Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kunstetagerne Hobro inviterer til omvisning i tre udstillinger

Mariagerfjord og omegn
Søndag 27. november 2022 kl. 08:00

Kunstetagerne Hobro inviterer til omvisning i tre udstillinger
Jane Balsgaard: Udstillingsview


.
Kunstetagerne Hobro inviterer nu til omvisning i de tre udstillinger, som åbnede for nyligt. Omvisningen finder sted torsdag den 1. december kl. 15. Undervejs kommer både kunstens forhold til naturen, den illustrerede børnebog og dadaistisk lydpoesi omsat til billeder på tale.

I udstillingen ARTEFAKT – Naturen genskabt har billedkunstnerne Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo og Britt Smelvær opbygget installationer, som med naturmaterialer kredser om kunstens forhold til den natur, som den altid har trukket på og stået i modsætning til. Derfor bruger de begrebet artefakt, som beskriver en kunstnerisk, frembragt genstand, en modsætning til det naturskabte.

Jane Balsgaard har skabt en samling papirflyvere, som synes at forlade en blå klode med kurs mod et flettet gitter; Vibeke Glarbo har skabt en skov af bornholmske hasselstammer og Britt Smelvær leger med skala og format i sine relieffer og skulpturer af naturmaterialer.

Udstillingen Cirkeline og den illustrerede børnebog præsenterer en stor samling af tegneren Hanne Hastrups originaltegninger til Cirkeline-universet. Mange husker nok den lille strithårede alf med det blide smil og det underfundige blik på omverdenen. Sammen med tegningerne vises eksempler på bøger, illustreret af modtagerne af Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungebøger. I læsehjørner er man velkommen til at fordybe sig i bøgerne.

Billedkunstneren Erik Argus har netop skænket sin serie af kalligrafiske tegninger Sorte fugle – Ursonate til Hobro Kunstsamling. De ni tuschtegninger er baseret på et lyddigt af den tyske kunstner Kurt Schwitters fra 1932. Erik Argus lyttede til en indspilning af digtet undervejs i den kunstneriske proces, og hans fortolkning rummer både den poesi og aggression, som kendetegner digtet.

Alle udstillinger kan ses til og med lørdag den 25. februar 2023.


.

Vibeke Glarbo: Udstillingsview


.

Britt Smelvær: Udstillingsview


.

Erik Argus: Udstillingsview


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Onsdagens strømpris
Onsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Mariager Idrætsklub kalder til generalforsamling
Mariager Idrætsklub kalder til generalforsamling
Mariagerfjord og omegn
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Mariagerfjord og omegn
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Mariagerfjord og omegn
Skal Mariager være en vandredestination? Kom med til borgermøde om netop det
Skal Mariager være en vandredestination? Kom med til borgermøde om netop det
Mariagerfjord og omegn
Norlys gør det lettere at være elbilist i Mariagerfjord
Norlys gør det lettere at være elbilist i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
ÆldreSagen Hadsund inviterer: Temaeftermiddag om salg, køb og finansiering af bolig
ÆldreSagen Hadsund inviterer: Temaeftermiddag om salg, køb og finansiering af bolig
Mariagerfjord og omegn
Sommerhusområderne langs Østkysten sejler i vand
Sommerhusområderne langs Østkysten sejler i vand
Mariagerfjord og omegn
LAG Himmerland afholder ordinær generalforsamling
LAG Himmerland afholder ordinær generalforsamling
Mariagerfjord og omegn
Nyt tilbud: Yoga for personer med vejrtrækningsproblemer
Nyt tilbud: Yoga for personer med vejrtrækningsproblemer
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev