Del på Facebook   Print siden

Kunstig intelligens reducerer både ventetid og antallet af klagesager

Nordjyllandidag
Søndag 18. februar 2024 kl. 14:00

Kunstig intelligens reducerer både ventetid og antallet af klagesager
Røntgenbillede med AI-fund. Foto: Region Nordjylland


Ventetiden er reduceret med ca. 1 time og antallet af klage- og erstatningssager er faldet markant, siden kunstig intelligens er blevet indført på Skadestuen på Aalborg Universitetshospital.

Har reduceret ventetiden med ca. 1 time

- I Aalborg har teknologien bidraget til at reducere vores ventetid i Skadestuen med ca. 1 time og har hjulpet til at effektivisere vores patientflow, fortæller Christian Pedersen, der er cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Teknologien, som Christian Pedersen taler om, er kunstig intelligens, der siden sommeren 2023 har været brugt til at vurdere knoglebrud i arme og ben på Skadestuen på Aalborg Universitetshospital og i Skadeklinikken i Farsø.

Kunstig intelligens-løsningen vurderer røntgenbilleder og kan med 95-98% sikkerhed afgøre, om der er tale om et brud eller ej. Og det er en meget stor træfsikkerhed fortæller Jørn Munkhof Møller, som er cheflæge i Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er en klar forbedring. De allerdygtigste radiologer er nok stadig bedre end kunstig intelligens. Men i forhold til de behandlere, der ikke er radiologer, er der ingen tvivl om, at kunstig intelligens kan vurdere billederne bedre.

Løsningen er nu udbredt til alle Region Nordjyllands skadeklinikker og akutmodtagelser. Tilsammen tilses her ca. 52.000 patienter om året, hvoraf størstedelen er ortopædkirurgiske skadepatienter. Siden implementeringen, er der blevet analyseret næsten 30.000 undersøgelser.

Hvordan fungerer det?

Når en borger bliver henvist til Skadestuen med mistanke om et brud, bliver der taget et røntgenbillede. Billedet bliver herefter vurderet af kunstig intelligens-løsningen, der på under et minut afgør, om der er tale om et brud eller ej.

Ud fra løsningens vurdering kan fx en mere uerfaren læge eller en behandlersygeplejerske – uden kommunikation med fx autoriseret læge – beslutte hvilke patienter, der skal ses først, om der er behov for yderlige behandling, eller om borgeren kan sendes hjem. Beslutningsstøtten fra løsningen sikrer hurtigere behandling og minimerer flaskehalse.

Derudover giver løsningen også bedre arbejdsvilkår for sundhedspersonalet, fordi den reducerede ventetid er med til at tage toppen af det pres, der følger med at have ventende patienter, fortæller Jørn Munkhof Møller:

- Det vigtigste for patienterne er naturligvis, at de får den rigtige behandling og føler sig godt taget imod. Men derefter er det også vigtigt for dem, at de ikke skal vente så længe. Og det letter presset på vores medarbejdere, at flere af dem nu selv kan sende patienterne hurtigere videre i processen. Det er ikke rart at skulle fortælle patienter, at man ikke selv kan give dem et svar, men at de er nødt til at vente på, at man har rådført sig med en kollega.

Har reduceret antallet af klage- og erstatningssager

Potentialerne i at kunne reducere ventetiden var oprindeligt én af årsagerne til, at det blev prioriteret at kunstig intelligens-løsningen skulle afprøves. Men løsningen har også givet nogle gevinster, der ikke var forudset fra start.

- Det er mit klare indtryk, at vores antal af klage- og erstatningssager over forkert vurdering af brud er faldet, siden vi indførte teknologien, siger Christian Pedersen.

Der er altid et menneske bag diagnosticering og behandlingsplaner

Der er dog ingen røntgenbilleder i Region Nordjylland, der udelukkende vurderes af kunstig intelligens. Ved førstkommende hverdag skal billederne stadig gennemgås på en røntgenkonference, hvor en røntgenlæge og en ortopædkirurg i fællesskab vurderer de røntgenbillederne, for at være helt sikre på, at diagnose og behandlingsplan er korrekt.

- Den nye løsning giver et stort løft til vores arbejdsprocesser, kvalitet i behandlingen, ventetider og arbejdsmiljø. Men den står aldrig alene. Der er altid et menneske bag vores diagnosticering og behandlingsplaner, fortæller Christian Pedersen.

Både han og Jørn Munkhof Møller er dog enige om, at vi endnu ikke har set det fulde potentiale af løsningen.

- Teknologien har åbnet nogle døre for, at vi kan lave nogle andre arbejdsprocesser, der kan forløbe bedre for både patienter og personale. Det har allerede givet store gevinster, men det vil forbedre sig endnu mere over tid, indtil vi på et tidspunkt har fundet et leje for, hvad der ligner den optimale måde at arbejde på, siger Jørn Munkhof Møller.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Nordjyllandidag
Region Nordjylland tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og der er rettet op
Region Nordjylland tager Rigsrevisionens kritik til efterretning, og der er rettet op
Nordjyllandidag
Kan trivslen blandt demensramte øges via musik? Aalborg Universitet skal være med til at undersøge det
Kan trivslen blandt demensramte øges via musik? Aalborg Universitet skal være med til at undersøge det
Nordjyllandidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Nordjyllandidag
Fra diesel til el: Nu kører de første regionale buslinjer på el i Nordjylland
Fra diesel til el: Nu kører de første regionale buslinjer på el i Nordjylland
Nordjyllandidag
Nye cykelstier ved Aggersund skal få nordjyderne i sadlen
Nye cykelstier ved Aggersund skal få nordjyderne i sadlen
Nordjyllandidag
På tirsdag rejser Egholm-borgere hele vejen til Bruxelles, når Egholmforbindelsen skal diskuteres i Europa-Parlamentet
På tirsdag rejser Egholm-borgere hele vejen til Bruxelles, når Egholmforbindelsen skal diskuteres i Europa-Parlamentet
Nordjyllandidag
I Nordjylland skal ny og banebrydende metode forbedre behandlingen af udbredt urinrørslidelse
I Nordjylland skal ny og banebrydende metode forbedre behandlingen af udbredt urinrørslidelse
Nordjyllandidag
Hvad har været på dit påskebord? Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet
Hvad har været på dit påskebord? Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet
Nordjyllandidag
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Nordjyllandidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev