Annonce
Del på Facebook   Print siden

KV21 - Demokrati - Renset spildevand og kommunalpolitik.

Debat
Onsdag 3. november 2021 kl. 19:00

KV21 - Demokrati - Renset spildevand og kommunalpolitik.
Foto: Privat


Af Allan Frederiksen på vegne af “Støtteforeningen Stop Spildevand”

KV21 - Demokrati - Renset spildevand og kommunalpolitik.

Borgmester Mogens Jespersen og øvrige kommunalpolitikere har lovet, at beslutningen om udledning af renset spildevand fra Mariagerfjord Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Rebild Kommune
på kysten mellem Øster Hurup og Als Odde, tages op til fornyet behandling, såfremt en berettiget klage indsendt af “Støttegruppen Stop Spildevand” på vegne af 62 foreninger med over 10.000 medlemmer, går kommunen imod. Måske er der håb for demokratiet ?



Den 6. og 7. november afholder “Støttegruppen Stop Spildevand”, “Landsforeningen for rent hav” og facebookgruppen “Forlæng Spildevandsledningen” et event i Øster Hurup.

Den 6. november holder levendehav.dk “åbent skib” på kutteren Anton i Øster Hurup havn.

Den 7. november kl. 09.30 - 12.00, er der politisk debat i Multihuset.

Kom og hør om kandidaternes holdning til spildevands sagen.
Alle er velkomne, støt op om en god sag, og find måske din kandidat til KV21.

Hvorfor har Mariagerfjord kommune, Vesthimmerlands kommune og Rebild kommune ikke anlagt et forsigtighedsprincip til gavn for naturen, borgerne og turisterne ?

Spildevand fra 275.000 personer årligt, eller omsat - 11.000.000 liter spildevand, 75.000 kilo kvælstof og op til 4.500 tons fedtemøg fra brunalger. Fedtemøg er etårige brunalger, der knækker, når de en
vis længde og føres med strømmen i store mængder. De løsrevne alger lægger sig i tykke dyner og kvæler anden vegetation til ugunst for CO2 balancen.

Det skylles op på stranden og skaber store lugtgener for såvel fastboende som badegæster.

Alle ovenstående tal er hentet i det materiale, som kommunen selv har fremlagt, og som kommunen samtidig i konsekvensvurderingen påstår - ikke vil påvirke naturen og kysten.

Det rensede spildevand udledes ved Als, 3,8 km fra kysten på knap 4 m dybde i moderat strøm.

I København kommune arbejder man med et lignende projekt, men her har man taget alle de forholdsregler, som “Støttegruppen Stop Spildevand” har fremsat over for Mariagerfjord kommune.

København kommune har valgt en spildevandsledning på ca. 16 km i 11 meters dybde og med stærk strøm. Hvorfor er der så mange modstridende punkter i rapporten fra Københavns kommune og rapporten fra Mariagerfjord kommune. Begge rapporter er lavet af store anerkendte ingeniørfirmaer.

Noget tyder på, at man kan købe en rapport der passer til situationen Det giver stof til eftertanke !

Kysten er et af Mariagerfjord kommunes største aktiver, men hvorfor er det ikke et fokuspunkt ?

Samtidig et EU-habitatområde og Natura 2000 område udpeget som marint fuglebeskyttelsesområde.

Det store lavvandede havområde har både national og international betydning. Udledningen er ikke i overensstemmelse med de gældende vand- og naturplaner, der skal sikre en forbedring af miljøtilstanden med en målsætning om god økologisk tilstand.

Tilstanden blevet forringet år for år, efter man er begyndt udlede spildevand. Det er d.d. i den dårligste kategori !

“Støttegruppen Stop Spildevand” ønsker spildevandsledningens udledningspunkt ført ud på ca. 12 km, hvor der er ca. 8-9 meter dybt og hvor strømmen er stærk. Helt uden for det beskyttede Natura
2000 område.

Tidligere beregninger har vist, at en forlængelse koster 10 kr. årligt pr. husstand i de berørte kommuner. Valget er dit, men vælg en kandidat med den rigtige holdning til vor natur og vore børns fremtid !


Kommentarer til artiklen:
En forlængelse vil være en ganske beskeden årlig udgift, men en fantastisk investering i hele Himmerlands turisme, og derfor bør det nærmest være en selvfølge og en æressag for vore kære nabokommuner at bidrage, selvom det på ingen måde er afgørende. Flere politikere vil afvente og se evidens, men den synes at være at finde i indlægget og videoen allerede. Et image og et brand tager år at bygge op, men kan hurtigt sættes over styr, og turisterne vil jo undre sig over at høre og læse om en vandkvalitet i dårligste kategori, kommunal skiltning nord og syd for Als om badevandskvalitet i bedste kategori og eventuelt den omdiskuterede kilometermole, der for dem let vil fremstå som en vandbaseret turistfælde, som deres lokale værter ikke kan eller vil forsvare. Så dobbeltmoralske kan vi ikke være, og ophører folk fra indland og udland med at have østkysten som base, vil turismen i vest også blive ramt.
js, 06-11-2021 15:10:56

Jeg har hørt, at det kun er vores kommunes borgere som skal betale, hvis det ikke er et krav fra myndighederne, men alene en politisk beslutning.
Tulle, 04-11-2021 19:14:37

Glimrende svar af Kirk, og valgløftet om at forlænge til, man når otte kilometers DYBDE overgår vore vildeste forventninger!!!!!!!!
js, 04-11-2021 15:25:11

Konservative er for en forlængelse til ud på 8 km dybde. Har hørt at prisen er 38 millioner som skal deles mellem 3 kommuner og afskrives over 50 år. For os er kysten for vigtig til at vi tør tage chancer
Jens-Henrik Kirk, 04-11-2021 14:40:18

Da man byggede pipelinen, havde man da tænkt, at den skulle tage spildevand fra det meste af Himmerland? Eller er det først blevet et issue, efter at den er færdig? Så kan man vel godt spørge, om den er langt nok ude.
Ben Emerson, 04-11-2021 09:47:01

Kom nu med den samlede udgift for en forlænget ledning!
Demokrati et i min verden - der hvor man lader de folkevalgte beslutte.
Så - jeg tænker ikke du er helt objektiv
Jeg vil gå så langt som at kalde dit skriv for noget ensidig vrøvl !
Peter Nielsen, 03-11-2021 23:43:46


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Debat
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat
EU vedtager lov om planteforædling
EU vedtager lov om planteforædling
Debat
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev