Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kvinde varetægtsfængslet for omfattende internetbedrageri

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Tirsdag 16. april 2019 kl. 20:00

Kvinde varetægtsfængslet for omfattende internetbedrageri

En 40-årige kvinde fra Vesthimmerland blev i dag ved Retten i Aalborg varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, sigtet for i hundredvis af bedrageri-forhold begået via internettet.
.
Af Helle Schiønning

Den ansvarlige efterforskningsleder, politikommissær Troels Jul Kjærgaard, oplyser, at politiets efterforskning stadig er i gang, men indtil videre har efterforskerne identificeret over 180 bedrageri-forhold begået af denne ene kvinde.

”Der er ingen tvivl om, at der er tale om ganske omfattende tilfælde af bedrageri,” fastslår Troels Jul Kjærgaard, der understreger, at beløbsstørrelsen endnu er ukendt, men der er bedraget for ’ikke under 300.000 kr.’

Af hensynet til efterforskningen kan politikommissæren ikke gå i detaljer med omstændighederne af, hvordan de konkrete tilfælde af internet-bedrageri er foregået.

”Men det, vi kan sige, er, at vi sigter den pågældende person for at have begået bedrageri via blandt andet salgsannoncer på forskellige internetmedier, hvor den mistænkte har solgt varer til en lang række personer i hele landet uden reelt at være i besiddelse af disse varer,” siger politikommissær Troels Jul Kjærgaard.

Anholdelsen af kvinden skete i går, 15. april 2019 kl. 10:30, på en adresse i Midtjylland efter en kort, men intens efterforskning af en gruppe efterforskere fra Nordjyllands Politi. De fik opbakning fra det landsdækkende center for anmeldelse, visitation og indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet, benævnt LCIK.

”Via centrets hjælp fik vi lynhurtigt opsamlet og koordineret de mange anmeldelser fra de forurettede, der kom fra hele landet, således at vores efterforskere i Nordjylland efter en uges intenst arbejde kunne skride til anholdelse af den mistænkte,” forklarer Troels Jul Kjærgaard.

I de kommende uger efterforsker Nordjyllands Politi videre, ligesom man skal have etableret kontakt til flere af de mange forurettede.

Derfor kan efterforskningslederen heller ikke udelukke, at der, som efterforskningen skrider frem, kommer flere anmeldelser i sagen.

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen yderligere oplysninger i sagen.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev