Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 19. maj 2022 kl. 06:00

Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers
GF i Randers lancerer et hjertestarterprojekt, hvor man gratis kan låne en hjertestarter til arrangementer. Det skal give danskerne mere tryghed. Foto: GF Forsikring


Af Klaus Hansen

Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers

EKSTRA TRYGHED: GF Forsikring i Randers lancerer i disse dage et hjertestarterprojekt, der gør det muligt at låne en hjertestarter til arrangementer. Det er helt gratis, og du behøver ikke at have dine forsikringer hos GF i Randers for at gøre brug af muligheden.

Hver dag får omkring 13 danskere hjertestop, og chancen for at overleve det øges med helt op til 70 procent, hvis genoplivning med en hjertestarter sættes i gang inden for 3-5 minutter. Det er ud fra det perspektiv, at GF i Randers synes, at ideen om at låne en mobil hjertestarter giver god mening.

- Start stopuret... Hvor befinder du dig i dette øjeblik? Kig dig omkring. Personen ved siden af dig er lige faldet om. Ved du med sikkerhed, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig? Kan du nå hen til den på to minutter? Det er måske godt at gøre sig de overvejelser, når man står med et større arrangement, siger Anders Rask Pedersen, afdelingsdirektør GF Randers.

Hjertestarterprojektet er et samarbejde med Hjerteforeningen, og her er de glade for initiativet.

- Vi er rigtig glade for at kunne bidrage til GF Randers' potentielt livreddende tiltag med at udlåne hjertestartere til alle typer af events. siger Anne Kaltoft, Adm. direktør i Hjerteforeningen.

Vi har spurgt vores medlemmer
Ifølge en ny undersøgelse blandt GF Forsikrings medlemspanel fylder risikoen for hjertestop en del, og det er en af grundene til hjertestarter-initiativet. I undersøgelsen bliver medlemmerne spurgt om holdningen til hjertestartere, og der er især tre vigtige tendenser:

60 procent af medlemmerne er blevet mere bevidste om risikoen for hjertestop inden for de seneste 12 måneder. Hjertestop er blevet et mere almindeligt samtaleemne – ikke mindst efter den tragiske hændelse i Parken d. 12. juni 2021, der sendte en chokbølge ud i de danske stuer.

67 procent af personerne i undersøgelsen siger, at det giver en øget tryghed med en hjertestarter i nærheden, når man deltager i et arrangement.
Endelig svarer hele 94 procent, at det er en positiv udvikling, at der kommer flere hjertestartere i det offentlige rum.

Ikke kun for medlemmer
GF vil slå et "hjerteslag" for, at ingen lader sig begrænse i deres hverdag. Derfor er tilbuddet om at låne en hjertestarter helt gratis, og ikke kun for GF's egne medlemmer - det henvender sig til alle borgere i lokalområderne.

- Konfirmationer, studenterfester, spejderlejre, byfester og idrætsbegivenheder. Foråret er vært for mange skønne arrangementer, hvor glade hjerter slår i takt – men hvis ét af dem skulle finde på at stoppe, er det livsvigtigt at have en hjertestarter ved hånden. Vi har købt to mobile hjertestartere, som man kan låne på det lokale kontor i Randers, og vi håber på, at private og foreninger vil gøre brug af det – og at vi på den måde kan være med til at skabe mere tryghed lokalt, siger Anders Rask Pedersen.

Udover den mobile hjertestarter indeholder taskerne et førstehjælpssæt, et brandtæppe, en mund-til-mund maske og et roll-up banner, der synliggør, hvor hjertestarteren er placeret.



Dette gør du, hvis en person får hjertestop:

- Undersøg for bevidsthed: Rusk forsigtigt, eller råb til personen, og tjek om der er respons. Undersøg om der er vejrtrækning, og om den er normal.

- Ring 1-1-2: Hvis der er andre til stede, så bed dem om at ringe. Send nogen afsted efter en hjertestarter, eller bed alarmcentralen om at sende en hjerteløber.

- Giv hjertemassage: 30 hårde tryk.

- Giv kunstigt åndedræt: 2 indblæsninger.

- Fortsæt genoplivning: 30 tryk – 2 pust – gentag.

- Når hjertestarteren er fremme: Følg anvisningerne og husk, at hjertestarteren selv analyserer personens tilstand.

HUSK:

Hjertestarteren kan ikke give stød, hvis vedkommende ikke har hjertestop.

Du kan altså ikke komme til at støde nogen ved en fejl.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev