fra garage i Hvilsom
112
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
Indbrud på landejendom på Egebakkevej i Lillearden
112
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
Nordjyllands Politi guider til en sikker blå mandag
112
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
Bøvl på Buddy Holly: Flækket øjenbryn og flækket tand
112
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
Længere tids efterforskning af indbrud kulminerede i nat i sommerhusområde i Øster Hurup
112
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
Sommerhus på Stenkisten stod i flammer i nat
112
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
Tyveri af dieselolie fra gravemaskine
112
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
El-værktøj og batterier endnu en gang i høj kurs ved indbrud
112
Rutinekontrol blev til spirituskørsel
Rutinekontrol blev til spirituskørsel
112
Brand i elledninger i Arden
Brand i elledninger i Arden
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev