Del på Facebook   Print siden

Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden

Hobro og omegn
Tirsdag 19. marts 2024 kl. 17:00

Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Direktør hos Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen (til v.) tog imod de 120.000 kr., som blev overrakt af butikschef Katarina Nujic på vegne af alle Skoringens butikker og kunder i hele landet.


En donation på 120.000 kr. skaber nu ekstra håb hos Børnecancerfonden, der arbejder for, at ingen børn skal dø af kræft og færre skal leve med senfølger af kræft. Donationen er fra Skoringen, som sammen med kunderne i kædens 86 butikker i hele landet - inklusiv butikken på Adelgade i Hobro, har støttet op om Børnecancerfondens vigtige arbejde igennem et længerevarende tiltag. Et tiltag som medførte salg af 18.000 par specialfremstillede bambussokker og nu altså en samlet støtte på 120.000 kr. til fondens vigtige arbejde.

Skoringens 86 butikker gik sidste år sammen med Børnecancerfonden om et målrettet tiltag for dels at oplyse om Børnecancerfondens vigtige arbejde og dels at samle penge ind til fonden ved salg af bambussokker til de kunder, som ønskede at støtte. Bambussokkerne var specialfremstillet og dekoreret med en grøn firkløver som et symbol på håb, og det budskab må siges at have ramt rigtig mange af Skoringens kunder.

Det endelige antal er nu gjort op, og i alt 18.000 par bambussokker med en firkløver som symbol på håb og tro på lykke er solgt. De 18.000 budskaber og de 120.000 kr. vækker stor glæde hos Børnecancerfonden.

”Vi er meget taknemmelige for Skoringens donation på 120.000 kroner til Børnecancerfonden og for dem, der har støttet vores arbejde ved at købe bambussokker landet over. Når vi får støtte fra en landsdækkende kæde som Skoringen, så betyder det opmærksomhed omkring børnekræft og et direkte bidrag til forskning, familiestøtte og oplysning indenfor børnekræft. Vi arbejder for, at ingen børn skal dø af kræft og færre skal leve et liv med senfølger. Vi er en privat fond med få ansatte, og der er brug for hjælp udefra. Når vi får støtte, bliver vi sammen en styrke for børnene," udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden, som tog imod donationen ved Skoringens butik i Frederiksberg Centret.

Bambussokkerne er solgt i pakker á 3 stk. for 99 kr., hvoraf 20 kr. er doneret til Børnecancerfonden. Et oplagt produkt at sælge for en skokæde, men for Skoringen handler det om mere end sko og sokker.

”Vi har valgt at samarbejde med Børnecancerfonen, fordi deres arbejde jo desværre berører mange danskere, herunder også vores egne medarbejdere og butikspersonale. Vi har i forvejen et stort fokus på børn, og vi vil gerne være med til at gøre en forskel der, hvor vi er bedst. Nemlig at nå ud til rigtig mange danskere gennem vores landsdækkende butiksnet bestående af dedikerede butiksansatte, der hver dag er i dialog med tusindvis af forældre og bedsteforældre i deres lokalområde. Samt via vores webshop, som dagligt har mere end 10.000 besøgende,” udtaler Karina Gondoff Bøje, som er marketingchef for Skoringen.

Et tiltag mange kunder gerne vil støtte op om

Tiltaget er også taget godt imod i kædens butikker, herunder Skoringen i Frederiksbergcentret, hvor den officielle overrækkelse af de 120.000 kr. til Børnecancerfonden for nylig fandt sted.

”For os i butikkerne har tiltaget ramt personalet og kunderne på en anden måde end mange af de andre støttekampagner, vi har deltaget i. Bambussokkerne med den lille firkløver har i sig selv en god værdi og har samtidig givet anledning til en mere nærværende snak med kunderne. Flere kunder har været taknemmelige for at kunne støtte lige netop Børnecancerfonden, og det siger jo lidt om, at budskabet rammer bredt. Vi er virkelig glade for, at vores kunder har støttet op og bidraget til, at vi på vegne af alle Skoringens butikker og kunder sammen kan overrække 120.000 kr. til fondens vigtige arbejde,” fortæller Katarina Nujic, som er butikschef i Skoringen i Frederiksberg Centret. Butikken solgte selv i alt 83 pakker bambussokker i perioden.

Salget af bambussokker i skokædens 86 butikker forløb over en længere periode, fra foråret 2023 og året ud. Målet var at sælge så mange bambussokker som muligt, hvorefter Skoringen rundede donationsbeløbet op til de 120.000 kr.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Gud og mad i Hobro
Gud og mad i Hobro
Hobro og omegn
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev