Del på Facebook   Print siden

Kulturskolens fag er for alle – åben for tilmelding til ny sæson

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 2. april 2020 kl. 15:00

Kulturskolens fag er for alle – åben for tilmelding til ny sæson
Talentklasseelever optræder til AMBU 2019


Af Carina Kondrup

Nu kan kreative elever, både børn og voksne, tilmelde sig fag på Mariagerfjord Kulturskole. Der er netop åbnet for tilmelding med opstart efter sommerferien til billedkunst, musik, dans og drama

"Det er med glæde og stolthed, at Kulturskolen nu åbner for tilmelding til sæsonen 2020 - 2021.
I brochuren og på hjemmesiden kan man læse om alle de enkelte fag, og man kan få et overblik over de steder i kommunen, hvor vi tilbyder undervisning.
På Kulturskolen underviser vi i både Dans, Drama, Billedkunst og Musik på alle niveauer og for alle aldre.

Som elev i musik kan du tilvælge gratis sammenspil, og vi arrangerer mange koncerter og events, hvor der er mulighed for at optræde. Vi håber at se rigtig mange kreative elever i den kommende sæson " - indbyder Kulturskoleleder Finn Elias Svit.

Kreative fag for alle aldre

De fleste fag er for elever fra ca. 7 års alderen, men hvis børnene har lyst til at komme i gang med et musikfag inden da, så kan de gå på et af Kulturskolens forskolehold. Her bliver musikken leget ind fra en tidlig alder, og børnene udforsker de mange forskellige instrumenter.

Herefter er der et væld af muligheder for både børn, unge og voksne, så der er plads til at være kreativ på mange forskellige måder i form af kor, orkestre, sammenspilshold og soloundervisning.

På billedkunstlinjen er der plads til masser af fri fantasi. Her arbejdes med tegning, maleri, collage, former og farvelære og eleverne arrangerer også deres egne udstillinger.
Dramaeleverne laver rollespil og improvisationsøvelser, mens eleverne på danseholdet danser fede koreografier, og så har begge hold forestillinger i løbet af året.

Udvikling af talentet

I samarbejde med Hobro Søndre Skole samt lokale idrætsforeninger, tilbyder Kulturskolen for 2. år i træk, at elever med et særligt idræts- eller kulturtalent kan gå i 'Mariagerfjord Talentklasser'.

Det er et 3-årigt talentforløb som løber over årgangene 7.+8.+9. klasse, og her kombinerer elever, der har et talent inden for f.eks. fodbold, svømning, billedkunst, musik eller korsang, deres skoledag med talentundervisning. Der tilbydes løbende optag - så længe der er ledige pladser.

For elever i alderen 16 år - 20 år, med et særligt musiktalent og ambitioner, er der også mulighed for at blive en del af et 2 årigt talentforløb. Her forbereder man bl.a. eleverne til optagelse på en videregående musikalsk uddannelse.

Kulturfag for alle

Mariagerfjord Kulturskole lægger stor vægt på, at alle børn skal have mulighed for at opleve glæden ved kulturens mange fag. Derfor har Kulturskolen bl.a. samarbejdsprojekter med både vuggestuer, børnehaver og skoler, så børnene får nogle anderledes kreative oplevelser i skoletiden.

På Kulturskolens hjemmeside www.mariagerfjordkulturskole.dk kan man læse mere om de kreative fag og tilmelding. Der er åben for tilmelding frem til d. 27. april.

Inden længe åbner tilmeldingen til Korskolens sangprøver også - de søger sangglade drenge eller piger mellem 6-20 år. Her er der åben for tilmelding helt frem til d. 25. maj. Korskolens tilmeldingsprocedure kan man læse mere om på deres hjemmeside www.mariagerfjordkorskole.dk



© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Ny befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune - Et styringsværktøj til de kommende budgetter
Ny befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune - Et styringsværktøj til de kommende budgetter
Mariagerfjord og omegn
Coronakrisen kradser: Langt færre nye virksomheder i Nordjylland
Coronakrisen kradser: Langt færre nye virksomheder i Nordjylland
Mariagerfjord og omegn
Find ud i den nordjyske natur med ny naturkalender
Find ud i den nordjyske natur med ny naturkalender
Mariagerfjord og omegn
Kursen er lagt for Nordjyllands udvikling
Kursen er lagt for Nordjyllands udvikling
Mariagerfjord og omegn
Erhvervsministeren foreslår straksudbetaling af LAG-midler
Erhvervsministeren foreslår straksudbetaling af LAG-midler
Mariagerfjord og omegn
Økonomiaftale giver ekstra penge til Nordjylland
Økonomiaftale giver ekstra penge til Nordjylland
Mariagerfjord og omegn
Sexolog: Derfor skal du onanere
Sexolog: Derfor skal du onanere
Mariagerfjord og omegn
Udendørs fællessang er slut for denne gang
Udendørs fællessang er slut for denne gang
Mariagerfjord og omegn
Anne Velling bliver ny kommunaldirektør i Mariagerfjord
Anne Velling bliver ny kommunaldirektør i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Ønske om faste borgermøder mellem udvalgsformænd og borgerne i Mariagerfjord til politisk behandling
Ønske om faste borgermøder mellem udvalgsformænd og borgerne i Mariagerfjord til politisk behandling
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev